Over halvdelen af landets kommuner sløjfer bopælspligten

Mere end 75.000 helsårshuse er ubeboede landet over.

Flere af dem har stået tomme længe.

Men det prøver en række kommuner nu at gøre noget ved.

Størstedelen af landets kommuner har nemlig sløjfet bopælspligten og tilbyder folk at bruge helårsboliger som fritidshuse.

Det viser en rundspørge, som DR Nyheder har lavet til landets 63 såkaldte yder-, land- og mellemkommuner.

Det er de kommuner, der af myndighederne ikke bliver kategoriseret som by-kommuner, og som i flere tilfælde har problemer med ubeboede huse og lange salgstider.

I rundspørgen svarer fem ud af seks af de 63 kommuner, at de enten tilbyder en såkaldt flexboligstatus på helårshuse, eller at de ikke håndhæver boligreguleringslovgivningens krav om bopælspligt i kommunens helårsejendomme. Det er de to muligheder, der er for at gå på kompromis med bopælspligten.

Når et helårshus får en flexboligtilladelse, kan det bruges som sommer- eller fritidshus.

- Det er et godt redskab i den situation, vi er i nu med kæmpe overkapacitet af boliger i landdistrikterne og de mindre byer, siger professor Anne-Mette Hjalager, der blandt andet forsker i land-distrikternes muligheder for bosætning.

En drøm om et sted på landet

På Klintehavnevej i den lille by Borre på Møn ligger en af de såkaldte flexboliger.

En lille grusvej fører op til det hvide murstenshus, der ved første øjekast ligner en helt almindelig ejendom på landet.

- Vi bor jo egentlig i vores lejlighed på Frederiksberg, siger Emile Carlsen.

Han står ved komfuret og hælder kaffe på termokanden, mens kæresten Sasja Nordbrandt står ved siden af med deres datter Lulu på syv måneder på armen.

- Men vi havde en drøm om at have et sted på landet, siger hun.

Den lille familie bruger huset som et fritidshus, hvilket er den eneste grund til, at de havde mod på at købe huset.

- Men lysten til at være her meget kom hurtigere, end vi havde forestillet os, siger Emile Carlsen.

Han er selvstændig og Sasja Nordbrandt er læge, men er lige nu på barsel. Det betyder, at parret næsten kun er i huset istedet for deres lejlighed i disse måneder.

- Og vi har jo også købt det med henblik på, at vi godt kunne finde på at flytte herned på et tidspunkt, siger Emile Carlsen.

Det er også det, man håber fra kommunen side.

- Vi håber, at køberne af flexboliger finder ud af, hvor dejligt der er her og så flytter herned på sigt, siger borgmester i Vordingborg, Knud Larsen.

Lys i vinduerne

Vordingborg Kommune er en af de kommuner, der har givet allerflest flexboligtilladelser. I alt har kommunen givet 76 tilladelser sidste år. I 2015 lå tallet på 69.

- Det betyder mere liv og aktivitet og lys i vinduerne, og det er noget af det skønneste, man kan se.

Men er I ikke bange for, at der så kun kommer liv i ferieperioderne ligesom i sommerhusområder?

- Der er risici ved alting her i tilværelsen, men den angst nærer jeg ikke.

Men kaster I ikke håndklædet i ringen?

- Nej. Det er for at gøre en aktiv indsats for, at befolkningsmængden ikke falder. Så det er absolut ikke at kaste håndklædet i ringen.

- Det er ikke så farligt og mørkt

Det mener Anne-Mette Hjalager heller ikke, at kommunerne gør.

- Det er jo en af metoderne til at få mere liv i husene igen, siger hun.

- Så længe der er en overkapacitet på boligmarkedet, er det et godt redskab. Og det er jo sådan, at den demografiske udvikling i landdistrikterne går den modsatte vej af, hvad vi egentlig gerne så. Vi har en stagnation eller tilbagegang i befolkningen, fortsætter Anne-Mette Hjalager.

Hun understreger dog samtidig, at størstedelen af flexbolig-ejerne som det ser ud nu ikke vælger at flytte til deres flexbolig.

- Vi må nok sige, at hovedparten betragter det som et sommerhus, siger hun.

På Klintehavnevej er Sasja Nordbrandt og Emile Carlsen dog sikre på, at de på et tidspunkt flytter permanet til Møn.

- Vi har fundet ud af, at det er dejligt at være på landet. Det er slet ikke så farligt og mørkt, griner Emile Carlsen.