André Møller føler sig overladt til sig selv.
Det har han gjort mange gange i de tre år, han har været syg.
Men følelsen er kun vokset de seneste uger, hvor DR har kunnet fortælle om alt for lange ventetider på netop den afdeling, hvor han selv var patient - på mave- og tarmkirurgisk afdeling på Aarhus Universitetshospital.
Han har efter DR's afdækning kunnet læse, at 313 kræftpatienter har ventet for længe på livsvigtige operationer. Og at han og flere hundrede andre patienter - ifølge flere eksperter - har fået forkerte informationer om deres rettigheder.
Alt information har han fået gennem medierne.
31-årige André Møller er ikke én gang blevet kontaktet af Aarhus Universitetshospital. Selvom han både ventede seks uger fra henvisning til operation og fik forkert information undervejs i forløbet op til operationen.
- Der er ikke blevet taget hånd om mig, og jeg er ikke blevet hørt. Det har sat sig dybt i mig - det føles som et svigt, siger André Møller.
Aarhus Universitetshospital har oplyst, at hospitalet har kontaktet en gruppe på 40 patienter om, hvor de kan søge erstatning. Men DR kan i dag fortælle, at 273 af de patienter, der også har ventet for længe på en kræftoperation på mave- og tarmkirurgisk afdeling i Aarhus, intet har hørt og ingen vejledning har fået fra hospitalet om, hvordan de eksempelvis kan søge erstatning.
Det fremgår af hospitalets egen redegørelse til Region Midtjylland.
'Endnu et svigt'
Det er både et svigt af patienterne og i strid med reglerne, mener Kræftens Bekæmpelse.
- Det er helt uforståeligt, at man ikke har følt sig foranlediget til at kontakte hver enkelt og give mulighed for en samtale - både om det helbredsmæssige, som er det allervigtigste, men jo også om erstatningsmuligheder. Det har man også en ret til at blive orienteret om, siger direktør Jesper Fisker.
Den hjælp vil André Møller gerne have. Han fortæller, at det har ramt ham hårdt mentalt at være blevet bekendt med de brud på hans rettigheder, han kan have været udsat for under sit sygdomsforløb.
Før han blev syg, arbejdede han som erhvervsklatrer på en boreplatform i Norge. I dag kæmper han efter et langt kræftforløb og en omfattende operation med både at sove og spise.
- Det er endnu et svigt i det her lange, lange forløb, siger han om den manglende udstrakte hånd fra hospitalet.
André ventede en måned for længe på operation
DR har de seneste uger afdækket, at over 300 patienter har ventet op til ti uger på kræftoperationer på mave- og tarmkirurgisk afdeling på Aarhus Universitetshospital. Det er til trods for, at kræftpatienter har ret til at blive opereret senest to uger, efter de får tilbudt en operation. Hospitalsledelsen har erkendt, at ventetiderne kan have kostet liv.
André Mølle ventede seks uger, fra han blev henvist.
DR har også dokumenteret, at patienterne er blevet fejlinformeret om deres ret til en behandling i udlandet. Nogle har ingen information fået om den mulighed, mens andre fejlagtigt har fået at vide, at hvis behandling i udlandet skulle undersøges, ville de miste deres plads i køen til en operation i Danmark.
Sådan forløb André Møllers samtale også, fortæller han.
På den baggrund har flere patienter accepteret, at de måtte vente længere end de maksimale to uger. Flere af dem har fortalt til DR, at de ikke følte, de havde et reelt valg.
Heller ikke André Møller følte, at der var andet alternativ end at vente.
- Jeg vidste ikke, at det faktisk var en mulighed at sige nej, siger André Møller.
- Jeg har haft meget tillid til autoriteterne… Man bliver skuffet.
Hospitalet har erkendt, at nogle af patienterne har fået forkerte informationer om udlandsbehandling. Fordi patienterne ifølge hospitalet accepterede at vente for længe, er overskridelserne af ventetiderne ikke blevet indberettet til Sundhedsstyrelsen. Hospitalsledelsen mener generelt, at reglerne er blevet overholdt.
'Angsten er vendt tilbage'
På trods af at André Møllers operation blev udført seks uger, efter at han blev henvist, lykkedes den. Kræften er væk, og den første scanning, der er blevet lavet efter indgrebet, ser positiv ud. I dag lever han med mange bivirkninger efter sygdomsforløbet og operationen, men han forsøger at kæmpe sig tilbage til tilværelsen.
Hør André Møller fortælle om, hvordan han forholder sig til sin fremtid her:
Han er ikke i tvivl om, at han ville tage imod hjælp fra hospitalet, hvis han fik den tilbudt. Både til at få kortlagt sit eget forløb, men også til at komme videre.
- Min tilbagevenden til livet er fuldstændig gået i stå. Nu er der noget andet, der presser. Og det er at finde hoved og hale i, hvad der er foregået her, siger han.
Det tærer på ham, at han skal bruge sine sparsomme kræfter på at søge aktindsigter og få kortlagt sit eget forløb for at finde ud af, om der juridisk er noget at komme efter, og hvordan han kan søge erstatning.
- I stedet for at jeg kan fokusere på genoptræning eller at spise ordentligt, så bruger jeg rigtig meget energi på det, siger han.
Men den situation burde André Møller ikke sidde i alene, mener Kræftens Bekæmpelse. Direktør Jesper Fisker pointerer, at det er hospitalets skyld, at André Møller og andre patienter nu sidder med et opklaringsarbejde og store frustrationer, der belaster dem psykisk.
- Jeg kan blive både ulykkelig, men også vred over, at han bliver bragt i den situation. Man skal huske på, at han i forvejen er i en utrolig vanskelig situation, siger han.
Konkret mener Kræftens Bekæmpelse, at hospitalet udover at kontakte patienterne enkeltvis bør oprette en hotline, som alle patienter, der måtte have spørgsmål efter DR's afsløringer, kan kontakte.
Lægefaglig koncerndirektør i Region Midtjylland, Helene Probst, beklager igen de mange overskridelser af ventetiderne på hospitalet. Hun tager efter eget udsagn Kræftens Bekæmpelses kritik "meget alvorligt".
- Vi skal selvfølgelig sørge for, at de patienter får en god rådgvining, og at vi hjælper dem, hvis der er noget, de er i tvivl om.
- Det kan meget vel være, at der er flere patenter, der skal have vejledning om klage og erstatning, siger hun.
Regionen vil nu lave en hotline, så de patienter, der har brug for det, kan tage kontakt. Den er klar i næste uge, oplyser Helene Probst.
For André Møller har historierne om fejlene på Aarhus Universitetshospital været et tilbageslag.
- Jeg sover ikke. Jeg har rigtig mange følgesmerter. Angsten er vendt tilbage. I det hele taget hele min mentalitet om at skulle komme tilbage igen… Den er rystet.
- Jeg vil ikke sige, at jeg har mistet troen på samfundet, men det har givet et hak, siger han.
Peter Nerstrøm var overlæge på Aarhus Universitetshospital, da ventetiderne begyndte at skride. Han forsøger at råbe ledelsen op - uden held. Hør hans historie i Genstart her. Alle historierne om kræftsagen fra Aarhus kan læses her.