Partier kræver godtgørelse i kræftskandale, hvis 'barsk' melding fra Patienterstatningen holder stik

Kræftpatienter, der ventede for længe, får nok svært ved at få erstatning, lyder melding fra Patienterstatningen.

Enhedslistens Peder Hvelplund er langt fra tilfreds med, at patienter i kræftskandalen formentlig kan se langt efter erstatning. (Foto: © Philip Davali, Ritzau Scanpix)

Flere partier i Folketinget er fortørnede over Patienterstatningens melding om, at patienter fra kræftskandalen på Aarhus Universitetshospital kan få svært ved at få erstatning, selvom de er blevet svigtet af sundhedsvæsenet.

Patienterstatningens vicedirektør, Martin Erichsen, erkender, at det kan være et ’barsk’ budskab.

Men han understreger, at det blot bygger på erfaringer med klage- og erstatningsloven, og at udmeldingen skal sikre, at patienter ikke får falske forhåbninger.

I Enhedslisten vil sundhedsordfører Peder Hvelplund dog ikke acceptere den melding.

Han kræver, at sundhedsminister Sophie Løhde (V) nu sætter sig for bordenden og får lavet en ordning, hvor patienterne i kræftskandalen får en form for godtgørelse, selv om deres sag afvises af Patienterstatningen.

- Vi er nødt til at finde en konkret løsning ud fra de nuværende regler for de patienter, der først er blevet svigtet af sundhedsvæsenet, og nu også oplever et svigt fra erstatningssystemet, siger han.

LA: Nødt til at tage ansvar

Det er kommet frem i DR’s afdækning af kræftsagen, at 313 kræftpatienter har ventet for længe på en livsvigtig operation på mave- og tarmkirurgisk afdeling på Aarhus Universitetshospital.

Indtil videre har 22 af dem søgt erstatning.

Den tidligere lægefaglige direktør på hospitalet, Claus Thomsen, har erkendt, at de lange ventetider på kræftoperationer kan have kostet menneskeliv.

Og en rapport fra statens advokat, Kammeradvokaten, slog i sidste uge fast, at kræftpatienter på mave- og tarmkirurgisk afdeling har været udsat for ulovlig praksis og grove fejl.

Liberal Alliances sundhedsordfører, Louise Brown, kræver på baggrund af Patienterstatningens udmelding også, at der findes en form for godtgørelse til patienterne i kræftskandalen.

Louise Brown (LA) mener, at svigt og erkendte fejl i sundhedsvæsenet bør udløse erstatning. (Foto: © Ida Marie Odgaard, Ritzau Scanpix)

- I det her tilfælde, hvor der er begået lovbrud, synes jeg, at det er uretfærdigt, hvis patienterne i udgangspunktet ikke får erstatning, siger hun.

For at få udbetalt en erstatning er det ifølge klage- og erstatningsloven et krav, at der er dokumentation for, at patientens behandlingsforløb er blevet forværret, eller at patientens chance for at overleve er blevet forringet.

Ifølge vicedirektør Martin Erichsen kigger Patienterstatningen derfor på, hvilken betydning det har haft for patienterne, at de har måttet vente for længe.

Men det bør slet ikke indgå i en vurdering om erstatning, hvorvidt patienters overlevelseschancer er blevet dårligere eller bedre på grund af en forsinket operation, mener Louise Brown.

- Vi er nødt til at tage ansvar, for der er blevet begået fejl. Det ved vi jo, for det er indrømmet. 313 patienter er blevet syltet i systemet, og det er ikke godt nok. Så vi er nødt til at kigge på, hvordan vi hjælper dem bedst muligt, siger hun.

Hænger overhovedet ikke sammen

I Enhedslisten mener Peder Hvelplund også, at sagen bør føre til, at erstatningsreglerne generelt bliver lavet om.

- Det er et politisk ansvar. Patienterstatningen administrerer jo bare de regler, der er udstukket, siger han.

Men risikerer du ikke at åbne en ladeport for store erstatninger, når du kræver ændringer af de nuværende regler?

- Der er tale om systematiske svigt, og så er vi også nødt til at tale om en generel løsning. Vi skal jo undgå en tilsvarende situation. Når fejl er klart dokumenteret, så skal patienter være berettiget til erstatning, siger Peder Hvelplund.

I Kræftens Bekæmpelse mener direktør Jesper Fisker heller ikke, at det giver mening, hvis patienterne ikke har ret til at få erstatning.

- Vi skal sikre, at kræftpatienter fra Aarhus Universitetshospital, som ikke har fået den behandling, de har krav på, får den nødvendige vejledning og rådgivning om, hvordan de kan søge erstatning, sagde sundhedsminister Sophie Løhde (V) på et pressemøde om kræftsagen den 24. marts. (Foto: © Ida Marie Odgaard, Ritzau Scanpix)

- Jeg kan godt forstå, og det ved vi jo også godt, at der skal kunne dokumenteres en skade, før man kan få udbetalt erstatning, men her har vi at gøre med et svigt. Nogle patienter har ikke fået den patientrettighed, som står i loven. De skal behandles inden for to uger. En lægefaglig direktør har ligefrem sagt, at det ikke kan afvises, at det her har kostet liv.

- Så der er bare noget her, der overhovedet ikke hænger sammen, siger Jesper Fisker og hilser en anden form for kompensation til patienterne velkommen.

Indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde (V) har opfordret til, at alle patienter berørt af kræftskandalen bliver vejledt i, hvordan de skal søge erstatning.

Hun har sendt en skriftlig kommentar:

- Jeg anerkender fuldt ud, at der er patienter og pårørende, som står i en stærkt kritisabel og ulykkelig situation.

- Patienterstatningen har modtaget en række sager fra kræftpatienter om forsinkede operationer inden for mave- og tarmkirurgi på AUH og er nu i gang med at vurdere hver enkelt sag, og nu afventer vi, at erstatningssagerne bliver afgjort, skriver Sophie Løhde.

Du kan få overblik over udviklingen i kræftsagen i tidslinjen her: