Den 2. februar 2012 kom til at ændre Kate Kristmundssons liv. Men ikke på den måde, hun havde håbet. I stedet for at hjælpe hende med ét problem med helbredet, har hun fået et andet og meget værre.
Det fortæller hun i DR Dokumentaren ”De skadede patienter” om medicinsk udstyr, der sendes mandag aften kl. 21.55 på DR1.
Den 57-årige kvinde fra Lolland havde efter at have født to børn fået problemer med et nedsunket underliv. Som mange andre kvinder. Hendes læger foreslog hende i 2012, at løsningen på problemet skulle være et såkaldt underlivsnet. Det skulle opereres ind i hende, holde organerne på plads og hindre dem i at synke.
Men efter et par år begynder Kate Kristmundsson at få problemer med smerter i underlivet. Og det viser sig, at det er underlivsnettet, det er galt med.
- Det vokser fast i det væv, man har i kroppen i forvejen, i bindevævet. Og det er lige så hårdt som beton. Jeg har selv mærket det her net, der er vokset igennem. Du kan ikke forestille dig, hvordan det føles. Man bliver meget forskrækket, når man finder ud af, hvad det er, der sidder inde i ens krop, fortæller Kate Kristmundsson.
Tusindvis har fået skader
I 2016 kommer hun i behandling hos professor Gunnar Lose på Herlev Hospital. Han konkluderer, at det er underlivsnettet, der er skyld i hendes smerter og fjerner det af nettet, han kan, ved en operation.
Han mener, at Kate Kristmundsson er én af titusindvis af uheldige kvinder på verdensplan, som er kommet alvorligt til skade på grund af underlivsnet.
Langt hovedparten af underlivsnettene er ikke testet på patienter, før de bliver sendt på markedet. De er i stedet godkendt, fordi producenten af dem hævder, at de ligner andre underlivsnet, der allerede er på markedet.
Det viser en international kulegravning af medicinsk udstyr, som DR har lavet i samarbejde med journalister i 36 lande.
Heller ikke det underlivsnet, som Kate Kristmundsson fik indopereret, var testet på mennesker, før det blev sendt på markedet.
- Det er som om at sende nogle patienter ind i et minefelt. Der er nogle få procent, de træder på en mine og får ødelagt deres livskvalitet og så videre, siger Gunnar Lose.
Alvorlige konsekvenser for samlivet
Sagen har fået alvorlige konsekvenser for Kate Kristmundsson, som både hun og Gunnar Lose frygter er livsvarige.
Hun har blandt andet snurren i benene, kramper, smerter i lysken og problemer med blærefunktionen. Hun kan ikke løbe, gå til gymnastik eller lave havearbejde. Og så har det også betydet en alvorlig ændring i ægteskabet.
- Det har haft konsekvenser for mit samliv med min mand. Det har vi ikke haft i flere år. Og det er simpelthen fordi, at det kan ikke lade sig gøre på grund af smerter. Det er jeg jo ulykkelig over, det må jeg sige, fortæller Kate Kristmundsson.
Producent vil ikke hjælpe
Hun har klaget til producenten Bard, der har lavet det underlivsnet, som hun fik indopereret, Avaulta Plus. Men Bard afviser at hjælpe Kate Kristmundsson. De svarer hende, at de ikke kan hjælpe hende, blandt andet fordi hun ikke har leveret det net, der stadig delvist sidder i kroppen på hende, tilbage.
Bard har afvist et tv-interview med DR Dokumentar om sagen, men i stedet sendt en mail. Her skriver firmaet, at ”tusinder af kvinder har haft gavn af disse produkter”. Og at nettet Avaulta Plus ”opfylder de grundige processer for godkendelse” af myndigheder f.eks. i USA og EU. Bard kommenterer IKKE på Kate Kristmundssons sag.
Nettet sælges stadig i andre lande
Bard har i USA betalt erstatning til mindst 13.000 kvinder, som fik indopereret producentens underlivsnet. Den allerførste var på 5,5 millioner dollars i 2012 og gik til en kvinde, som havde fået præcist det samme produkt som Kate Kristmundsson, nemlig Avaulta Plus.
Underlivsnettet er ikke blevet brugt i USA siden 2012 og ikke i Danmark siden 2014, men ifølge Bard sælges det stadig andre steder i Europa og i resten af verden.
Det kan Kate Kristmundsson ikke forstå.
- Det er hovedrystende. Jeg forstår simpelthen ikke, at der ikke er nogen, der kan stoppe det. Det er dybt chokerende, siger hun.
Du kan se meget mere i DR-dokumentaren ’De skadede patienter’ mandag aften klokken 21.55 på DR1.