Der er lagt i kakkelovnen til nogle særdeles vanskelige forhandlinger, når der skal nye overenskomster på plads for landets knap 750.000 offentligt ansatte.
Parterne udveksler først krav i næste uge, men allerede nu tegner der sig flere store forhindringer, som kan spænde ben for forhandlingerne.
Alle lønmodtagerorganisationer på det offentlige område har således indgået en musketer-ed. De nægter ganske enkelt at begynde at forhandle løn og andre centrale ting, før der er udsigt til, at lærerne kan få forhandlet en arbejdstidsaftale på plads med arbejdsgiverne.
- Vi kan ikke leve med, at der er en af vores kollegagrupper, der ikke kan få noget så centralt som en aftale om arbejdstiden. Så vi kommer ikke til at starte vores forhandlinger, før lærerne og kommunerne er nået frem til fundamentet for en aftale, siger Dennis Kristensen, der er formand for FOA, til DR Nyheder.
Omstridt lov fra lærerkonflikten
Striden om lærernes arbejdstidsregler trækker tråde tilbage til konflikten i 2013. Den handlede netop om lærernes arbejdstidsregler, som arbejdsgiverne ville af med. Det ville lærerne ikke gå med til, så arbejdsgiverne endte med at lockoute lærerne.
Det endte med et regeringsindgreb, som afskaffede lærernes arbejdstidsaftale og erstattede den med en lov. For to år siden, da man forhandlede overenskomster igen, lykkedes det ikke at blive enige om en ny arbejdstidsaftale.
Men denne gang kommer de øvrige fagforeninger på det offentlige arbejdsmarked altså lærerne til hjælp.
- Presset fra arbejdsgiverne har vist sig så stort på nogle områder, at det har været nødvendigt for fagbevægelsen at demonstrere, at vi står altså sammen, siger Grete Christensen, der er formand for Dansk Sygeplejeråd og topforhandler for de regionalt ansatte, til DR Nyheder.
Lærernes formand kalder musketer-eden for ”et rigtigt stort rygstød”. Han vil ikke sige konkret, hvad lærerne går efter at få.
- Men hvis det eneste, arbejdsgiverne vil forhandle om, er de nuværende regler, der er fastsat af loven, så er det ikke tilfredsstillende. Vi skal have noget, man kan genfinde i andre overenskomster. Det behøver ikke være de samme regler, men det skal modsvare de regler, som man har på det øvrige arbejdsmarked, siger Anders Bondo Christensen til DR Nyheder.
Ziegler åbner døren på klem
Kommunernes topforhandler erklærer sig parat til at forhandle om arbejdstidsregler.
- Jeg siger ikke, at det bliver nemt, for det tror jeg ikke, det bliver. Men vi er bestemt parat til at diskutere det, siger Michael Ziegler.
Er det på tide at få afklaret det her spørgsmål, så det ikke længere hver gang er lærernes arbejdstid, der står i centrum af det hele?
- Det ville i hvert fald være gavnligt, hvis det ikke var det, der hele tiden var et meget stort omdrejningspunkt. Det må jo være et fælles mål at komme derhen, hvor det, der har med lærerne at gøre, er et helt almindeligt forhandlingsspørgsmål, ligesom når vi taler pædagoger og sundhedspersonale.
Tror du på, at I kommer ud med en fælles aftale om lærernes arbejdstid?
- Ja, det både tror og håber jeg på, at vi gør, siger Michael Ziegler til DR Nyheder.
Betalt frokostpause blandt OK-slagsmålene
Men lærernes arbejdstidsregler er ikke det eneste slagsmål, der venter. Også betalt frokostpause er på dagsordenen.
Rigtig mange offentligt ansatte har i årevis haft betalt frokostpause. Det har bare ikke stået i overenskomsten.
Moderniseringsstyrelsen har for nylig i et brev gjort det klart, at man anser den betalte frokostpause for at være et personalegode, der kan opsiges.
Nu frygter de offentligt ansatte, at arbejdsgiverne vil begynde at opsige den betalte frokostpause.
Derfor vil de have arbejdsgiverne til at anerkende, at den betalte frokostpause er en hævdvunden ret og dermed et overenskomstspørgsmål, som kun kan fjernes ved en forhandling.
- Det må man se at få skrevet ind i overenskomsterne, så der ikke kommer nogle fra Finansministeriet og stiller spørgsmålstegn ved, om man har den ret eller ej, siger FOA's formand Dennis Kristensen.
