- Det, der bekymrer mig allermest, er, hvor lang tid vi har gået og drukket det her vand.
Sådan lyder det fra en af de mange borgere i Ledøje, Karina McGovern, der siden fredag i sidste uge er blevet frarådet både at drikke vandet fra vandhanen samt at bruge det til madlavning og tandbørstning.
- Jeg tænker meget over, om det har givet nogle gener hos nogen af dem, der har drukket det, som det ikke burde. Jeg er blevet oplyst om, at det kan være kræftfremkaldende, og det rører mig meget. Vi skal have vores vand tilbage, siger hun.
Kan forårsage kræft
Det er Styrelsen for Patientsikkerhed, der direkte har frarådet borgerne i området at indtage vandet.
Det skyldes, at drikkevandet fra Ledøje Vandværk i Egedal Kommune i de nyeste undersøgelser indeholdt pesticidresten chlorothalonil-amidsulfonsyre over grænseværdien i to ud af tre af vandværkets boringer.
Helt nye prøver fra denne uge viser nu, at stoffet også er fundet i det, man kalder 'afgangsvand': altså det vand, der kommer ud af hanerne og ikke kun i boringerne. Derfor fraråder Styrelsen for Patientsikkerhed stadig borgerne at drikke vandet.
Det er DTU Fødevareinstituttet, der har sikkerhedsvurderet pesticidresten for Styrelsen for Patientsikkerhed.
- Man har fundet stoffet i meget højere koncentrationer end det, man vil sige er acceptabelt for drikkevand. Og derfor kan man ikke udelukke, at der er en risiko ved at drikke det, fortæller Susanne Bennekou, der er seniorrådgiver ved DTU Fødevareinstituttet.
Hun forklarer, at grunden til den store forsigtighed omkring chlorothalonil-amidsulfonsyre er, at man ikke kan afvise, at det kan give skader på vores DNA.
- Derfor fastsætter man meget, meget lave grænseværdier for det her stof, fordi der er en risiko for, at det i sidste ende kan forårsage kræft, siger hun.
Forsøg på rotter
Indtil videre har man testet chlorothalonil-amidsulfonsyre i et laboratorium, hvor man har opdaget, at det skaber mutationer i bestemte gener.
- Men der er stor forskel på, hvad der foregår i en petriskål og i et menneske, hvor systemet er designet til at håndtere en masse af de stoffer, vi bliver udsat for i vores liv - som eksempelvis vores lever, der nedbryder alkohol, siger hun.
- Derfor har vi bedt om en efterundersøgelse, hvor vi forhåbentlig kan afvise, at det giver mutationer i et menneske, siger hun.
Der er nemlig en chance for, at de nye forsøg, man lige nu er i gang med på rotter, viser, at chlorothalonil-amidsulfonsyre ikke skader levende organismer.
- Men vi skal være helt sikre. Så vi bliver nødt til at vente på de data, vi får, og det satser vi på at have i juli eller august, siger hun.
Lige nu er man i Egedal Kommune i gang med at undersøge, om borgerne kan få vand fra en anden boring.
Om chlorothalonil-amidsulfonsyre
- •
Chlorothalonil-amidsulfonsyre er et nedbrydningsprodukt af chlorothalonil.
- •
Chlorothalonil har været godkendt i Danmark i perioden fra 1982-2000 som svampemiddel i porrer, solbær, ribs, hvede, kartofler, ærter, løg samt jordbær, agurker og prydplanter på friland og i væksthus.
- •
Den 22. marts 2019 blev det vedtaget i EU, at stoffet ikke længere er godkendt, og anvendelsen skal derfor ophøre inden for maksimalt 18 måneder i lande, der har godkendt midler med stoffet.
- •
Chlorothalonil har ikke været godkendt til træbeskyttelse i Danmark, men det har været anvendt som biocid i træmaling og bundmaling, der ikke tidligere var godkendelsespligtige anvendelser. De sidste biocidanvendelser blev forbudt i 2011.
- •
Hvis der er fundet chlorothalonil-amidsulfonsyre i drikkevandet, anbefaler Styrelsen for Patientsikkerhed at man hverken drikker vandet eller bruger det til tandbørstning, madlavning eller til at skylle frugt, grønt og lignende.
- •
Anbefalingerne bygger på et forsigtighedsprincip. På nuværende tidspunkt kan man ikke sige med sikkerhed, om det er sundhedsskadeligt at indtage vandet.
Kilde: Miljøstyrelsen og Styrelsen for Patientsikkerhed