Førhen var det præsten og skolelæreren, der havde den højeste anseelse i samfundet. I dag giver det mere prestige at være pilot, advokat eller kendt fra tv, viser en kortlægning af en række jobs.
Mere end 30 dage gammel
En høj uddannelse er langt den sikreste vej til en prestigefuld stilling i det danske samfund. Men en flot uniform, penge, magt og indflydelse giver også anseelse.
Højest prestige har således piloter, men også advokater, læger og forskere har alle forudsætninger for at vække beundring.
Det samme har folk, som er kendt tv, mens kontanthjælps- og dagpengemodtageren ligger lavest på ranglisten. Det viser en kortlægning, som Ugebrevet A4 har foretaget.
99 almindelige stillingerUndersøgelsen er blevet til ved, at 2.155 repræsentativt udvalgte danskere har vurderet prestigen for 99 almindelige stillinger i Danmark.
Den viser blandet andet, at de højtuddannede dominerer toppen af listen - bortset fra piloter og jordemødre, som ligger på henholdvis 1. og 7. pladsen.
Ingeniører og forskere er også med i den absolutte elite, men der er også en smutvej til toppen - og den går genem medierne.
Således overhaler både skuespillere, fodboldspillere, musikere, modedesignere, journalister, filmfotografer, forfattere og reklamefolk folk med langt højere uddannelser.
Omsorg helt i bundAt medierne betyder så meget, overrasker Jakob Lange, der er studiechef på Københanvs Universitet.
- Undersøgelsen viser, at der er sket meget over tid. Hvor journalister, skuespillere og sangere nærmest rangerede på linje med sigøjnere og andet pak for 50 år siden, så kan man næsten ikke blive noget finere i dag, siger han.
Det fremgår endvidere af kortlægningen, at offentlige fag indenfor omsorg og undervisning rangerer meget lavt.
Folkeskolelæreren ligger således på plads nummer 46, pædagogoen på nummer 64, og hjemmehjælperen og plejehjemsassistenten helt nede på plads 81 og 82.
Professor i sociologi ved Aalborg Universitet, Jens Christian Tonboe, finder det forstemmende.
- Det er på mange måder deprimerende læsning, for det afspejler en nedvurdering af nogle af de helt centrale og væsentlige funktioner i vores samfund, siger han.