- Har jeg god sædkvalitet?
Det bør du spørge dig selv om, hvis du er ung mand i Danmark, mener overlæge Niels Jørgensen fra Rigshospitalets Afdeling for Vækst og Reproduktion.
Selvom du ikke har problemer med at 'levere', følger kvaliteten nemlig langt fra altid med. Kun en fjerdedel af unge mænd herhjemme har optimal sædkvalitet, og i den vestlige verden har mere end hver syvende så dårlig sædkvalitet, at de skal have hjælp til at få et barn, forklarer Niels Jørgensen.
Det er så mange, at verdenssundhedsorganisationen, WHO, kalder det 'et globalt folkesundhedsspørgsmål'.
Faktisk er mænd på nogle måder det svage køn, når det kommer til fertilitet, siger professor og forsker i fertilitet Tina Kold Jensen fra Miljømedicinsk afdeling på Syddansk Universitet.
- Vi ser, at drengebørns reproduktion bliver påvirket mere af visse stoffer end pigers.
Men før du får koldsved over, hvad du mon som mand har gjort, så forklarer Tina Kold Jensen, at den her påvirkning allerede sker, mens drengebørnene ligger i deres mors mave.
Og Niels Jørgensen slår også fast, at dårlig fertilitet i langt de fleste tilfælde slet ikke er din skyld.
- Miljømæssige faktorer påvirker udviklingen af dine testikler i fosterstadiet i langt højere grad her end senere, når testiklerne er færdigudviklede, siger han.
Mænd er simpelthen født med et vist potentiale, som de ikke kan gøre super meget for at forbedre. Og dét kan ofte være en lettelse for mænd med dårlig sædkvalitet at få at vide, påpeger Niels Jørgensen.
Det betyder dog ikke, at overlægen synes, at mænd fuldstændig skal ignorere betydningen af deres egne handlinger. Der er visse ting, det er smarte at gøre - og ikke gøre. Det vender vi tilbage til.
Forskere leder stadig efter årsagen - men pilen peger ét sted hen
Et par af de typiske årsager til dårlig sædkvalitet er kendte: Årebrok i pungen, blokering af sædlederen, strålebehandling og meget usund livsstil. Derudover ved forskerne ikke så meget om, hvorfor det står så skidt til. De har dog et bud på, hvor det giver mening at kigge hen.
- Når ændringer sker så hurtigt over et par generationer, så skyldes det miljøfaktorer, ikke genetik, siger Niels Jørgensen.
Og det er gået hurtigt. På under 40 år har den gennemsnitlige mand fået halvt så mange sædceller. Det har den amerikanske professor og fertilitetsforsker Shanna Swan været med til at slå fast med sin forskning, som i 2017 skabte overskrifter om 'spermageddon' - altså en dystopisk forestilling om, at det står så dårligt til med mænds fertilitet, at vi er på vej mod udryddelse af menneskeheden.
Hvis udviklingen fortsætter, kan mænds sædtal ramme nul i år 2045, siger Shanna Swan. Men et egentligt 'spermageddon' er ikke en realitet, vurderer Niels Jørgensen. Det ser i hvert fald ud til, at den bratte nedgang i sædtallet her i Danmark er standset - for nu. De sidste år er det altså ikke blevet værre - men desværre er det heller ikke blevet bedre, siger han.
- Man kan krydse fingre for, at vi har nået bunden. Alle undersøgelse viser nemlig, at danske mænd har den dårligste sædkvalitet i Europa, så vi skal helst ikke længere ned.
Og i sin nye bog, Count Down, slår fertilitetsforsker Shanna Swan fast, at selvom vi langt fra ved alt om, hvordan det hele hænger sammen, så ved vi nok til at handle på det.
Hvad kan man(d) gøre?
Handlingen, siger hun - og det er rigtig mange forskere enige i - kan ikke kun være individuel.
- Det er et samfundsmæssigt problem, siger Shanna Swan.
Hun mener især det er vigtigt, at vi har love og regulativer, der sikrer, at vi slipper for hormonforstyrrende stoffer - især i fødevareemballage.
Det er netop disse stoffer, der ser ud til at have stor indflydelse på, hvordan drengebørns fertilitet udvikler sig, mens de er i deres moders mave, forklarer Tina Kold Jensen.
