For tre år siden bisatte Bente Mortensen sin 73-årige mand Venny.
- Han var mit livs kærlighed, fortæller enken, der var mor til tre, da hun forelskede sig i sin kommende mand.
En nat klokken 02.27 døde Venny Mortensen efter et kritisabelt forløb på Neurologisk Afdeling på sygehuset i Slagelse.
- Jeg vil ikke håbe – for mine værste fjender – at de skal gå igennem det, som Susanne og jeg gjorde derude. Det vil jeg ikke håbe. Langt fra. Det var skrækkeligt, siger hun.
Se første afsnit af dokumentaren De udenlandske læger (1:3) på DR1 klokken 20:45 mandag aften eller på DRTV herunder.
Susanne Hansen er enig. Hun er Bente Mortensens datter. Selvom Venny Mortensen ikke var hendes biologiske far, betragtede hun ham som sin far.
- Når jeg kommer i nærheden af Slagelse Sygehus, så får jeg sådan en dårlig følelse i hele min krop, så dybe spor har det sat sig i os, fortæller hun.
Under indlæggelsen blev Venny Mortensen overført fra Intensiv til Neurologisk – afdelingen for sygdomme i hjernen og nervesystemet.
Venny Mortensen var indlagt, fordi han havde fået en hjerneblødning efter en cykeltur i Slagelse, hvor han og Bente boede.
Forstod ikke halvdelen
Størstedelen af de daværende overlæger på Neurologisk havde læst medicin i udlandet.
- Jeg synes ikke, at de virkede som læger. De har selvfølgelig gjort deres bedste. Men jeg var ikke tryg ved dem, forklarer Bente Mortensen, der også havde svært ved at forstå, hvad der blev sagt.
- Der var en russer. Vi forstod ikke det halve af, hvad hun sagde, husker hun.
- Selvom du ikke er så god til dansk, kan du jo godt være god til dit fag, men det var kaotisk, forklarer Susanne Hansen.
De neurologiske overlæger, der skrev i Venny Mortensens journal, havde læst medicin i henholdsvis Litauen, Hviderusland og Rusland.
Flere udenlandske end danske overlæger
Efter en operation på Rigshospitalet var Vennys Mortensens prognose god. Næsten halvdelen af alle patienter med blødninger som hans bliver selvhjulpne. Men ifølge de pårørende opgav overlægerne på Neurologisk mere eller mindre at behandle ham.
- Jeg troede, at der var almindelig stuegang på sådan en afdeling, men det var der ikke. Det hele det foregik inde på et kontor. Der sad en sygeplejerske sammen med lægen, og så planlagde de, hvad han skulle have af medicin. Derefter kom de og gav ham medicinen, og så var han ellers omgivet af sosu-assistenter, siger Susanne Hansen.
Bente Mortensen og Susanne Hansen følte, at det stort set var umuligt at få en overlæge i tale.
Forkerte eller patientfarlige beslutninger
To læger, der var under uddannelse til speciallæger på afdelingen, blev også betænkelige ved den faglige standard.
I maj 2016 skrev de et bekymringsbrev til Styrelsen for Patientsikkerhed.
I brevet står der blandt andet følgende:
”Flertallet af overlægerne er af udenlandsk herkomst med store sproglige problemer, som medfører dårlig kommunikation med patienterne, og som øger risikoen for tab af vigtige oplysninger i udredning og behandling.”
De to læger vurderede, at patienterne var i fare.
”Flere af lægerne besidder mangelfulde kompetencer, når det gælder den faglige viden, idet vi konstant finder ordinationer og beslutninger, der er alternative eller rent ud sagt forkerte eller patientfarlige,” skrev lægerne.
Grund til bekymring
Efter bekymringsbrevet iværksatte ledelsen på sygehuset i Slagelse en undersøgelse af den faglige standard på Venny Mortensens afdeling.
To uvildige eksperter lavede en undersøgelse.
I juli 2016 konkluderede de blandt andet:
”Der er grund til bekymring for kvaliteten i patientforløbene herunder patientsikkerheden i Neurologisk Afdeling i Slagelse. Med den aktuelle lægestab skønnes det ikke muligt for afdelingen at varetage alle de aktuelle lægelige opgaver inden for specialet på et forsvarligt niveau.”
