Han er direktør i sit eget alarmfirma og har sin egen låsesmedsforretning, men arbejde dag og nat, ansvaret for medarbejdere, kone og to børn blev for stort et pres for 47-årige Frank Rasmussen.
Stress førte til en svær depression, og han forsøgte at tage sit eget liv. Derfor er han nu indlagt på den lukkede afdeling Q4 på Aarhus Universitetshospital Risskov.
- Det er svært at beskrive med få ord, men det hele er bare sort, jeg har ikke lyst til noget, alle følelser er væk, og alt er helt tomt, fortæller Frank Rasmussen.
Ingen behandlinger har virket
På det psykiatriske hospital har lægerne forsøgt at behandle ham med forskellig slags antidepressiv medicin, psykoterapi og elektrochokbehandlinger. Men ligesom for 20-30 procent af de depressive patienter, er der ikke nogle af behandlingerne, der har virket for Frank Rasmussen.
- Vi må erkende, at de behandlinger, vi har i dag, er langt fra tilstrækkelige, og derfor er vi altså tvunget til at forsøge at gå nye veje, forklarer professor og overlæge på Aarhus Universitetshospital Risskov, Poul Videbech.
Depression og døgnrytme hænger sammen
Frank Rasmussen er en af dem, der nu har sagt ja til at deltage i forsøget med såkaldt vågenterapi. Metoden går ud på, at patienterne skal holde sig vågne 36 timer i træk - tre gange på en uge.
Forskerne ved, at der er tæt sammenhæng mellem depression og døgnrytme. Mennesker med depression har en døgnrytme, der er blevet forstyrret, og den vil lægerne gerne nulstille, så patienterne bliver kørt så trætte, at de sover en dyb, uforstyrret søvn, når de endelig kommer i seng, forklarer professor Poul Videbech:
- Det, der er ideen, er, at hvis vi synkroniserer den indre døgnrytme med solens cyklus, så bedrer det depressionen. Præcis hvad det er, der sker, det ved man ikke, siger han.
Forfærdeligt træt
Frank Rasmussen holder sig vågen ved at spille kabale på computeren, gå ture ude i gården og snakke med nattevagterne, som holder øje med, at han ikke falder i søvn.
Det er med rødsprængte øjne og tunge øjenlåg, at han får kæmpet sig igennem de sene nattetimer:
- Jeg vil forfærdeligt gerne bare sove, men jeg vil ikke lægge mig - for jeg håber jo på, at det her kan gøre mig rask, siger han.
Om morgenen får Frank Rasmussen såkaldt lysterapi. Det skal forebygge, at Frank Rasmussen ikke får det skidt, når han må sove igen aftenen efter kl. 19.
Forskning viser, at 66 procent af alle depressive patienter kan have god gavn af vågenterapi. 74 patienter skal igennem forsøget og bliver fulgt i ni uger.
Se indslaget om vågenterapi fra seneste udsendelse af 21 Søndag øverst i artiklen. Klik på play.