Politiets Efterretningstjeneste (PET) har bedt Københavns Byret om at ophæve fogedforbuddene og beslaglæggelsen af bogen "Syv år for PET" med virkning fra 9. oktober klokken 03.12.
Anmodningen gælder tilsyneladende samtlige forbud, som PET har fået nedlagt, herunder mod forlaget People's Press, journalist Morten Skjoldager, en række boghandlere samt JP/Politikens Hus A/S.
Anmodningen skyldes ifølge PET, at dagbladet Politiken i strid med forbuddet valgte at optrykke hele bogen 9. oktober.
Allerede for to dage siden opgav PET at opretholde fogedforbudet mod bogen.
/ritzau/