Pengene fosser ud af regionernes kasser, og det skyldes især stigende udgifter til diabetes-medicinen Ozempic.
Over 90.000 danskere har i årets første ni måneder fået tilskud af regionerne til medicinen. Og regionerne forventer, at det løber op i en regning på i alt 1,4 milliarder kroner i 2023 og over 700 millioner kroner mere end sidste år.
Det oplyser Danske Regioner til DR.
Til sammenligning forventede regionerne tilbage i august, at de samlede udgifter til Ozempic i 2023 villle være på cirka 1,1 milliarder kroner.
Forventningerne til den samlede årsregning er altså steget med 300 millioner kroner på bare få måneder.
Anders Kühnau (S), formand for Danske Regioner kalder stigningen for “meget stor og overraskende”.
- Konsekvensen er, at vi skal hente pengene ude på hospitalerne, der i forvejen er pressede. Det rammer i sidste ende patienterne, som må vente i længere tid.
Han betvivler er ikke, at Ozempic er et effektivt lægemiddel.
- Men det er ændrer ikke ved, at vi stadig har udgifterne. Det er primært de stigende udgifter til tilskudsmedicin, der presser regionernes økonomi lige nu, siger han.
Mere Ozempic, flere besparelser
Regionerne har ingen andre muligheder end at spare på hospitalerne. Det vurderer Jakob Kjellberg, der er professor i sundhedsøkonomi ved Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (VIVE).
- Når udgifterne til medicin stiger i regionerne, skal de finde besparelserne andre steder, og der er ikke mange andre muligheder end lønnen til de ansatte på hospitalerne. Derfor er der et link mellem de stigende medicinomkostninger og besparelser som bl.a. ansættelsesstop.
Ozempic kom på markedet i slutningen af 2018, og siden er udgifterne til tilskud gået fra nul kroner i 2017 til anslået over 1,4 milliarder kroner i år.
Beløbet svarer nogenlunde til den ekstra sum penge på 1,35 milliarder kroner, som regionerne fik af regeringen til hele sundhedsvæsnet i 2024.
Danske Regioner forventer at have udgifter til medicintilskud i 2023 for over otte milliarder kroner baseret på de tre første kvartaler, og det er mere end nogensinde før.
Den store vækst i udgifter til lægemidlet skyldes, at antallet af patienter på medicinen er steget fra 38.000 patienter i 2020 til over 91.500 patienter pr. september 2023.
Og så skyldes det stigende priser på Ozempic. De øgede priser har betydet, at tilskuddet per patient ifølge Danske Regioner er steget fra ca. 1.600 kroner om måneden i marts til 3.325 kroner i august i år.
- Det er nyt, at et enkelt lægemiddel fylder så meget, og det er problematisk, fordi meget tyder på, at Ozempic ikke bliver udskrevet på den tiltænkte måde, siger Jakob Kjellberg.
Nævn vil have tilskuddet begrænset
De voksende udgifter til Ozempic kommer samtidig med, at Medicintilskudsnævnet under Lægemiddelstyrelsen er på vej med en ny beslutning.
Den handler om, hvorvidt de mange tusinde danskere med type 2-diabetes ikke længere som udgangspunkt skal have tilskud til medicinen.
Baggrunden er, at for mange patienter ifølge Medicintilskudsnævnet starter med Ozemopic i stedet for en billigere og lige så god medicin. Der sker et »irrationelt lægemiddelforbrug« af Ozempic, konkluderede nævnet i august.
Ultimativt overvejer nævnet at fjerne tilskuddet for at sikre, at “det offentliges udgifter til medicintilskud bliver brugt mest rationelt”.
Det er Novo Nordisk helt uenig i. Det er Novo Nordisk, der står bag Ozempic, og i en ny og detaljeret analyse i et høringssvar slår medicinalgiganten fast, at ni ud af ti diabetespatienter på Ozempic i dag opfylder kravene for at få tilskud.
Novo Nordisk mener, at det vil være helt forkert at fjerne det generelle medicintilskud til de over 90.000 patienter og skriver, at det ikke vil være “proportionalt med de menneskelige, økonomiske og ressourcemæssige omkostninger, som forslaget vil have,” skriver Novo Nordisk i høringssvaret.
Tidligere har administrerende direktør i Novo Nordisk, Lars Fruergaard Jørgensen, sagt, at regionerne ser for snævert på udgifterne og ikke nok på, hvilke fordele medicinen kan give på sigt.
- Jeg føler, at vi har en medicin, der hjælper sundhedsvæsenet. Hvis man nu lod være med at give patienterne de produkter, der hjælper dem, tror jeg, at vi ender med at have nogle patienter, der skal behandles med behandlinger, der var endnu dyrere.
- Man ender altså med at have patienter på hospitalerne, som koster meget mere. Jeg mener, at vi er med til at spare sundhedssystemet for nogle omkostninger på den lange bane, sagde Lars Fruergaard Jørgensen i august.
Lige nu overvejer Medicintilskudsnævnet om det skal indstille til Lægemiddelstyrelsen om tilskuddet til Ozempic skal fjernes. Derefter træffer Lægemiddelstyrelsen den endelige beslutning. Det er uvist, hvornår det sker.