Langt de fleste af os knækker ret hurtigt læsekoden. Vi forstår bogstaverne, deres lyde og kan efterhånden sætte lydene sammen til ord. I starten hakker man sig igennem læsebøgerne, men pludselig flyder det bare, og man begynder at læse og stave stort set uden at tænke over det.
Sådan er det ikke for folk med ordblindhed, også kaldet dysleksi.
Ingen bogstavlyde
Ordblinde kan godt se bogstaverne, men deres hjerne forstår ikke at kombinere bogstaverne med de lyde, de har. Kunne og kulde, fx, kan være det samme.
For de kan se bogstaverne og ordene og se, at de ligner noget, de kender måske, men de kan ikke høre de lydbilleder, der er i ordene og dermed finde ud af, hvad det er.
I dag findes der et hav af hjælpemidler, som betyder, at man som ordblind kan lære at læse og skrive og dermed få en uddannelse, hvis man ønsker. Men det kræver, at man lærer at bruge det og får støtte i at finde nogle strategier, der kan hjælpe i dagligdagen.
Ronjas historie
Ronja Kildegaard Jørgensen er 12 år og næsten lige begyndt i 6. klasse på Hillerødsholmskolen i Hillerød. I 3. klasse blev hun konstateret ordblind på sin daværende skole, men skolen havde ikke resurser til at hjælpe, så trods velvilje fra hendes lærere, var hjælpen slet ikke tilstrækkelig, og i dag kan hun ikke læse længere bøger.
I videoen her sætter Ronja ord på, hvordan det er svært for hende at læse.
På hendes nye skole har de et ordblindeprogram, og lærerne gør en særlig indsats for hjælpe elever som Ronja. Det har gjort en stor forskel.
Særlige computerprogrammer hjælper hende med at stave og læse, så hun kan være med på de tekster, som hendes jævnaldrende læser.
- Når jeg siger læsning, så er det at få bøgerne læst op, forklarer Ronjas klasselærer Maria Godtkjær.
- Hun går i 6. klasse og hun skal ikke sidde og afkode ord. Hun skal have oplevelser, fortolke tekster, forholde sig til tekster og få oplevelser med forskellige genrer. Det er det, man skal i 6. klasse.
Anderledes læsning
For med ordblinde er man nødt til udvide begrebet læsning og stavning. Måske er det at få læsebøgerne læst op, og indtale ordene til den danske stil i stedet for at skrive dem. Som hendes lærer siger - det handler om at få ordene ud af Ronja.
- Det vigtigste for mig er, at vi får minimeret dysleksiens påvirkning, så hun får de samme forudsætninger for at lære som de andre og bevarer lysten til det og modet på det. Man kan let miste troen på sig selv, forklarer Maria Godtkjær.
Hun har som lærer skulle tilegne sig meget viden for at lære, hvordan man underviser en ordblind, for det lærer man ikke på uddannelsen. Det kræver tid og opbakning fra skolen, og det er der desværre ikke alle steder, for skolerne må i dag selv bestemme, hvordan de håndterer ordblindhed.
- Første gang jeg mødte en elev med dysleksi, følte jeg mig magtesløs. Jeg håber, der bliver efteruddannelse og retningslinjer, der afklarer, hvad man hver især kan gøre. Jeg håber, det er noget, der bliver prioriteret også fra politisk hold.
- Det er svært at føle, at der er nogle børn, man ikke støtter på den rigtige måde, siger Maria Godtkjær.
Christinas historie
Christina Kofoed er 42 år og ved at tage en HF på VUC i Roskilde. Efter mange år som maler, er kroppen slidt, så hun er i gang med at forberede sig på at søge ind på seminariet, så hun kan blive pædagog.
Hun er først testet ordblind som voksen og går i dag på et særligt ordblinde-hold på VUC.
- Jeg tænkte ikke over det som barn, jeg kunne bare konstatere, at jeg havde sværere ved det end de andre. Jeg ved, at min mor talte med mine lærere om det, men vi fik at vide, at det bare var fordi, der var krudt i mig. At jeg bare ikke var den boglige type. Der var ikke så stor fokus på ordblindhed som i dag.
Derfor vænnede hun sig til, at hun ikke læste særligt godt.
- Mine kammerater var gode til at hjælpe. Jeg tænker ikke tilbage på skolen som en dyster tid. Det var bare irriterende, at jeg var så langsom, fortæller Christina.
Ikke-boglig uddannelse
Da hun skulle vælge sin uddannelse, havde hun ikke lyst til noget bogligt, så hendes skoleleder foreslog, at hun blev maler, og det passede hende fint. Her var læsning og skrivning ikke så vigtigt i det daglige arbejde.
- I malerfaget blev jeg konfronteret med min dysleksi, hvis jeg skulle skrive en seddel til kunderne. Men som årene går, har du indlært de sætninger, du altid bruger – uden stavefejl. Hjemme er det papirer fra skattevæsen osv., der skræmte mig, så der har jeg måttet spørge venner og familie.
Først som voksen blev Christina testet ordblind, og det gik op for hende, at man faktisk kan få gratis hjælp, hvis man er voksen ordblind. Det betød, at uddannelsen som pædagog pludselig er inde for rækkevidde, selvom hun ikke har gået i skole siden 10. klasse.
- Det var befriende at få at vide, at der var noget galt, men at man til gengæld nu kan få en masse hjælp. Jeg fortryder lidt, at jeg ikke blev testet for mange år siden, siger hun.
Sundhedsmagasinet handler denne gang om ordblindhed. Du kan se programmet her.
Og her kan du se en gratis guide, der fortæller om de mange hjælpemidler, der er, hvis du har svært ved at stave og læse.