OVERBLIK Sådan kan staten hente svindel-millioner hjem fra konkursramte Britta Nielsen

Det er Bagmandspolitiet (SØIK), der efterforsker sager om økonomisk kriminalitet. Her har man efterforsket svindelsagen mod Britta Nielsen, Stein Bagger og en række andre store sager om økonomisk kriminalitet.

Mange tænker nok, at politiets rolle er afsluttet, når der bliver sat endeligt punktum i retten i en straffesag. Men faktisk kan politiet altid genoptage sagen, hvis der er grund til det:

- Hvis vi efter en afsluttet straffesag bliver opmærksom på, at en dømt person, der skylder staten penge i bøder, sagsomkostninger og konfiskation, er kommet til midler, så har vi mulighed for at begynde en ny efterforskning.

Det fortæller vicestatsadvokat i SØIK med ansvar for blandt andet sporing af værdier i straffesager, Helle Sørensen.

- Det kan jo være, at dømte vinder i Lotto. Man kan også arve penge, og her er der praksis for at beslaglægge falden arv, altså hvor arveretten er indtrådt, men arven ikke er udbetalt endnu, siger hun.

Det betyder, at hvis politiet får viden om, at der er penge på vej eller måske endda penge gemt på en konto i udlandet, så kan man undersøge, om det er rigtigt for at kunne tage pengene.

- I narkosager har vi også set, at politiet nogle år efter sagen måske møder en dømt person på gaden, og så har vedkommende måske et stort pengebeløb i lommen eller en stor guldkæde om halsen. Det må politiet gerne tage, hvis vedkommende skylder det offentlige penge, forklarer hun.

Mange spørger os, hvordan man kan konfiskere pengebeløb på flere millioner, når man ved, at den dømte ikke har de penge?

- Vi beregner, hvad man så at sige har tjent på kriminaliteten – altså udbyttet af den forbrydelse, man har lavet – og det skylder den dømte så staten. Hvis den dømte har gravet penge ned, så skal man ikke kunne komme ud fra fængslet, få visket tavlen ren og så leve fedt af de penge, man har snydt staten for, forklarer vicestatsadvokat Helle Sørensen.

Hun har oplevet, at det har taget politiet flere årtier at få penge hjem i sager om økonomisk kriminalitet.

For eksempel hentede hun i sommeren 2018 fire millioner pund hjem fra en bankkonto på den selvstyrende irske ø Isle of Man, selvom kontoens ejermand fik dom allerede tilbage i 2001.

- Det viser meget godt, at vi ikke giver op, siger hun.

Når staten under en efterforskning begærer en mistænkt konkurs, udpeger skifteretten en advokat til at hente penge hjem til konkursboet.

I sager om økonomisk kriminalitet bliver kurator statens 'pengejæger'. Det vil sige, at kurator skal få aktiver tilbage i statskassen, hvis staten er hovedkreditor.

Det kan for eksempel være ved at sælge eller bortauktionere værdier som ejendomme, biler og smykker, eller det kan være ved at finde indeståender på konti i Danmark og udlandet.

I sagen mod Britta Nielsen har politiet under efterforskningen for eksempel fundet penge i banker i Sydafrika, Tyskland og Holland. Samtidig har man solgt Britta Nielsens bolig i Hvidovre, ejendomme i Sydafrika og et fritidshus i Sverige. Det har skaffet kurator fem til seks millioner ind til staten, og man forventer snart at afslutte sagen. Kurator mener nemlig ikke, at der er flere penge at finde.

Men kurator har muligheden for at genåbne en sag, hvis der pludselig kommer nye oplysninger om penge, siger vicestatsadvokat Helle Sørensen.

- Det kan være, at der pludselig står på forsiden af Ekstra Bladet, at en svindeldømt har penge et sted. Hvis det sker, så skal kurator have lov af skifteretten til at genoptage behandlingen af boet.

Også bankerne kan spille en rolle i at skaffe penge tilbage i sager om økonomisk kriminalitet som Britta Nielsens.

Når en dømt bliver løsladt fra en længere fængselsdom, vil man nemlig typisk skulle have en ny konto i en af landets banker, og her er det et krav, at banken beder om en række oplysninger.

Banken har som en del af hvidvaskloven pligt til at spørge om, hvad man forventer at få ind af indtægter, og hvor pengene kommer fra.

Det vil også sige, at hvis der pludselig er udsving eller store pengebeløb, som bliver sat ind på kontoen, så skal banken underrette SØIK.

På den måde kan man holde øje med, om der pludselig sker overførsler eller lignende.

I sagen om Britta Nielsen sendte hendes bank faktisk allerede sådan en underretning vedrørende 'mistænkelige overførsler' i 2012. Men SØIK gjorde dengang ikke noget ved advarslen. Derfor opdagede man ikke den vej igennem Britta Nielsens svindel.

- Oplysningerne blev ikke efterforsket hos SØIK, men alene oversendt til SKAT som en sag om mulig skatteunddragelse. Efter min vurdering var det en fej, lød det fra den daværende chef for SØIK.

Det er Gældsstyrelsen, der inddriver al offentlig gæld på vegne af den, der har penge til gode.

I Britta Nielsens tilfælde har staten konfiskeret et svimlende beløb på 113 millioner kroner, som hun ikke kan betale tilbage, fordi pengene ikke er der.

Det betyder, at når hun kommer ud fra fængslet og får folkepension, mulighed for ældrecheck eller andre ydelser, vil det offentlige regne på, om man kan tilbageholde en del af hendes indtægter.

Hvis man kan det, vil pengene blive brugt til at betale af på gælden.

En tilbageholdelse af dele af indkomsten kræver dog, at man kan have en bolig og opretholde en normal levestandard for de penge, man får udbetalt.

I nogle tilfælde får personer med en meget stor gæld eftergivet hele eller dele af gælden. Det sker, hvis man ikke inden for de nærmeste år har udsigt til at kunne betale den.

Gældsstyrelsen vil vurdere indtægter, udgifter, hvad man ejer og gældens alder.

Det har også betydning, hvordan gælden er opstået.

- En del af regelgrundlaget er også, at det kan være hindrende for at få gældsanering, hvis den gæld, man har, er et resultat af strafbar adfærd, har kurator for staten Boris Frederiksen tidligere forklaret.

Derfor vil skifteretten i de fleste tilfælde sige nej til en gældsanering, hvis gælden stammer fra begået kriminalitet.