’En meget sjælden dom’ lød det i alle medier, da Peter Madsen den 25. april i år blev idømt fængsel på livstid, efter han var blevet kendt skyldig i drab, seksuel mishandling og partering af den 30-årige svenske journalist Kim Wall.
Peter Madsen ankede dengang sin dom på stedet, men i dag afsluttes hans ankesag, hvor det bliver afgjort, om han kan få formildet sin livstidsstraf.
Hvis Østre Landsret siger nej til sænke dommen – og dermed stadfæster byrettens dom – så bliver Peter Madsen den ottende mand siden 1992, der har fået en livstidsdom for 'kun' at have begået ét drab.
Det viser tal fra DR’s Undersøgende Databaseredaktion, der har registreret og analyseret 1.338 drab begået i perioden 1992-2016.
Retskorrespondent: ’Meget sjældent at ét drab giver livstid’
En analyse af dommene for drab i de sidste 25 år viser, at syv andre siden 1992 er blevet idømt livstid med kun ét drab på samvittigheden. Men de fleste af sagerne adskiller sig alligevel på flere måder fra drabet på Kim Wall.
- Det, som gør den her sag særlig, er, at Peter Madsen alene kun har begået ét drab, uagtet at han er dømt for et meget bestialsk et af slagsen, han har alene begået forbrydelser mod én person og han er ikke tidligere straffet for kriminelle forhold, forklarer Trine Maria Ilsøe.
I fem af de syv livstidssager havde gerningsmanden også kun ét drab på samvittigheden, men drabsmændene blev samtidig dømt for drabsforsøg eller kriminelle forhold mod andre personer. For eksempel drabsforsøg eller seksuelt misbrug af andre eller besiddelse af børneporno, lyder det fra DR’s retskorrespondent.
- Drabsforsøg kan i princippet give en lige så hård straf som et manddrab, da man tager udgangspunkt i gerningsmandens forsæt, altså hvad man havde vilje til at gøre. Så når man forsøger at dræbe tre, men rammer forbi med de to, så tæller de i princippet lige meget, da man i strafudmålingen tager udgangspunkt i forsættet, forklarer Trine Maria Ilsøe.
Kun to lignende sager
En gennemgang af de 1.338 drab i databasen, som DR's Undersøgende Databaseredaktion har samlet, viser, at de eneste to sager, som de seneste 25 år kommer i nærheden af at ligne Peter Madsen-sagen, er drabet på den 22-årig Betina Kjær Jørgensen i februar 1992 og drabet på den 10-årige Susan Rasch Lindhardt Ipsen i maj 1998.
Begge er drab, der i dag ligger mere end 20 år tilbage.
Foruden drabene blev de to gerningsmænd – ligesom Peter Madsen – i tillæg dømt for andre forhold mod deres ofre. Og begge var også tidligere ustraffede og begik kun forbrydelser mod én person.
Typisk giver et enkelt drab 12 års fængsel. Hvis der er skærpende omstændigheder, kan straffen stige op til 16 års fængsel, hvis personen ikke tidligere er straffet.
- Det er altså yderst sjældent, at livstid bliver givet i sager som Peter Madsens, siger DR's retskorrespondent og fortsætter:
- Når byretten alligevel mente, at livsvarigt fængsel var den rette straf til Peter Madsen, var det fordi retten lagde vægt på, at drabet på Kim Wall var et "kynisk og planlagt seksuelt overgreb og drab af særdeles brutal karakter", som de skrev i afgørelsen.
Læs om de syv livstidsdomme her:
Normalt at få livstid for mere end ét drab
Når en gerningsmand dræber mere end én person, er det imidlertid ikke lige så sjældent, at den eller de skyldige bliver idømt livstid.
En analyse af de 1.338 drab viser, at der er blevet givet livstid i omtrent hver fjerde drabssag, hvor gerningsmanden eller gerningsmændene er blevet dømt for at have dræbt mere end ét menneske. Heriblandt er der en del, som begår selvmord kort efter drabene, hvorfor sagen aldrig kommer for retten.
Og en ny dom i Højesteret tyder på, at den hårde straf også gælder gerningsmænd, som begår drab med flere års mellemrum – også selvom gerningsmanden har udstået sin straf for det tidligere drab.
I onsdags stadfæstede Højesteret nemlig en livstidsdom mod den 50-årige Christian Andersen for et drab begået nytårsaften 2015. Her kvalte han den 54-årige Hanne Pedersen på hendes landejendom og stak efterfølgende ild til huset, som brændte ned til grunden.
Men drabet på Hanne Pedersen var ikke Christian Andersens første drab. I 1997 blev han nemlig idømt 12 års fængsel for et drab på en kvinde året før.
- Selvom skyldsspørgsmålet mod Christian Andersen kun vedrørte ét drab, lagde Højesteret vægt på, at gentagelsestilfælde som udgangspunkt skal give livsvarig fængsel, selvom det tidligere begåede drab lå en del år tilbage i tiden, slutter DR’s retskorrespondent.