Men der er også handlinger, som vi hver især har kontrol over, der kan have betydning.
For det første, siger forskerne nærmest enstemmigt, er rygning no go. Det er veldokumenteret, at rygning påvirker kvindens mulighed for at blive gravid. Men læger advarer også om, at mænd der ryger, har mindre sandsynlighed for at gøre deres kærester gravide.
Samtidig peger nye forskningsresultater på, at rygning endda påvirker mandens eventuelle sønners evne til at få børn. Det forklarer Sandra Søgaard Tøttenborg, der er leder for den reproduktionsepidemiologiske forskningsgruppe ved Arbejds- og Miljømedicinsk Afdeling på Bispebjerg Hospital og tilknyttet forskningsfællesskabet ReproUnion.
- Vores resultater indikerer, at sønner til rygende fædre og ikke-rygende mødre har 10 procent lavere sædkoncentration og 11 procent lavere totalt sædtal end sønner af ikke-rygende forældre.
10 procent lyder måske ikke af så meget, men hvis man også af andre årsager har dårlig sædkvalitet, så kan 10 procent godt vise sig at være afgørende, fortæller Sandra Søgaard Tøttenborg.
For det andet kan sund livsstil i øvrigt have betydning.
Det tager 64 dage for mandekroppen at omdanne en kimcelle til færdig, svømmende sædcelle. Og på fertilitetsklinikken på Regionshospitalet i Skive er professor Peter Humaidan ved at undersøge, hvor stor indflydelse sund kost, mindre druk og mere motion i en tre måneder lang periode har på kvaliteten af den færdige sædcelle.
Hvis du har et lavt antal sædceller, er der ikke så meget at gøre ved det, forklarer Peter Humaidan.
- Men mænd med DNA-skader i deres sædceller ser ud til at have gavn af en livsstilsændring. Især dem med den sværeste grad af skader får forbedret sædkvalitet.
Og det, siger Peter Humaidan, vil alt andet lige gøre det lettere for mændene at gøre en kvinde gravid.
- Hvad end det foregår i soveværelset eller i en petriskål på fertilitetsklinikken.
Også overlæge på Rigshospitalet, Niels Jørgensen, er enig i, at en helt almindelig sund livsstil er en god idé.
- Selvom sædkvaliteten bliver grundlagt, mens man endnu selv er et foster - og man dermed ikke kan gøre så meget for at gøre den bedre - så kan man godt gøre den værre, siger han.
- For eksempel med rygning, stor overvægt eller meget usund livsstil. Det er også en dårlig ide at sidde med computeren i skødet dag ud og dag ind, da varmen påvirker testiklerne.
Hvornår skal du så blive testet?
Både den amerikanske professor Shanna Swan og overlæge Niels Jørgensen mener, det kan være en god idé at få testet sin sædkvalitet tidligt for på den måde at forberede sig.
- Så er man fri for at 'spilde tiden', når man en dag beslutter sig for at prøve at få børn, siger Niels Jørgensen.
For at komme i fertilitetsbehandling skal man nemlig have prøvet at blive gravide i mindst et år - medmindre man ved, at der er grund til bekymring.
- De fleste forventer nok at få svaret: Din kvalitet er fin nok. Men du skal også være klar til at få svaret: Det er ikke ok, siger han.
Og netop derfor mener både professor Tina Kold Jensen og forskningsgruppeleder Sandra Søgaard Tøttenborg, at man måske bør vente, til man gerne vil have børn med at få undersøgt sagen.
- Det kan påvirke dit liv ganske meget, hvis du får viden om din sædkvalitet. Og man kan jo ikke nødvendigvis gøre noget ved det. Så du kan enten få det optur eller nedtur, siger Sanda Søgaard Tøttenborg.
Hvis du har besluttet, at du gerne vil kende din sædkvalitet, går du til din egen læge. Hvis det viser sig, at der er problemer med din sædkvalitet, vil du blive tilbudt yderligere undersøgelser på et hospital.
Den tur måtte Kevin Ahrens igennem, da han og hans kones forsøg på at blive gravide gennem længere tid var forgæves. Du kan læse hans historie her.