Søren Iversen trækker det grønne net, der dækker jorden, til side.
Over hele marken, cirka fem centimeter under den vinterkolde jord, ligger omkring en halv million agern.
De blev plantet i efteråret, skulle gerne spire til næste forår, og vil om to år være egetræs-planter på 30-80 centimeter. Den perfekte højde til at blive plantet ud til ny skov.
- Produktionstiden på en skovplante kan vi ikke ændre på. Det tager den tid, det tager, siger Søren Iversen, som er ejer af Hjorthede Planteskole ved Bjerringbro.
Derfor tøver Søren Iversen og andre planteskoler også med at kaste sig ud i Danmarks næste skoveventyr - den grønne trepart - hvor et svimlende antal på en milliard nye træer skal plantes inden 2045.
Planteskolerne har nemlig før brændt fingrene - eller rettere millioner af nye træer, der pludselig blev værdiløse, fordi store projekter om skovrejsning blev udskudt, en bevilling blev for gammel eller noget helt tredje spændte ben for projektet.
- Det er noget, vi næsten græder over, siger han.
Når planterne bliver for store, kan de ikke sælges
For små planter af eg, bøg og andre skovtræer skal plantes, lige præcis når de er klar.
Egetræerne er klar efter to somre - eller vækstsæsoner, som planteskolerne kalder det.
Venter man, bliver planterne for store til at kunne udplantes med maskine, og en halv million egetræer, der skal plantes manuelt, er så godt som værdiløse.
- Efter de givne vækstsæsoner har de den størrelse, som vi kan sælge. Og derefter er det affald, siger Søren Iversen.
- I flere omgange har vi prøvet at stå med en masse planter på kølerum, som vi har måttet destruere, fordi de ikke er noget værd på det tidspunkt, siger han.
Hans planteskole, Hjorthede Planteskole, har brændt millioner af træer af.
Søren Iversen fra Hjorthede Planteskole fortæller, hvordan det er at destruere millioner af planter, der ikke kan sælges.
Millioner af træer brændt af
En anden planteskole, ForstPlant, oplyser til DR, at de i deres værste år brændte 300.000 træer af.
Planteskoler.dk fortæller, at de sidste år brændte en million træer af. Året før var det tre millioner træer.
Derfor tør planteskolerne ikke gå i gang med investeringerne til de mange træer, der skal til i den grønne trepart, før de har en plan fra regeringen.
Hvordan skal fremtidens nye skove se ud? Hvilke træer skal bruges? Og hvornår skal de stå klar?
- Som planteskole har vi fået berøringsangst over for at lave en masse planter, som vi måske ikke kan komme af med igen, siger Søren Iversen.
Hedeselskabet: Risikoen er jo enorm
Den samme melding kommer fra Hedeselskabet, en af Danmarks største private skovejere, skovforvaltere og producenter af frø.
Her vurderer man, at det vil være muligt at nå målet om en milliard nye træer til den historisk store skovrejsning.
Men det vil kræve en ny national skovplan og en garantiordning til producenterne.
- Risikoen er jo enorm, når vi snakker en milliard træer, siger Christian Bogh, kommunikationsdirektør Hedeselskabet.
Ofte er problemet, at jordejerne tøver og ikke tør afsætte deres jord til skovrejsning. Derfor bør en national skovplan også skabe klarhed over, hvor og hvorledes de 250.000 hektar jord, der skal omplantes til skov, skal findes.
- Det er meget, meget, meget vigtigt, at vi får noget jord, som står klar på det tidspunkt, planterne er klar, for ellers risikerer vi, at planterne går til spilde, og så når vi ikke målet, siger Christian Bogh.
Skovplan vil mindske usikkerhed
Det er en historisk stor opgave, som den grønne trepart opridser.
Til sammenligning er de "nyeste" 250.000 hektar skov i Danmark plantet i årene fra 1950 til nu, fortæller Vivian Kvist Johannsen, forsker ved Københavns Universitet med ekspertise i skov.
- Det vil sige over 75 år. Nu har vi 20 år til at nå den samme omfang af skovrejsning, siger hun.
En af de store udfordringer bliver også at finde arealer og få de lokale lodsejere og andre med. Derfor er der også behov for en ny national skovplan.
- Jeg tror, det vil mindske den usikkerhed, som lodsejere og dem, som skal være med til at få det her til at ske, måtte have, siger hun.
Så selvom en deadline i 2045 kan virke som langt ude i fremtiden, er det nu vi skal i gang, siger hun.
- Træer tager tid. Så jo hurtigere man kan få dem ned i jorden, jo større effekt vil de have på de målsætninger, der er omkring klimaet, havmiljø og biodiversitet, siger Vivian Kvist Johannsen.
Leveringstid på 2-3 år
I Bjerringbro tror planteskoleejer Søren Iversen, at han og kollegaerne godt kan levere en milliard træer på 20 år.
Men det kræver, at de får en plan for danmarkshistoriens største skovrejsning i nyere tid.
- Vi mangler at få at vide fra politikerne, fra ministeriet, hvad er det for nogle planter, vi gerne vil bruge og hvornår.
Og hvor hurtigt skal det gå, hvis vi gerne vil lykkes med det her?
- De skulle have været for tre år siden, hvis de gerne vil i gang til næste år, siger Søren Iversen.
For selvom leveringstiden er to-tre år, skulle perspektivet gerne være endnu længere.
- Det skulle gerne blive til en skov, der kommer til at stå i hundreder af år, siger han.