Det er ikke usædvanligt at kaste et blik på ingredienslisten af de produkter, vi putter i indkøbskurven i supermarkedet.
Varedeklarationen på vores tøj, køkkenudstyr og vores møbler er det derimod nok de færreste, der får fundet frem og nærstuderet.
Men det burde du måske gøre – i hvert fald hvis du vil vide mere om, hvilke produkter der indeholder PFAS. Stofferne findes i alt lige fra tandtråd til elektronik og mistænkes for at være hormonforstyrrende samt at øge risikoen for visse typer af kræft, når det ophobes i kroppen.
I dag skal Folketinget tage stilling til et forslag stillet af Enhedslisten.
Hvis det bliver stemt igennem, vil det betyde, at danskerne ikke længere skal kunne købe forbrugervarer, der indeholder PFAS. På forhånd har både Konservative, SF og Alternativet meldt ud, at de vil stemme for forslaget.
Men hvilke produkter, som de fleste af os bruger i løbet af en ganske almindelig hverdag, indeholder egentlig stofferne? Og hvorfor bruges stofferne overhovedet i produkterne?
Dét har vi spurgt Emil Damgaard-Møller om. Han er kemisk konsulent hos Teknologisk Institut.
Her er hans tre bud på produkter, som er nogle af de mange, der indeholder stofferne – og et enkelt produkt, hvor Danmark faktisk har været foregangsland og forbudt stofferne i.
Regntøj
Hvis du putter din gule regnfrakke på, så er det naturligvis for at undgå at blive våd.
Og faktisk er det indholdet af PFAS i regntøjet, som er med til at sikre, at du kan gå gennem det dårlige vejr og forblive tør.
- PFAS er et helt vildt materiale set fra et kemisk synspunkt, fordi det er rigtig godt til at frasige sig vand, forklarer Emil Damgaard-Møller.
Det ser man tydeligt, når der kommer vand på regntøjet, og de små dråber glider af i stedet for at trænge ned i tøjet. Præcis hvorfor vandet afvises af PFAS, skyldes de atomer, som stofferne består af.
- Meget simpelt forklaret, så beståer PFAS af kulstofatomer og fluor-atomer som de fleste godt kender. Det er svært ikke at blive alt for nørdet, men når de to sidder sammen, så har de netop de her egenskaber.
Selvom PFAS har helt særlige evner, når det kommer til vand, så findes der alternativer til stofferne i naturen, som måske kan blive en del af fremtidens regntøj.
Blandt andet er bladene hos lotusblomsten vandafvisende. Det skyldes ifølge Emil Damgaard-Møller nano- og mikrostrukturen på bladenes overflade, som gør den totalt vandafvisende.
- Så der er rigtig mange muligheder, hvis vi kigger rundt i naturen. Dermed ikke sagt, at det ikke bliver en kæmpestor udfordring for os rent kemisk at finde et alternativ, som er lige så godt som PFAS.
Møbler
Ligesom at PFAS har helt enestående egenskaber til at afvise vand, så gælder det også evnen til at afvise fedt og smuds.
Og det har en række møbel- og bilproducenter for længst opdaget, fortæller ifølge Emil Damgaard-Møller. De bruger nemlig forskellige imprægneringer på alt lige fra bilsæder til sofaer.
- Når ens børn så taber noget mad ned på sædet i bilen – eller man selv sidder med chokoladen i sofaen og spilder det ned i sofaen – så er det meget nemmere at gøre rent bagefter og fjerne pletten.
- Og det skyldes, at produkterne er imprægneret med ting, som indeholder PFAS, som kan afvise fedt og smuds, forklarer han.
Mens der i naturen findes alternativer, hvis man gerne vil afvise vand, så forholder det sig anderledes med fedtafvisende teknikker, hvor der endnu ikke findes andre gode muligheder, siger Emil Damgaard-Møller.
Stegepander
Vil man på jagt efter PFAS i sit hjem, så er det en god idé at lede efter produkter belagt med teflon, fortæller Emil Damgaard-Møller.
Teflonbelægningen støder de fleste personer ind i, når de går i køkkenet. For her findes belægningen nemlig på gryder og pander med slip-let funktion, som sikrer, at hverken pandekager eller spejlæg sidder fast.
- PFAS er godt til at afvise både vand og fedt – og det er blandt andet nogle af de egenskaber, som gør, at tingene slipper let fra din pande, når du har teflon på.
Emil Damgaard-Møller har faktisk allerede været sit eget hjem igennem for at tjekke for produkter, som indeholder PFAS.
- Jeg tænker over det. Og det skal heller ikke være en hemmelighed, at jeg har været igennem alle min kones produkter for at se, om der skulle være PFAS i dem.
- Det er noget, jeg tænker over. Men jeg bruger stadig produkterne. Og det er simpelthen fordi, det er svært at finde alternativer lige nu. Og fordi PFAS simpelthen er over det hele.
Pizzabakker
I 2020 forbød den danske regering at bruge fluorstoffer – som PFAS også er kendt som – i flere typer emballage til fødevarer. Det gjaldt blandt andet pizzabakker.
- Før 2020 vil folk nok kunne huske, at når de var færdige med at spise deres pizza, så var bakken ikke særligt fedtet. Du ville sådan set kunne tage en klud og gøre den ren bagefter. Men i dag er der store fedtpletter på, og du vil måske også opleve, at fedtet trænger ned gennem pizzabakken på dit bord.
Netop pizzabakkerne fremhæver Emil Damgaard-Møller som et eksempel på, at man fra politisk side besluttede, at vores helbred var vigtigere end nogle bestemte egenskaber i et produkt – og derfor i dag må acceptere nogle lidt dårligere pizzabakker.
- Meget kommer an på os forbrugere, og hvad vi kan leve med.
- Der er selvfølgelig mange andre ting, man kunne lave samme regnestykke med og beslutte nogle ting derudfra, fortæller Emil Damgaard-Møller.
Han understreger, at han vil lade politikerne beslutte, præcis hvor det giver mening at droppe PFAS.
Netop med pizzabakkerne viste Danmark sig faktisk at være et foregangsland, da man valgte at gå alene og droppe stofferne i produkterne, siger Emil Damgaard-Møller
- Vi var et af de eneste lande i verden, som indførte det. Og nu har vi vist, at det fungerer fint uden. Så på sin vis har Danmark allerede været et foregangsland inden for PFAS.