Der skal snittes rødkål og pyntes juletræ, bordet skal dækkes, og måske skal der endda også pakkes gaver ind. Der er nok at se til, når frivillige landet over i dag skal holde julefester for ældre, udsatte og ensomme, der ikke har andre at holde juleaften med.
Og når maden så skal nydes og pakkerne deles ud, så ender det med ikke kun at være en god aften for dem, der er med som gæst, men også for de frivillige selv. For har man meldt sig som frivillig, fordi man heller ikke selv har nogen at holde jul med, kan det hjælpe endnu mere på ensomhedsfølelsen, end hvis man blot sidder med til bords som gæst, fortæller Morten Hedelund, der er psykolog og har forsket i ensomhed for organisationen Ensomme Gamles Værn:
- Noget af det, som er god modgift imod ensomhed, det er at opleve, at man har betydning for nogen, at man har noget at bidrage med.
Vejen ud af ensomhed
Det er et billede, man kan genkende i nogle af de største velgørende organisationer herhjemme, der arbejder med netop ensomhed. Hos både Røde Kors, Blå Kors og ÆldreSagen arbejder man aktivt med at fjerne skellet mellem de frivillige og dem, der deltager i et tilbud for ensomme, så alle har noget at bidrage med.
- Også små opgaver betyder noget. Det betyder noget for den, der gør det, og som kan vokse i det, så vi alle sammen har en betydning, forklarer generalsekretær i Blå Kors, Christian Bjerre.
Hos Røde Kors sørger man for eksempel for, at der altid er en opgave til alle på de sociale væresteder, fortæller leder af fællesskabssektionen, Christina Rasmussen. Nogle har ansvaret for kaffen, andre for sociale arrangementer eller musikalske indslag:
- Når du ser dem sammen, kan du ikke sige, hvem der er frivillig og hvem, der er ensomme, for det er det, der er mest ligeværdigt, og det er sådan, vi gerne ser mennesker.
Faktisk har man i Røde Kors også gode erfaringer med at vende henvendelser om besøgsvenner lidt på hovedet. Der er nemlig en lang venteliste til at få en besøgsven, så dem, der som udgangspunkt henvender sig for at få en besøgsven, kan ende med selv at blive besøgsven for andre ligesindede.
- Og så oplever man, hvordan de pludselig vokser, når de kan se, ”hold da op, det er MIG, der kan blive besøgsven!” Så sker der jo noget med folks selvværd, så det er noget, vi ret bevidst prøver at arbejde med.
Selvværdet kan være nøglen
Den amerikanske ensomhedsforsker, Louise Hawkley, har med flere forskningsrapporter belyst en sammenhæng mellem langvarig ensomhed og risikoen for blodpropper, hjerneblødninger og hjerte- karsygdomme, fordi ensomheden kan medføre en forhøjet mængde af stresshormonet cortisol i kroppen.
Dansk forskning påpeger, at ensomheden også kan påvirke psyken og medføre højere risiko for selvskadende adfærd, misbrug og selvmordstanker. Hvordan man så bryder med ensomheden, det er sværere for forskerne at pege på, men noget tyder på, at ensomhedsfølelsen og selvværdet ofte hænger tæt sammen, forklarer Morten Hedelund.
- Der er meget social bekræftelse i relationer, og hvis ens ensomhed handler om, at man ikke har mange relationer, og at dem, der er, ikke er særligt tætte og betydningsfulde, så vil det også påvirke ens selvværd. Vi er sociale væsener, vi har brug for at være i relationer, det giver os næring.
Og det kan være svært at bryde en ond ensomhedscirkel, for det er tabubelagt at få talt højt om problemet. Mange frygter nemlig at blive set som en ”social taber”, forklarer Morten Hedelund:
- Der er en idé om, at vi skal have mange mennesker at lave noget med, oplevelser og så videre. Det bidrager til vores historie om os selv. Og har man ikke det, så kommer man på kant med den populære fortælling.
Bedre at give end at få
Og lige netop derfor kan julearrangementerne, hvor man kan lave mad eller tage opvasken sammen, fungere som en god start på at skabe et netværk med andre, hvis der er en særlig aktivitet at mødes om.
- Det er ikke særlig mange, der har lyst til at melde sig ind i en ”ensomhedsklub”, men vi vil gerne være med i noget, der handler om fællesskab. Det kan give anledninger til at falde i snak med andre, som for nogen vil være meget kærkomment. Det vil være noget af det, som de har mistet muligheden for, eller ikke føler sig så sikre i mere.
Det er vigtigt at understrege, at der er stor forskel på menneskers følelse af ensomhed, og Morten Hedelund understreger da også, at der bestemt ikke er én firesporet motorvej ud af ensomheden, som alle bare kan tage. Men generelt mener Morten Hedelund, at de velgørende organisationers strategi med at udviske forholdet mellem frivillige og brugere eller givere og modtagere er en rigtig god idé.
- Det vil være rigtig godt, at man oplever at blive en del af et fællesskab, hvor man er noget for nogen, og hvor man oplever at kunne bidrage med noget og have en betydning. Så i juleånden kan man sige, at det i denne her sammenhæng er bedre at give end at modtage.
Fakta i artiklen er udarbejdet på baggrund af forskningsrapporterne "Ensom midt i livet" og "Palle alene i verden". Klik på titlerne, hvis du vil læse rapporterne i deres helhed.