- PET vurderer, at mindst 135 personer er eller har været udrejst fra Danmark til Syrien og Irak, og at de udrejste primært tilslutter sig militante islamistiske grupper, alt overvejende Islamisk Stat.
Sådan står der i bemærkningerne til et nyt lovforslag om indrejseforbud til Syrien, som Justitsministeriet sendte i høring i sidste uge.
Tidligere har PET vurderet, at mindst 125 rejst til Syrien eller Irak for at deltage i væbnet konflikt.
Ifølge efterretningstjenesten er omkring halvdelen af de udrejste vendt tilbage til Danmark.
- Hjemvendte fra konfliktzonen i Syrien og Irak kan udgøre en terrortrussel mod Danmark i kraft af de erfaringer og færdigheder, de kan have opnået, og fordi de kan være blevet radikaliseret, forrået og voldsparate, sagde Flemming Drejer, chefpolitiinspektør i PET, i forbindelse med sidste uges anholdelser af hjemvendte, formodede syrienkrigere.
Mindst 28 danskere eller herboende menes at være omkommet i den væbnede konflikt i enten Syrien eller Irak.