Det er en helt særlig følelse at cirkle rundt i natten over København, mens hovedstaden sover.
Det fortæller en af de 22 frivillige piloter, der ganske gratis holder politiets overvågningsfly på vingerne over bandekonfliktens visitationszoner.
- Vi taler tit om, at det er specielt at ligge der midt om natten. At se byens lys fra oven. Det er en nærmest meditativ følelse, siger familiefaderen Michael på 53 år, der af sikkerhedshensyn ikke ønsker sit efternavn frem i denne artikel.
I Flyverhjemmeværnet er han kaptajn, pilot og frivillig eskadrillechef. Til daglig arbejder han som overlæge på et dansk sygehus. To stillinger, der for tiden sluger alle hans vågne timer.
- Lige nu har jeg ikke tid til andet end mit arbejde og indsatsen i Hjemmeværnet. Når jeg har stuegang, har jeg tit fri dagen efter. Så er jeg typisk på vingerne. Min familie er meget forstående.
Den flyvende overlæge forklarer, at han til gengæld aldrig møder på hospitalsvagt, hvis han hele natten har været på overvågningsmission.
Støtter fra luften
To fly af typen Britten-Norman Defender fra Flyverhjemmeværnets Eskadrille 270 har siden begyndelsen af august jævnligt brummet rundt i mørket over København og særligt Nørrebro.
Opgaven er at levere ‘støtte fra luften’ i den verserende bandekonflikt.
- Et taktisk værktøj, der understøtter operationen. Ingen yderligere kommentarer, skrev Københavns Politi på Twitter den 6. august.
Siden da har flyene været hyppige gæster på nattehimlen - blandt andet den 29. september, hvor to politibetjente i en civil politibil blev beskudt ved Mjølnerparken på Nørrebro.
Forstyrrer nattesøvn
Mens flyene hjælper politiet, irriterer motorstøjen andre af byens borgere. Flere lokale beboere har klaget over larmen fra fly og helikoptere om natten. En debat de frivillige piloter har bemærket.
- Vi er opmærksomme på, at nogen synes, det larmer og forstyrrer. Vi flyver ikke lavere end nødvendigt. Faktisk har vi kameraer, der gør, at vi helst vil være højere oppe. Det er ofte af hensyn til passagerfly og det vi kalder civil flytrafik der betyder, at vi skal flyve lavt, siger Michael.
- For mig er der en mening med støjen. Man kunne stille det spørgsmål, om de, der klager, ville have en anden holdning, hvis en af deres nærmeste blev ramt af en vildfaren kugle, konstaterer han.
Kan se i mørke
Der er tre mand om bord på maskinerne, der på en tankfuld brændstof kan være i luften i fem timer. To piloter og en såkaldt MSO (Missions System Operatør, red.), der betjener flyets sensorer og kameraer.
Britten-Norman Defender-flyene er udstyret med fintfølende sensorer i en såkaldt ‘overvågnings-pod’ på siden af flykroppen, der med infrarøde kameraer kan se i mørke.
- Det er state-of-the-art udstyr. Det er en nyere version end den, Flyvevåbnet har, og de glæder sig til, at de får lov at købe den samme version, siger oberst Per Jan Larsen, chef for Flyverhjemmeværnet, med stolthed i stemmen.
Han fortæller, at de frivillige piloter og systemoperatører i Eskadrille 270 sammen med det øvrige ulønnede personale i alt arbejder 10.000 timer årligt uden at få en krone i løn.
- De frivillige får gratis flyvetimer i bogen, men det er ikke afgørende. Mange arbejder i forvejen som piloter i det civile. Det her handler om at være en del af et professionelt fællesskab, tror jeg. At yde noget for samfundet inden for sit eget specielle fag, siger oberst Per Jan Larsen.
Gør en forskel
Det er besætninger fra både Jylland og Sjælland, der bekæmper bandekrigen fra luften.
- Typisk foregår det sådan, at vi flyver til Roskilde. Der tanker vi op og får en politimand med om bord. Når missionen er overstået, sætter vi vedkommende af samme sted og flyver hjem igen, siger piloten Michael, der er med for at ‘gøre en forskel’.
- Det giver mig noget at yde en frivillig indsats. Den kunne lige så godt være lægelig, men nu interesserer det mig at flyve. Det er vigtigt for mig, at dem, vi flyver for, anerkender vores indsats. Det er lønnen i sig selv, siger den frivillige eskadrillechef og flyvende overlæge.
Opdateret: Af diskretionshensyn ønsker Flyverhjemmeværnspiloten Michael ikke, at hans efternavn optræder i denne artikel. DR Nyheder har valgt at efterkomme dette ønske.