Opdateret med oplysninger fra KL.
Flere end 1.100 danskere har i god tro brevstemt ved det seneste folketingsvalg, uden at deres stemme i sidste ende blev talt med.
Tidligere er det kommet frem, at 417 brevstemmer ikke blev talt med, men nu viser det sig, at tallet er langt højere.
DR har fået tal fra 41 kommuner og kan på den baggrund fortælle, at minimum 1.112 brevstemmer ikke nåede at tælle med, til trods for at stemmerne er afgivet indenfor tidsfristen.
De stemmer tæller altså hverken med i det endelige valgresultat eller i stemmeprocenten, og det er et bekymrende højt tal, mener valgforsker på Københavns Universitet Kasper Møller Hansen.
- Det skubber jo til hele tilliden til vores system, som vi jo virkelig har en stor tillid til, hvis det begynder at komme frem, at det faktisk ikke fungerer, siger han.
Han understreger, at det ikke er sandsynligt, at stemmerne ville kunne have nogen betydning for fordelingen af mandater.
'Praktisk talt umuligt'
I slutningen af november oplyste Indenrigs- og Boligministeriet, at 417 stemmer først nåede ud til valgstederne 1. november, efter at valghandlingen var startet, og derfor blev de ikke talt med.
Ifølge ministeriet var der hovedsageligt tale om stemmer afgivet på danske ambassader i udlandet, som ikke nåede til Danmark i tide.
Helt banalt er det logistikken, der ikke er styr på, siger valgforsker Kasper Møller Hansen. Helt frem til fredagen før valget kan man brevstemme - også i udlandet - hvorfra stemmen så skal sendes til ens hjemkommune i Danmark.
- Hvis du om fredagen har stemt på en ambassade i Sydamerika, så er det jo praktisk talt umuligt at få den brevstemme fysisk frem til din kommune til tirsdag morgen, siger Kasper Møller Hansen.
Ud over stemmerne fra udlandet, der først kom frem i løbet af valgdagen, har flere kommuner også modtaget stemmer efter 1. november.
Det drejer sig både om stemmer fra udlandet, men også stemmer afgivet i Danmark - eksempelvis i fængsler og på hospitaler. Og det er de stemmer fra 41 kommuner, som nu kan lægges oveni de allerede kendte 417 stemmer.
Hvorfor stemmerne ikke nåede frem i tide, har Indenrigs- og Boligministeriet ikke nogen forklaring på, oplyser ministeriet til DR.
Kasper Møller Hansen peger på, at logistikken indenrigs i Danmark også er udfordret, hvis man eksempelvis stemmer i den ende af landet i sidste øjeblik fredagen før valget, som i år var en tirsdag.
- Det er nærmest umuligt i dag med den måde vores postsystem fungerer på, siger han.
KL oplyser til DR, at der er en særlig aftale mellem KL og PostNord om håndtering af de brevstemmer, der skal sendes på tværs af kommuner i de sidste dage op til valgdagen for at sikre, at stemmerne kommer frem i tide.
Får borgerne god nok information?
Det er både "uanstændigt" og "rigtig ærgerligt", at så manges stemmer ikke blev talt med ved valget, siger fungerende indenrigsordfører for Venstre, Annie Matthiesen.
- Det er vi nødt til at gøre noget ved, siger hun.
Annie Matthiesen peger på, at tidsfristen i udlandet generelt kan rykkes frem, eller at man kunne se på, om der er mulighed for at sende brevstemmer fra udlandet digitalt.
Indenrigsministeriet er blevet bedt om af Folketingets Udvalg til Valgs Prøvelse at se på, hvordan man sikrer, at færre stemmer kommer for sent ved næste valg.
Benny Engelbrecht (S) er formand for udvalget, der godkender folketingsvalg, og han anerkender, at der er en udfordring med stemmer i udlandet, som ikke når hjem til Danmark i tide.
- Spørgsmålet er, om man får givet tilstrækkelig meget information om det her, og om man kan gøre mere? Det har vi fra et enigt Folketing opfordret Indenrigsministeriet til at se på, siger Engelbrecht.
Hvorfor har vi en tidsfrist i Kuala Lumpur, der siger, at du kan få lov til at sætte kryds frem til på tirsdag (vilkårlig dag, red.), når man et eller andet sted godt ved - og det ved ministeriet vel også - at det ikke kan nå frem?
- Borgerne skal vide, at det tager noget tid, før tingene kommer til Danmark. Men man skal også være påpasselig med at sætte en sidste frist, som måske betyder, at nogen bliver afskåret fra muligheden for at stemme, siger Benny Engelbrecht.
- Men et måske større problem, som Folketingets udvalg har forholdt sig til, er, at der tilsyneladende ikke gives tilstrækkelig god information til dem, der ønsker at brevstemme.
Hvis jeg som borger gerne vil brevstemme, så går jeg ud fra, at når jeg får at vide, at jeg kan brevstemme frem til en bestemt dato, så er det den dato, der sikrer, at min brevstemme bliver talt med. Kan man ikke have tillid til, at det er sådan det er?
- Generelt er der en udfordring med at give tilstrækkelig god information til de borgere, som vælger at brevstemme - hvoraf langt størstedelen er borgere, der bor og stemmer i Danmark, siger Engelbrecht og understreger, at han ikke udtaler sig som Socialdemokrat, men som formand for Udvalg til Valgs Prøvelse.
Så det er vælgernes adfærd, der skal ændres?
- Vi skal være sikre på, at vælgerne forstår, hvad det er for nogle rammer, man brevstemmer under, siger Engelbrecht.
Antallet af rettidigt modtagne brevstemmer er mere end fordoblet de seneste 24 år. I runde tal brevstemte 155.000 vælgere i 1998, mens tallet ved valget i 2022 var 350.000.