Hvert år rammes omkring 6.000 danskere af øjensygdommen våd AMD, der er årsag til svagsynethed og social blindhed.
I dag indebærer behandlingen ifølge Øjenforeningen typisk tre medicininjektioner i øjet med en måneds mellemrum og derefter injektioner efter behov.
På Aarhus Universitets Institut for Biomedicin forsker ph.d.-studerende Silja Hansen i en behandlingsmetode, der potentielt kunne skære antallet af behandlinger ned til blot én.
Lige nu står projektet dog i stampe, fordi hun ikke kan få lov til at komme i laboratoriet og starte et forsøg på griseøjne op grundet den nuværende coronanedlukning.
- Jeg skal aflevere min ph.d.-afhandling til november, men som det ser ud lige nu, kan jeg ikke holde planen.
- Jeg har kigget alt den data, der eksisterer, igennem, men jeg har brug for ny data for at komme videre, forklarer hun.
Synd for de studerende
Thomas Juhl Corydon er professor på Institut for Biomedicin på Aarhus Universitet og Silja Hansens vejleder.
Han fortæller, at instituttet er udfordret i forhold til forskningen, fordi det kun er de kritiske arbejdsopgaver, der er tilladt. Det betyder kort sagt, at hvis man som forsker ikke har eksempelvis et igangværende dyreforsøg eller arbejder med noget udstyr, der kræver løbende vedligeholdelse, så er laboratorierne forbudt område.
- Restriktionerne gør, at vi ikke kan udføre laboratoriearbejde. Vi må simpelthen ikke være her, og hvis man er ph.d.-studerende eller post.doc, så har man behov for at komme i et laboratorium og have fingrene nede i suppen, forklarer han.
Forhindringerne som disse er meget problematiske for de unge forskere, fordi de er ansat på korttidskontrakter. Derfor vil de ikke nødvendigvis bare kunne indhente det tabte senere, for til den tid kan deres kontrakt være løbet ud.
Det er både synd for forskerne, men også for samfundet, mener Thomas Juhl Corydon.
- Mange af de her forsøg jo er grundvidenskabelige forsøg, som er vigtige for samfundet og for at bygge videre på det, vi allerede ved. Så grundforskningen har lidt under det her, siger han.
- Det paradoksale er, at grundforskningen er blevet hyldet for at være byggestenene for, at vi har kunnet udvikle coronavaccinerne på kort tid, men samtidig har man så lukket grundforskningen ned i det år, der nu er gået.
Flere henvendelser
Det er svært at sige noget om, hvor store konsekvenser diverse nedlukninger og restriktioner har haft for ph.d.-studerende og forskningen i det hele taget.
Lægeforeningens forskningsudvalg har dog oplevet at få flere henvendelser fra medlemmer, der står i en svær situation. Derfor ser formand Sanne Marie Thysen på situationen med stor alvor.
- Vi frygter, at nogle projekter helt må droppes, fordi man ikke har midler til at gennemføre dem, men også, at nogle projekter gennemføres, men i et så begrænset omfang, at resultaterne ikke kommer patienterne til gavn, siger hun.
For selvom nogle forskere har fået adgang til eksempelvis laboratorier og kan fortsætte deres arbejde, så betyder det ikke, at arbejdet endnu er oppe i fulde omdrejninger.
Samme vurdering har Thomas Mandrup Poulsen, der er professor og forskningsleder ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet samt formand for foreningen APPA, der består af omkring 300 lektorer og professorer på fakultetet.
- Hvis du har været nødt til at lukke et celleforsøg eller dyreforsøg ned i tre måneder, så kan du ikke bare starte forsøget op den dag, laboratoriet åbner. Det kræver typisk flere uger, måske endda måneder, før tingene er oppe i den rytme, de var, før man lukkede ned, forklarer han.
Derfor efterlyser de begge flere penge til at kunne forlænge de korttidsansatte forskeres ansættelser, så forskningen ikke går tabt.
- Der er brug for at få forskningen op i fuldt gear igen og for at finde penge til at finansiere de forsinkelser, der er kommet. Ellers frygter vi, at et helt års forskningsindsats går tabt, siger Sanne Marie Thysen.
Der er dog også sendt penge afsted til de ph.d.-studerende tidligere. I oktober sidste år kom der nemlig en hjælpepakke på 18 millioner kroner til universiteterne. Penge som skulle hjælpe med at forlænge forsinkede ph.d.-studerende.
Men pengene rækker ikke langt, siger Thomas Mandrup Poulsen.
- Alene på det sundhedsvidenskabelige fakultet, hvor jeg arbejder, er der over 1.700 ph.d.-studerende, som alle er blevet forsinket i mere eller mindre grad. Hvis man beregner en almindelig løn, så rækker det til omkring 170 studerende.
- Så det forslår som – undskyld udtrykket – som en skrædder i helvede.
Pengene er blevet brugt
Danske Universiteter lavede i november sidste år en mindre undersøgelse af, hvor mange anmodninger om forlængelser, universiteterne havde modtaget og godkendt.
Dengang var status, at omkring 600 ph.d.-studerende havde anmodet om forlængelse og omkring 80 procent af dem fik det godkendt.
Hvordan det ser ud med ansøgninger og godkendelser af forlængelser i dag står uklart, men ifølge Danske Universiteter, en samarbejdsorganisation for de otte danske universiteter, er det steget. Derfor er de 18 millioner kroner også for længst blevet brugt.
- Så lige nu går det fra universiteternes egne kasser, og de midler må man så prøve at finde, hvor det er muligt, siger direktør Jesper Langagergaard.
- Hvornår vi når en smertegrænse, skal jeg ikke kunne sige, for vi ved jo ikke, hvor mange ansøgninger der kommer yderligere.
Jesper Langagergaard så derfor også gerne, at politikerne ville overveje at afsætte flere penge til forskningen. Men allermest håber han, at universiteterne bliver en del af den kommende genåbning.
- Vi ved, at det nok bare bliver gradvist, men bare en lille åbning ville være rigtig godt for, at vi kan komme op i omdrejninger igen.
Minister: Forlængelser er en universitetsopgave
Uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) erkender, at pandemien og diverse restriktioner og nedlukninger også har ramt de ph.d.-studerende hårdt.
Men som det ser ud nu, så er der ikke flere penge på vej til området.
- I sidste ende er det jo en universitetsopgave, forklarer hun.
- Vi har givet nogle penge til at medfinansiere, men det var netop tænkt som det og ikke en fuld finansiering, fordi der er også ressourcer i vores universiteter, og de skal selvfølgelig også bruges på det.
Derudover påpeger ministeren, at forskningen fra politisk hold har fået hjælp. Både i form af hjælpepakken på de 18 millioner kroner, men også ved at skabe nogle mere fleksible rammer for forskningen - f.eks. ved at holde bibliotekerne åbne for undervisnings- og forskningsbrug.
- Vi har faktisk prioriteret at give noget elastik og noget fleksibilitet til forskningsverdenen, sådan at vi ikke oplevede, at alt for meget røg på gulvet. Det ved jeg, at der er blevet sat stor pris på. Men det er klart, at vi også har dem in mente, når vi taler genåbning i den kommende tid.