Præcisering: Det er blevet præciseret i artiklen i hvilken sammenhæng, regionsrådsformand Anders Kühnau er kommet med sin kommentar til, at patientsikkerheden ikke er truet.
Medicin, der ikke bliver givet til tiden – eller gives forkert. Komplikationer opdaget ved en tilfældighed. Og patienter, der udskrives for hurtigt og derfor bliver genindlagt.
Beskrivelserne er fra ansatte på den meget omtalte mave- og tarmkirurgiske afdeling på Aarhus Universitetshospital, der har været omdrejningspunkt for DR’s afsløringer af alt for lange ventetider på livsvigtige operationer.
De fremgår af en ny høring lavet af Arbejdstilsynet, som DR har fået aktindsigt i. Høringen beskriver Arbejdstilsynets tre besøg på mave- og tarmkirurgisk afdelings sengeafsnit 2 i løbet af juni – et af dem så sent som 28. juni.
Det er netop et afsnit, hvor den meget avancerede og specialiserede behandling af mave- og tarmkræftpatienter udføres.
Efter besøgene har afdelingsledelsen fået at vide, at Arbejdstilsynet overvejer at give et såkaldt påbud, der skal sikre, "at stor arbejdsmængde og tidspres ikke forringer sygeplejerskernes sikkerhed eller sundhed på kort eller lang sigt".
Professor: Afslører store brister
Professor i sundhedsøkonomi Jes Søgaard har fulgt kræftsagen fra Aarhus Universitetshospital tæt og gennemgået Arbejdstilsynets nye høring. Han beskriver den som "hårrejsende læsning".
- Den afslører nogle meget, meget store brister i arbejdsmiljøet. Det her er jo et varsel om, at arbejdsmiljøet er til fare for sygeplejerskernes sikkerhed og sundhed. Det er helt uhørt, at Arbejdstilsynet er ude med så alvorlige advarsler til en offentlig virksomhed, siger han.
Afdelingsledelsen har nu frem til 25. juli til at komme med eventuelle bemærkninger til høringen, som vil indgå i den endelige vurdering af, om der skal gives et påbud.
Ifølge høringen oplyser både ansatte og ledelsen, at de igennem de seneste to år har været og fortsat er udsat for en stor arbejdsmængde og tidspres. Det har medført flere arbejdsrelaterede sygemeldinger.
Ansatte beskriver, at arbejdspresset kommer til udtryk ved, at man har mange bolde i luften ad gangen, et stort ansvar for mange patienter på én gang, og at der ofte er forstyrrelser i forbindelse med koncentrationskrævende opgaver.
Siden 2021 har sengeafsnittet været udfordret af opsigelser og store udfordringer med at rekruttere sygeplejersker, der skal kunne give en højt specialiseret behandling og pleje.
Per 1. juni er der fire stillinger på sengeafsnittet, der ikke kan besættes. Derfor dækkes mange vagter af vikarer, der ifølge ansatte og ledelsen besidder meget forskellige kompetencer.
Ifølge høringen opleves det "flere gange om ugen", at erfarne sygeplejersker står med et stort ansvar på deres vagt, hvor de skal bevare overblikket og have ansvar for op til otte af de mest komplicerede patienter på afsnittet.
Samtidig skal de besvare spørgsmål og følge op på observationer, vikarerne har foretaget, for at sikre sig, at de er korrekte.
- De ansatte oplyser, at de i de vagter går på arbejde med ondt i maven samt en frygt for, at man ikke når det, man skal, overser noget eller glemmer opgaver, og at man til trods for at man er erfaren sygeplejerske, kan miste overblikket, som der står i Arbejdstilsynets høring.
Vil ikke svigte kolleger
De ubesatte stillinger betyder ifølge høringen, at flere ansatte i gennemsnit tager mellem to og fire ekstra vagter om måneden.
Vagterne er frivillige, men flere af de ansatte oplyser i høringen, at de byder ind på dem, selvom de ikke har overskud til det, men "fordi de ikke vil svigte deres kollegaer".
De ansatte beskriver, at de har en oplevelse af at strække sig "ind i uendeligheden" for at få vagtplanerne til at gå op.
Desuden arbejder de over en til to gange om ugen for at færdiggøre opgaver fra vagten. Varigheden af overarbejdet er forskelligt - typisk mellem 15 minutter og en time.
Ifølge Jes Søgaard er der tale om helt uholdbare forhold på sengeafsnittet.
- Det er et hårdt og vedvarende arbejdspres uden muligheder for restituering og med alt for mange sideopgaver og med glidende opgavefordeling. Det tærer, og det skader også patientsikkerheden - og så meget kan gå galt for disse patienter, siger professoren fra Syddansk Universitet.
Mistet tiltro til regionspolitikere
I midten af juni kulminerede forløbet i kølvandet på kræftskandalen, da de to topchefer Pernille Blach Hansen og Helene Probst sagde deres stillinger op.
Dengang vurderede Jes Søgaard, at uroen i Region Midtjylland som følge af opsigelserne kunne gå ud over patientsikkerheden.
Det afviste regionsrådsformand Anders Kühnau (S) dog.
Men ifølge Jes Søgaard viser Arbejdstilsynets nye høring, at hele forløbet kan have skabt risiko for patientsikkerheden - og fremadrettet.
- Jeg må indrømme, at jeg er ved at miste tiltroen til, at regionspolitikerne kan håndtere det her, siger professoren.
DR har bedt Region Midtjylland og Anders Kühnau kommentere Arbejdstilsynets høring og beskrivelserne af sygeplejerskernes forhold, men regionen henviser til Aarhus Universitetshospital.
I en mail til DR skriver konstitueret chefsygeplejerske Iben Schou-Hansen fra mave- og tarmkirurgisk afdeling, at "arbejdsmiljøet på det omtalte afsnit har været og er stadig udfordret"
- Meldingen fra afsnittet i dag er, at der har været roligt i de sidste tre uger, men man har i varierende grad følt sig presset. Vi er derfor i gang med en lang række tiltag til at forbedre arbejdsmiljøet.
Gør I noget ved, at forholdene er, som de er beskrevet af Arbejdstilsynet?
- Ja, vi har ansat vikarer, som er kendte og tidligere fastansatte medarbejdere på det omtalte sengeafsnit. Derudover er der blevet ansat ekstra social- og sundhedsassistenter og fysioterapeuter. Efter sommerferien vil afsnitsledelsen sammen med ledelsen af afsnittet og lokale arbejdsmiljørepræsentanter se på, hvad der yderligere skal ske af tiltag.
Hvad er konsekvensen af, at forholdene er, som de er?
- De beskrevne arbejdsmiljøproblemer på det pågældende sengeafsnit er nogen, som vi tager hånd om internt. Patienterne kan og skal fortsat være helt trygge i deres kontakt med os, skriver Iben Schou-Hansen.
Afsløringerne af, at flere hundrede kræftpatienter har ventet for længe på livsvigtige operationer på afdelingen for mave- og tarmkirurgi, har allerede kostet to topledere på Aarhus Universitetshospital jobbet.
Senest blev cheflægen og chefsygeplejersken på mave- og tarmkirurgisk afdeling fritaget fra tjeneste. To erfarne kirurger på afdelingen havde forinden sagt deres job op i protest mod netop afdelingsledelsen.
I kølvandet på kræftskandalen har de to topledere i Region Midtjylland, Pernille Blach Hansen og Helene Probst, også sagt deres stillinger op.