Først troede Ole Schytz, at det var noget gammel skrot, han havde fundet.
Hans metaldetektor havde bippet midt på den golde mark tæt på Jelling en kold decemberdag sidste år.
I jorden fandt han noget gammelt metal i guldfarve. Faktisk lignede det mest af alt låget til en dåse svensk surstrømming, tænkte han.
Han smed det i skrotposen sammen med de gamle søm, han plejer at finde på sine detektorture i jagten på oldtidsmetaller.
Men da han satte detektoren ned til jorden endnu engang, bippede den igen. Og igen. Og igen.
Hvad han ikke vidste var, at han lige der i udkanten af marken var ved at skrive danmarkshistorie.
Her mere end et halvt år senere står det klart for museumsfolkene, at Ole Schytz har fundet en imponerende guldskat.
En skat, som på mange måder er lige så unik som Guldhornene.
- Det er helt vildt. Ikke bare ret vildt, det er HELT vildt. Det er på højde med Guldhornene. Det er den flotteste samling af store og velforarbejde brakteater med spændende motiver, vi overhovedet kender, siger Morten Axboe, der er museumsinspektør emeritus ved Nationalmuseet.
I alt indeholder den sydjyske skat 22 guldgenstande. Hovedparten af dem er såkaldte brakteater, som er nogle runde guldstykker, der minder om amuletter.
Normalt er brakteater ret små, men de her er på størrelse med små underkopper og har meget detaljerede udsmykninger.
- Det er virkelig ekstraordinært det her, understreger Morten Axboe, som har studeret de unikke guldgenstande siden starten af 70'erne.
Guldet væltede op af jorden
Ole Schytz var først lige begyndt på sin nye hobby, da han stod med de første stumper af skatten imellem sine mudrede handsker.
- Jeg havde ikke engang været ude med detektoren ti gange. Jeg havde ikke en pind forstand på det, fortæller han.
Men da han havde hevet de første ti guldgenstande op af jorden, gik det op for ham, at det nok ikke var låg til surstrømning alligevel.
- Jeg sagde til ejeren af marken, at jeg ikke troede, han ville få lov til at dyrke den her mark til næste år. Jeg tænkte, det nok var større end bare konservesdåser, siger Ole Schytz.
Først efter at have set eksperternes begejstring over fundet, forstår han, hvor stort det faktisk er.
- Det faktum, at man kan begejstre de mennesker med sådan et fund, vidner om, at det ikke er hverdagskost for sådan nogle museumsfolk, siger han.
Har fundet større jernalderlandsby
Begejstringen blandt arkæologerne fortsatte i denne uge, hvor kornhøsten endelig var overstået på den mark, hvor guldet blev fundet.
Det betød, at de professionelle arkæologer nu kunne komme i gang med en større udgravning for at undersøge, om Ole Schytz' detektor havde opsnappet alle forhistoriske værdier på marken.
Det var Vejlemuseerne, der stod for udgravningen, og museets arkæologer fandt blandt andet ud af, at guldet var gravet ned inde i et af datidens huse. Og så fandt de faktisk et lille stykke guld ekstra.
- Vi formoder, at når der er guld, har der været nogle magthavere med stor rigdom. Så der må have været en meget betydningsfuld person her, fortæller forskningschef Mads Ravn fra Vejlemuseerne.
Hvorfor guldet blev gravet ned, ved ingen med sikkerhed. Men den store mængde guld kan tyde på, at landsbyens beboere har tømt deres skatkamre på én gang som led i en stor ofring.
Teorien er, at guldet kan være blevet ofret omkring år 536. Det år blev verden nemlig ramt af klimaforandringer, som betød, at solen stort set ikke skinnede, og afgrøderne havde svært ved at gro. Det skabte hungersnød flere steder.
- Måske har det haft noget at gøre med en klimakatastrofe, hvor man gav det allerdyrebareste, man havde, for at få de højere magter til at vende lykken, siger Mads Ravn.
Skal rettes ud og poleres
Fremover vil det ikke kun være arkæologer og eksperter, der kan imponeres ved synet af guldskatten. Til februar bliver guldet udstillet på Vejle Kunstmuseum.
Inden da skal guldet have en omhyggelig omgang, hvor det rettes ud og poleres, så stykkerne ligner deres oprindelige form.
For Ole Schytz er begejstringen over at være med til at grave en hel landsby frem til at tage og føle på.
- Det er voldsomt stort, siger han.
Arkæologernes udgravning er afsluttet, og hullerne med aftegningerne af jernalderlandsbyen er dækket til igen.
Imens fortsætter Ole Schytz sin jagt udover markerne efter nye danefæ.