Hackerne havde travlt i 2014.
Juledagenes angreb på de populære spillekonsoller fra Microsoft og Sony er blot et af mange angreb på kendte, politikere, virksomheder og helt normale brugere af internettet i år.
Vi har samlet nogle af de mest markante angreb set med danske briller her.
Hollywoodhacket
I slutningen af august høstede hackere tusindvis af nøgenbilleder af mere end 100 kendte, amerikanske kvinder og lagde dem på ud på internettet.
Billedernes ægthed blev i flere tilfælde bekræftet. Opmærksomheden rettede sig hurtigt mod Apples iCloud-tjeneste, der gemmer lokale billedfiler fra brugerens Apple-enhed i den såkaldte internet-sky.
Hackerne lækkede blandt andet billeder af kendte amerikanske kvinder som skuespillerinderne Kirsten Dunst, Kate Upton og Jennifer Lawrence.
Angrebet fik Apple til at lappe et sikkerhedshul i deres tjeneste.
Senere bekræftede virksomheden, at hackerne havde kunnet få adgang til billederne med en serie målrettede angreb, der snarere bestod i at stjæle de kendtes kodeord, snarere end det var et egentlig angreb mod selve iCloud-tjenesten.
Billeder af helt almindelige danskere på nettet
I oktober var det så brugere af tjenesten Snapchat, der stod for skud. En hackergruppe tvang sig adgang til et materiale på op mod 200.000 billeder.
Blandt ofrene for hacket var helt almindelige danskere - helt ned til teenagealderen, fortalte it-sikkerhedsekspert Peter Kruse fra CSIS i oktober til DR Nyheder.
Selvom hackerne indledningsvist bebudede, at de ville frigive billederne i en stor database, så skete det aldrig. Tværtimod blev billederne fjernet fra internettet.
Det er stadig uklart, hvordan de langfingrede it-billedtyve fik fat i billederne, men noget tyder på, det skete igennem en tredjepartstjeneste til at gemme billeder modtaget fra Snapschat.
Nogen - måske Nordkorea - hackede Sony
Sony har historisk set - og på det seneste været mål for hackergrupper. I 2011 blev selskabets 'Playstation Network' (PSN) angrebet. Hackerne stjal ved den lejlighed personlige oplysninger fra 77 millioner brugeres konti, og dermed er det et af de største sikkerhedsbrud i historien.
PSN-tjenesten var efterfølgende nede i 23 dage, hvilket påvirkede 45 million af Sonys kunder, der ikke få deres spillekonsol på nettet. Efterfølgende gav Sony spillerne adgang til en række gratis spil som et plaster på såret.
I slutningen af november måned i år blev Sony så angrebet igen. Her ødelagde hackerne virksomhedens interne mailsystemer og fem film, som endnu ikke er sendt på markedet endnu, blev stjålet.
Efterfølgende er der blevet spekuleret i, hvorvidt Nordkorea skulle stå bag. Amerikanske efterforskere hævder at have oplysninger, der bekræfter det, mens landet selv afviser, men dog kalder angrebet for berettiget.
CPR-numre på MF'ere fløj ud på nettet
Da en række af folketingets partier vedtog en omstridt lov om Center for Cybersikkerhed i juni, så hackere det som en åbenlys krigserklæring. Som modsvar fik samtlige medlemmer af Folketinget, der havde stemt for loven, deres CPR-nummer hacket og lagt ud på nettet.
Efterfølgende lækkede den selvudråbe aktivist og tidligere politimand Lars Kragh Andersen CPR-numrene på forsvarsminister Nicolai Wammen samt Statsminister Helle Thorning-Schmidt. Et radioprogram på Radio 24Syv demonstrerede efterfølgende, hvor nemt det er at finde frem til CPR-nummer blot ved at afprøve alle tænkelige kombinationer.
En række af CPR-numrene viste sig da også efterfølgende ikke at være blevet fundet ved brug af hackning, men ved at afprøve flere typer kombinationer op mod Den Digitale Tinglysnings hjemmeside.
Fremmede stater på digitale besøg i danske virksomheder
I efteråret kom det også frem, at fremmede stater flere gange har forsøgt at ramme danske myndigheder og selskaber. Blandt andet har enzymvirksomheden Novozymes, Søfartsstyrelsen og Erhvervs- og Vækstministeriet været udsat for succesfulde angreb.
Bag angrebene står især hackere, der arbejder for den kinesiske stat, vurderede en række kilder i efteråret for DR Nyheder. Noget som Kina kategorisk har afvist.