Siden 2015 er danske elever i fjerde klasse faldet gevaldigt bagefter i fagene matematik og natur/teknologi.
Det viser det netop offentliggjorte tal fra TIMSS-undersøgelser, der hvert fjerde år kortlægger børn i 4. klasses kompetencer verden over i netop de to fag.
Og i tallene gemmer sig en tendens, der især bekymrer og overrasker Rune Müller Kristensen, der foruden at være lektor ved Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse også er en af forskerne bag undersøgelsen.
Pigerne sakker bagud i forhold til drengene i matematik.
- Fra 2007 og frem til 2019 har vi set en lille, men stabil forskel på drengene og pigernes færdigheder, men den er nu vokset til det dobbelte, siger han.
- Det svarer populært sagt til, at pigerne er et sted mellem et kvart og et halvt års skolegang bagefter drengene, når vi når til 4. klasse.
Ikke at drengene gør det prangende, når vi sammenligner os med resten af Skandinavien og Finland, hvor både danske drenge og piger præsterer dårligst.
Men mens drengenes gennemsnit stiger sammenlignet med den forrige undersøgelse i 2019, så falder pigernes pointsnit til det laveste siden den første undersøgelse.
Især blandt piger ses en tilbagegang i "Måling og geometri", mens drengene viser en positiv udvikling indenfor "Statistik".
Kønsforventninger kan betyde noget
Undersøgelsen er ganske bred og involverer 5.166 elever på 156 skoler i alle dele af landet.
Men den endegyldige forklaring på, hvorfor det sker, kan ifølge forskeren ikke graves ud af den kolde data. Ifølge ham skal den "formentlig findes flere steder".
Men han peger på, at kønsopfattelser kan spille en rolle.
- Det kan være et udtryk for, at vi som samfund har forskellige forventninger til, hvad drenge og piger kan, siger han.
Han peger på, at det smitter af på børnene. Forventningerne til, hvad man kan i fagene, har samtidig betydning for, hvor meget man får lært.
- Ens selvtillid i faget og ens tiltro til egne evner inden for et fag, har en stor betydning for, hvordan man klarer sig, siger han.
Når forventninger til en selv kan spille ind på resultaterne, så kan det heller ikke overraske, at undersøgelsen også viser, at eleverne har lavere motivation og selvtillid i matematik end tidligere.
Det gælder for drengene, men mere for pigerne, når det kommer til tiltroen til egne evner.
Han peger på, at en del af løsningen kan være at arbejde med elevernes faglige selvtillid, fordi man i andre lande, der også laver TIMSS-undersøgelser, ikke ser samme kønsforskel.
- Når vi kigger på tværs af lande, kan vi se, at der er steder, hvor drenge og piger er lige dygtige til matematik, siger han.
Udligner sig ikke nødvendigvis
I 4. klasse har man mange år tilbage at lære i.
Derfor er det nærliggende at spørge sig selv om, hvorvidt forskellene kan udigne sig over tid.
Rune Müller Kristensen peger nemlig på, at der de seneste år har været lagt for mange kræfter i at hjælpe drengene, der generelt har haltet efter pigerne i de fleste fag, når de har skullet ud af 9. klasse.
- Det betyder, at der har været fokus på at hæve drengenes niveau. Det kan være, at det fokus har fyldt lidt for meget i matematik og for lidt i de øvrige fag.
I undersøgelsen er pigerne også bedre end drenge i faget natur/teknologi, der også er blevet målt. Her er begge køns resultater nærmest uændrede siden 2019.
Men når de kønsmæssige forskelle er skabt i et fag, som det er tilfældet i matematik, så kan de risikere at blive hængende.
Forskeren peger på, at kønsforskelle, man har kunnet se i de tidligere undersøgelser af børnene i 4. klasse, også har vist sig i de senere PISA-undersøgelser, der fokuserer på de ældre skolebørn.
Sker det også i dette tilfælde, så kan det være problematisk, vurderer forskeren.
- Så får vi jo nogle elever, der skal ud i videre uddannelse, hvor drengene og pigerne ikke vil være lige så dygtige med hensyn til at studere de fag, der kræver, at man kan noget matematik, siger han.
- Det vil føre til et mere kønsopdelt arbejdsmarked.