En af Politiets Efterretningstjenestes (PET) opgaver er at overvåge skyggesiderne af vores samfund, som konstant udvikler sig.
Og i tjenestens nyeste trusselvudering peger man på et nyt fænomen, som kan true dele af vores samfund.
PET kalder det "antimyndighedsekstremisme".
Det udspringer først og fremmest af coronapandemien og dækker over personer, som taler om nødvendigheden af at bruge vold mod folkevalgte og fagpersoner.
Det er Center for Terroranalyse (CTA) under PET, der har stået for udarbejdelsen af trusselsvurderingen.
CTA definerer antimyndighedsekstremisme som en "samlebetegnelse for en række narrativer om nødvendigheden af at anvende vold mod politikere, offentlige myndighedspersoner og fagpersoner".
I Danmark har man i løbet af coronapandemien oplevet enkelte angreb i form af ildspåsættelser mod test- og vaccinefaciliteter, som formodes udført af antimyndighedsekstremister.
Det skete blandt andet i Ballerup i marts sidste år, hvor fire flasker med brandbar væske blev kastet mod et testcenter.
Vigtig skelnen
Chefen for CTA, Michael Hamann, understreger, at der er en vigtig og meget væsentlig forskel, man skal holde sig for øje.
- I Danmark må man heldigvis mene, hvad man vil. Det er også derfor, at vi skelner mellem aktivisme og ekstremisme, hvor aktivisme er lovlig politisk virksomhed og ikke har vores interesse.
- Men når det kommer til ekstremisme, har vi kunnet se, at der er personer, der accepterer og italesætter nødvendigheden af at bruge vold mod eksempelvis folkevalgte.
- Derfor har vi valgt at sige, at det har en særskilt karakter, der kræver vores opmærksomhed, hvor vi gerne vil beskrive, analysere og vurdere truslen med henblik på at modvirke den på sigt, siger han til DR Nyheder.
CTA tilføjer, at det nye fænomen ikke primært udspringer fra etablerede ekstremistiske ideologier såsom militant islamisme, højreekstremisme eller venstreekstremisme.
Men CTA noterer, at ekstremisterne og aktivisterne ofte kommer i de samme miljøer, som både findes online og fysisk, og hvis man tilsætter alternative miljøer, kan det skabe det, som CTA kalder "hybridmiljøer med eksempelvis højreekstremister".
Stadig en trussel efter corona
Selv om rapporten peger på, at mange af strømningerne er taget til i kølvandet på coronapandemien, er det ikke ensbetydende med, at truslen forsvinder, påpeger Michael Hamann.
- Nogle af strømningerne eksisterede før pandemien, men vi vurderer også i høj grad, at nogle har en levetid hensides pandemien.
- Vi vurderer, at nogle af de her personer og grupper, som har et ekstremistisk tankesæt, har andre dagsordener, som de kommer til at hænge deres ekstremisme på, og af den årsag vurderer vi, at det er løsrevet fra pandemien.
CTA kalder truslen for "begrænset". Efter PET's definitioner vil det sige, at der er en potentiel trussel, og at truslen svinger og påvirkes af "aktuelle samfundsmæssige temaer eller udviklinger, som i perioder kan skærpe terrortruslen".
Maia Kahlke Lorentzen er researcher og rådgiver hos Cybernauterne, der arbejder med cybersikkerhed, digital forståelse og research af teknologiske fænomener og internetkultur.
Hun er enig med CTA i, at der kan opstå en farlig blanding.
- Der kan ske noget krydsbestøvning rent ideologisk, så det bliver mere hadfuldt. Måske er der noget voldsparathed, der kan smitte. Eller der opstår en konkret indgang til våben- eller kamptræning. Men det kan også være personer, der i forvejen er meget konspiratoriske, som bliver lullet ind i de her miljøer, siger hun.
Maia Kahlke Lorentzen fortæller, at det ofte er på lukkede fora på internettet, hvor tingene kan tage fart.
- Her føler de, at der er reel ytringsfrihed, hvor højreradikale mødes, som har en fælles opfattelse af at blive censureret væk, når de føler, at de er de eneste, der har "set lyset", siger hun.