OVERBLIK: Her er hovedpersonerne med noget på spil i teledatasagen

Hvilke centrale personer vidste hvad og hvornår?

Mange har undret sig over, at teledatasagen først kom frem i offentligheden i midten af juni, når fejlen i Rigspolitiets it-system allerede blev rettet den 8. marts 2019.

Offentliggørelsen kom endda sådan lidt hovsa-agtigt, da landets forsvarsadvokater lagde et brev fra Rigsadvokaten, Jan Reckendorff, ud på deres hjemmeside den 18. juni. Brevet havde forsvarerne modtaget fire dage før.

De fleste har svært ved at tro på, at højtplacerede medarbejdere i både Rigspolitiet og Justitsministeriet ikke har vidst besked om så stor en it-skandale i Rigspolitiet længe før offentliggørelsen.

Alligevel blev daværende justitsminister, Søren Pape Poulsen (K), først orienteret, få dage før at Rigsadvokaten oplyste landets forsvarsadvokater om, at tusindvis af sager skulle gennemgås.

Hvis topledelsen i Rigspolitiet eller Justitsministeriet har kendt til teledataproblemerne, kan disse personer støde ind i to problemer:

De kan blive beskyldt for politisk at holde informationer tilbage for Folketinget eller blive beskyldt for at have fejlvurderet situationen.

Her er hovedpersonerne.

1

Barbara Bertelsen, departementschef.

Barbara Bertelsen, departementchef i Justitsministeriet. (Foto: © Justitsministeriet/ Pressefoto, Scanpix)

Som øverst ansvarlig for Justitsministeriet har mange ventet spændt på at få mere at vide om departementschefens rolle i telesagen.

Hun er kendt som departementchefen, der konstant gerne vil have fingeren på pulsen og som en, der er ualmindelig velinformeret om selv små detaljer i politikredsenes arbejde.

Hun blev ifølge Justitsministeriets bidrag til redegørelsen om teledatasagen orienteret første gang om sagen i begyndelsen af april, og derfor er et springende punkt i denne sag, præcis hvad departementchefen her fik at vide, og hvad hun efterfølgende har gjort med den viden.

Justitsministeriet og departementchefen personligt blev altså orienteret om teledatasagen, hele tre måneder før den kom ud i offentligheden, og uden at daværende justitsminister, Søren Pape Poulsen, blev orienteret.

Søren Pape Poulsen fik nemlig først besked om sagen, da den ramte medierne i midten af juni. Samtidig blev Folketingets retsudvalg først officielt orienteret om sagen 3. juli.

2

Jens Henrik Højbjerg, Rigspolitichef

Rigspolitichef Jens Henrik Højbjerg. (Foto: © Sofie Mathiassen, Scanpix)

Som øverste leder for dansk politi har den 64-årige Jens Henrik Højbjerg det overordnede ansvar for politiets it-systemer.

Derfor er hans rolle også interessant særligt i forhold til besvarelse af det helt store spørgsmål: Har ledelsen interesseret sig for lidt for Rigspolitiets Telecenter, når en tilsyneladende simpel, men stor it-fejl har været uopdaget i hvert fald i otte år?

En fejl, som i sidste ende kan betyde, at skyldige personer er gået fri, og at uskyldige er blevet dømt.

Jens Henrik Højbjerg har været chef for Rigspolitiet i 10 år.

3

Jan Reckendorff, Rigsadvokat

Jan Reckendorff, Rigsadvokat. (Foto: Bjarne Lüthcke/Scanpix 2018) (Foto: © Bjarne Luthcke, Scanpix)

Dokumenter viser, at Rigspolitiet og Rigsadvokaten allerede i april 2019 holder møde om teledatasagen.

Samtidig bliver der allerede i begyndelsen af juni lavet et udkast til et brev til forsvarsadvokaterne.

Men brevet bliver først sendt, en uge efter man laver første udkast. Rigsadvokaten sender nemlig brevet ud den 13. juni.

Redegørelsen skal svare på, om han burde have orienteret advokaterne langt tidligere ud fra de oplysninger, han allerede da havde modtaget fra Rigspolitiet.

I midten af august 2019 satte Jan Reckendorff en midlertidig stopper for al brug af teledata i to måneder. Nogle mener, at den beslutning var en overreaktion, andre at han ikke havde andet valg.

4

John Vestergaard, politidirektør i Rigspolitiet

Politidirektør John Vestergaard.

Teledatasagen har allerede haft konsekvenser for John Vestergaard, der blev flyttet væk fra sin stilling som politidirektør i august 2019, samtidig med at telesagen eskalerede yderligere, fordi Rigspolitiet havde fundet nye fejl i systemet.

John Vestergaard har tidligere været stabschef i Københavns Politi og kom hertil fra en årelang karriere i Justitsministeriet og er dermed opflasket med, hvad en betændt politisk sag er.

Nogle mener, at han urimeligt er blevet syndebuk udadtil, fordi han ikke har været på posten som ansvarlig politidirektør for området i mere end et år.

Omvendt peger andre på, at han, særligt efter fejlen blev opdaget i Rigspolitiet, ikke har gjort nok, efterhånden som omfanget af fejlen gik op for politiets ledelse.

Det var nemlig John Vestergaard, der den 13.marts 2019 for første gang orienterede en afdelingschef i Justitsministeriet om problematikken.

Spørgsmålet er, hvad afdelingschefen har gjort ved denne viden.

5

Tidligere leder af Rigspolitiets Telecenter

En ældre medarbejder i politiet, som i flere år var leder af teledatasagen, spiller en afgørende rolle i sagen.

Han blev flyttet til en anden post i april i forbindelse med hele oprulningen af sagen, mens teledatasagen stadig kun var kendt internt i politiet og hos Justitsministeriet.

Han skulle ifølge DR’s oplysninger have bedt medarbejderne om at sige, at der var foretaget kontroller af it-systemerne, selv om det ikke var rigtigt. Han gik i juni 2019 på pension.