OVERBLIK Genåbning fremrykkes - men hvad må egentlig åbne? Og hvad må ikke?

Få overblikket over gårsdagens aftale lige her.

Især på onsdag bliver der åbnet op. (Arkivfoto) (Foto: © Henning Bagger, Scanpix)

Folketingspartiernes ledere blev i aftes enige om en fremrykning af genåbningens fase 2.

Men hvad er det så egentlig, der nu må åbne? Og hvad må vi vente lidt på endnu?

Få overblikket her:

Må åbne straks:

(Foto: © Ida Guldbæk Arentsen, Scanpix)

Fremrykningen betyder, at aktiviteter som museer, teatre, kunsthaller, biografer, akvarier, zoologiske haver og botaniske anlæg allerede nu kan åbne. Den oprindelig plan var ellers, at de skulle vente til den 8. juni.

Disse steder har foreløbigt meddelt, hvornår de er klar til at genåbne:

Må åbne mandag den 25. maj:

(Foto: © Claus Fisker, Scanpix)

Den danske grænse vil fortsat være midlertidig lukket, men partierne er enige om at udvide listen over såkaldte "anerkendelsesværdige formål for indrejse i Danmark" fra på mandag.

Det betyder, at personer med fast ophold i de øvrige nordiske lande og Tyskland kan rejse ind i landet. Det er, hvis de eksempelvis er sommerhusejere i Danmark eller har en dansk kæreste, forlovet eller bedsteforælder.

Derudover får forretningsfolk også lov at rejse ind i landet og ud af landet. Disse steder har foreløbigt meddelt, hvornår de er klar til at genåbne:

Må åbne onsdag den 27. maj:

(Foto: © David Leth Williams, Scanpix)

Den nye aftale får konsekvenser for landets 1.g’ere, 2.g’ere og 1.hf’ere, der fra den 27. maj kan vende tilbage til klasselokalerne efter lang tids coronafravær.

Også sprogcentre og voksenskoler må slå dørene op, ligesom udendørs forlystelsesparker igen må byde velkommen.

Samtidig får Region Midtjylland, Region Syddanmark og Region Nordjylland lov til at åbne op for fysisk tilstedeværelse i den offentlige sektor fra på onsdag.

Men det gælder ikke for de ansatte i Region Hovedstaden og Region Sjælland, hvor man har et markant større smittetryk end i de tre øvrige regioner.

Offentligt ansatte i ikke-kritiske funktioner i Danmark har skullet arbejde hjemmefra siden 11. marts.

Hvad så med forsamlingsforbuddet?

(Foto: © LISELOTTE SABROE, Scanpix)

I aftalen blev partierne enige om gradvist at lempe forsamlingsforbuddet hen over sommeren. I den forbindelse er det aftalt, at man ved overgangen til fase 3 den 8. juni vil hæve forsamlingsforbuddet til 30-50 personer.

Her vil man også fremlægge en oversigt med anbefalinger til eksempelvis bryllupper og konfirmationer.

Planen vil indeholde en forventet gradvis lempelse af forsamlingsforbuddet fra 8. juli til 8. august som eksempelvis kan være selektiv for visse arrangementer.

Disse steder har meldt klar til genåbning

Nedenstående steder har foreløbigt meddelt, hvornår de er klar til at genåbne.

  • Torsdag 21. maj:

  • Blåvand Zoo, Blåvand.

  • Nordsjællands Fuglepark, Græsted.

  • Marstal Søfartsmuseum, Ærø.

  • Fredag 22. maj:

  • Kunstmuseet Aros, Aarhus.

  • Munkholm Zoo, Balle.

  • Gl. Holtegaard, Holte.

  • Louisiana, Humlebæk.

  • Jyllands Park Zoo, Haunstrup.

  • Lørdag 23. maj:

  • Zoologisk Have, København.

  • Odsherreds Zoo Rescue, Asnæs.

  • Strandingsmuseum St. Georg, Ulfborg.

  • Mandag 25. maj:

  • Naturhistorisk Museum, Aarhus.

  • Den Gamle By, Aarhus.

  • Danmarks Jernbanemuseum, Odense.

  • Tirsdag 26. maj:

  • Botanisk Have, undtaget Palmehuset, København.

  • Statens Museum for Kunst, København.

  • Frilandsmuseet Hjerl Hede, Vinderup.

  • Kunstmuseet Arken, Ishøj.

  • Vadehavscentret, Ribe.

  • Amalienborgmuseet, København

  • Rosenborg Slot, København

  • Fjord & Bælt, Kerteminde

  • Museum Jorn, Silkeborg

  • Moesgaard Museum, Aarhus

  • Kvindemuseet, Aarhus

  • Kunsthal, Aarhus

  • Onsdag 27. maj:

  • Odense Zoo, Odense.

  • Aalborg Zoo, Aalborg.

  • Torsdag 28. maj:

  • Naturama, Svendborg

  • Fredag 29. maj:

  • Bakken, Klampenborg

  • Givskud Zoo, Give

  • Tivoli Friheden, Aarhus

  • Mandag 8. juni:

  • Tivoli, København

  • Randers Regnskov, Randers

  • Tirsdag 9. juni:

  • Statens Naturhistoriske Museum, København. En særudstilling om dinosaurer åbner 19. juni.

  • Torsdag 11. juni:

  • Djurs Sommerland, Nimtofte

  • Ikke endeligt fastsat:

  • Nationalmuseet, København, "i den kommende uge".

  • Kilde: Ritzau