De fleste danskere har inden for det seneste år set rigtig meget omtale af svinebakterien MRSA CC398, der er blevet kaldt farlig for mennesker.
Stafylokokbakterien har kostet fire danskere livet fra 2012 til 2014, og smitten er eksploderet i de danske svinestalde.
Eksperter kalder smittespredningen for en epidemi ude af kontrol.
Men hvor farlig er MRSA egentlig for mennesker? Få svar på spørgsmål om bakterien her.
Hvad er MRSA?
MRSA er stafylokokbakterier af typen Staphylococcus aureus. Disse bakterier er blevet resistente over for penicilliner og antibiotika, hvilket betyder, at en infektion er svær at behandle.
Normalt er stafylokokker en naturlig del af bakteriefloraen hos cirka halvdelen af alle mennesker, og man kan ikke mærke, hvis man har stafylokokker.
Bakterietypen MRSA CC398 også kaldet svine-MRSA er en variant af MRSA og smitter fra dyr til mennesker. Smitten findes i en række af dyr som for eksempel kyllinger, men er mest kendt i svin.
Hvordan får man MRSA?
Den hyppigste smittekilde til MRSA er direkte kontakt med andre mennesker.
Bakterierne kan overleve i flere måneder i for eksempel sengetøj, på møbler, i støv på gulvet og andre steder.
Typen MRSA CC398 smitter overvejende personer, der er i direkte kontakt med levende svin.
Bakterien sidder typisk på svinenes hud eller i trynen. I stalden vil MRSA CC398 være i støvet, på alle overflader og i luften. Derfor er der stor risiko for at blive smittet ved at opholde sig i en svinebesætning med MRSA-bakterien.
Selv om MRSA kan findes i svinekød, er der ifølge myndighederne ikke noget, der tyder på, at tilberedning og spisning af kødet udgør en væsentlig smittekilde. Der ses således kun få tilfælde af MRSA i byerne.
Dog har Statens Seruminstitut undersøgt fire smittede personer for bakterier, der viste sig at ligne MRSA-bakterier fundet i kyllinge- og kalkunkød. Ingen af personerne havde været i kontakt med levende dyr.
Hvad gør MRSA ved mennesker?
Raske personer har meget lille risiko for at blive alvorligt syge af MRSA-bakterien. Men smittede kan få sår, bylder og andre infektioner. Behandlingen foregår med en type penicillin, som bakterien ikke er blevet resistent overfor.
Man kan godt blive smittet med svine-MRSA uden at blive syg. God hygiejne mindsker smitterisikoen.
Svækkede og ældre mennesker har større risiko for at blive alvorligt syge af infektioner.
I sjældne tilfælde kan en smittet få knoglebetændelse og betændelse i hjerteklappen.
Hvor mange har fået MRSA?
MRSA er blevet et stigende problem i Danmark, fordi bakterien forlader staldene med de mennesker, som arbejder med grisene.
Antallet af personer smittede med MRSA CC398 er steget fra 12 i 2007 til 643 i 2013.
Hvad gør myndighederne ved MRSA?
Det anslås, at de mange nye tilfælde af MRSA CC398 skyldes, at man er begyndt at kontrollere bakterien mere.
Fødevareminister Dan Jørgensen (S) har lavet en 5-punktsplan, der skal mindske smitten.
Med planen er der blandt andet indført krav om håndvask og tøjskift for personer, der er i kontakt med svinebesætninger.
Ligesom brugen af antibiotika til svin skal dels minimeres, dels undersøges nærmere, da det øger smitterisikoen. Og så er der oprettet en ny rådgivningstjeneste for sundhedspersonale og personer, der arbejder med svin.
Fødevarestyrelsen har tidligere kontrolleret svinekød for MRSA CC398. Men Dan Jørgensen har ikke planer om at ændre retningslinjerne, så længe tilberedning af kødetet ikke udgør en væsentlig smitterisiko.
Han har desuden nedsat en arbejdsgruppe, der skal undersøge, hvordan smitten præcist sker.
- Vores største udfordring er, at vi på nuværende tidspunkt ikke har tilstrækkelig viden om, hvordan smitten spredes og dét udredningsarbejde har vi nu har sat i gang, så vi kan finde de rigtige løsninger, lyder det fra fødevareministeren til DR Nyheder.