Og det er I villige til at betale for?
- Nej, vi synes ikke, at det kan koste noget. Når man har haft frokostpausen i forvejen, så er det i virkeligheden bare et spørgsmål om at få det indskrevet, så der ikke er nogen grund til at komme op og skændes om det i fremtiden, siger Dennis Kristensen.
Kravet om frokostpausen bliver fremsat både på det statslige, det regionale og det kommunale område, forklarer Anders Bondo Christensen, der er topforhandler på det kommunale område.
- Der er bred opbakning til, at det krav skal videreføres over for arbejdsgiveren. Og jeg tror, man skal se det i samme perspektiv som lærernes arbejdstid. For her oplever vi også, at arbejdsgiverne helt ensidigt mener, at nu kan de fastsætte reglerne, siger Anders Bondo Christensen.
Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Michael Ziegler til det krav.
Det har heller ikke været muligt at få et interview med Innovationsminister Sophie Løhde (V), der forhandler på vegne af staten.
Men hun har sendt et skriftligt svar:
- Jeg er helt enig i, at der skal være frie og reelle forhandlinger om de krav, der bliver bragt til forhandlingsbordet ved de kommende overenskomstforhandlinger. Og det gælder på alle områder, skriver Innovationsminister Sophie Løhde.
Arbejdsgiverne ønsker løntilbageholdenhed
Endelig venter der som altid et stort slagsmål om lønnen.
For selvom krisen efterhånden er et overstået kapitel, så er der ifølge arbejdsgiverne stadig behov for at holde igen med lønningerne.
- Vi har en udfordring på løn. Man må bare sige at der i de senere år har været en udvikling, hvor vi er løbet foran, og det er simpelthen ikke holdbart, så det er vi nødt til at adressere, siger Michael Ziegler.
Men sådan ser fagforeningerne ikke på det.
- Nu er vi ude af krisen. Nu har de privatansatte fået et bedre resultat. Selvfølgelig skal de offentligt ansatte også have del i opsvinget. Så vi skal ikke bare sikre reallønnen, som under krisen. Vi skal have reallønsfremgang, siger Dennis Kristensen.
Lønmodtagere: Mere til lavtlønnede grupper
De kommunale og regionale lønmodtagerorganisationer vil desuden rejse krav om at en del af lønstigningerne skal gå til lavtlønnede grupper og kvindedominerede fag.
- Det handler om at få taget hul på det lønefterslæb der er. Derfor rejser vi det i samlet flok over for arbejdsgiverne for at sørge for at lige præcis her bliver der lagt en særlig pose penge, som kan være med til at løfte dem, siger Grete Christensen fra Dansk Sygeplejeråd.
De højtlønnede grupper i det offentlige har dermed nikket ja til at en del af den samlede lønpulje skal gå til lavtlønnede grupper og kvindedominerede faggrupper.
Men det er uvist, hvordan arbejdsgiverne ser på kravet.
For Dennis Kristensen er det lige så vigtigt som de andre store forhindringer, der på forhånd har vist sig.
- Man kan simpelthen ikke forestille sig, at vi kan afslutte et overenskomstforlig i sidste ende, hvis ikke vi får løst det med lærernes arbejdstidsregler, hvis ikke vi får løst det med frokostpause for dem, der altid har haft det, og hvis ikke vi får en pulje til dem med lav løn og en pulje til kvindefagene. Hvis de ting ikke går op, så kan jeg slet ikke se for mig, at vi kan slutte af med at skrive under på et overenskomstresultat, siger Dennis Kristensen, formand for FOA.
Det er mange ultimative krav at stille på forhånd?
- Det er fordi, vi mener det. Vi vil ikke se på, at lærerne bliver sønderbanket mere. Vi vil ikke se på, at Moderniseringsstyrelsen og Finansministeriet stiller spørgsmålstegn ved, om folk har betalt frokostpause, når de har haft det i så mange år. Og vi vil ikke se på, at kvindefagene og de lavtlønnede ikke får et ekstra løft. Så vi har forpligtet os over for hinanden, at de her emner skal vi have på plads. Der skal vi have lavet resultater, hvis vi skal ende med at lave et overenskomstresultat samlet set, siger Dennis Kristensen.
Parterne udveksler krav i næste uge. Derefter kører forhandlingerne over de kommende måneder.
De statsansattes topforhandler Flemming Vinther er gæst, når P1Business klokken 13.03 varmer op til overenskomstforhandlingerne..