En af eksperterne var Allan Andersen – han er tidligere klinikchef ved Rigshospitalet og ekspert i neurologi.
- Når man ikke har styr på sikkerheden, så kan der falde folk igennem med alvorlige sygdomme, som ikke bliver behandlet eller bliver behandlet for sent, siger han.
Han konstaterede blandt andet, at lægerne for sjældent gik stuegang på afdelingen.
Da Allan Andersen gennemgik patientjournaler og såkaldte utilsigtede hændelser i forbindelse med undersøgelsen, havde alle overlæger på Neurologisk – på nær én, der havde sagt sit job op – udenlandsk baggrund:
- De var faktisk interesserede i at få flere danske kolleger. De syntes, at hvis de kunne blive sådan 50/50, så ville det være godt, forklarer han.
Ekspert: Send overlæger tilbage på skolebænken
Allan Andersen fik ikke mulighed for at lave en systematisk kortlægning af de enkelte lægers kompetencer, men han anbefalede sygehusets ledelse at gøre det.
Sammen med den anden ekspert skrev han følgende:
”For de overlæger (…) etableres et formaliseret individuelt kompetenceudviklingsforløb strækkende sig over 6 måneder.”
Overlægerne skulle med andre ord tilbage på skolebænken for at blive bedre til lægefaget.
De to eksperter påpegede også, at der udover de faglige problemer var ”sproglige og kulturelle barrierer i forhold til samarbejdet med patienter og ansatte”.
Helt uden fortilfælde
I juni 2017 – knap et år efter eksperternes undersøgelse – forbød myndighederne Neurologisk at modtage og behandle akutte neurologiske patienter. Afdelingen fik et såkaldt påbud fra Styrelsen for Patientsikkerhed. Påbuddet blev blandt andet begrundet med følgende konstatering:
”Såvel sproglige, kulturelle som faglige forhold udgør fortsat en udfordring i samspillet mellem de neurologiske speciallæger fra Medicinsk Afdeling 3, Neurologisk Afsnit og andre afdelinger, herunder Akutafdelingen.”
Patienterne kunne ifølge Styrelsen for Patientsikkerhed enten ”miste muligheden for relevante behandlingstilbud med afledte følgeskader” eller risikere, at ”alvorlige tilstande samt komplikationer til en iværksat behandling” blev overset. Patienterne kunne også risikere ”forringede behandlingsresultater samt genindlæggelser”.
Fra januar 2015 og frem til det historiske påbud indlagde sygehuset i Slagelse 1.385 særligt sårbare akutte neurologiske patienter. Det viser sygehusets egne tal.
For sent for Venny
For Venny Mortensen var det for sent – han døde i marts 2016.
I november 2017 fik de pårørende medhold i, at Venny Mortensens dødsfald var ”en følge af behandlingen på Slagelse Sygehus”.
Dengang skrev en uvildig ekspert i forbindelse med afgørelsen:
”Den erfarne specialist ville på baggrund af god progression i tilstanden på dette tidspunkt (…) ikke opgive behandlingen, da man ville vide, at der ville være mindst 6 uger mere med chance for god fremgang.”
Bente Mortensen fik 400.000 kroner i erstatning for tabet af sin mand.
Sygehusdirektør beklager
I dag beklager sygehusdirektøren i Slagelse Venny Mortensens død.
- Det gør da et stort indtryk. Det tager vi dybt alvorligt. Jeg har også beklaget det forløb over for de pårørende, siger Vagn Bach.
Vagn Bach oplyser, at sygehuset et år før påbuddet reagerede på udfordringerne og indledte et samarbejde med universitetshospitalet i Roskilde, så størstedelen af de akutte patienter fra midten af 2016 blev kørt direkte til Roskilde.
- På den baggrund synes jeg, at vi som sygehusledelse har handlet, sådan som vi skulle i den her sammenhæng, siger Vagn Bach.
Sygehusdirektøren ønsker ikke at oplyse, hvordan den aktuelle fordeling mellem danske og udenlandske læger er på Neurologisk i Slagelse.
Overlægerne på Neurologisk i Slagelse har sagt nej til et interview.
Påbuddet fra Styrelsen for Patientsikkerhed er fortsat i kraft.