Det giver flere steder anledning til forsigtig optimisme, at en ny dansk undersøgelse peger på, at de såkaldt lyntest er mere sikre, end hvad myndighederne tidligere har meldt ud.
- Det gør det jo kun endnu bedre. Vi synes, at det er er rart at kunne tilbyde tryghed til personalet, siger skoleleder Christian Bruun-Andersen på Kastrupgårdsskolen på Amager.
Her tilbød man tirsdag for første gang lyntest til de ansatte. Skolen er nemlig stadig åben for nødpasning, nødskole og specialklasser.
Og en af de godt 40 ansatte, der tog imod tilbuddet om en pind i næsen, var lærervikar Christoffer Brinks.
Han glæder sig over den nye undersøgelse fra Rigshospitalet og Statens Serum Institut (SSI), der viser, at når PCR-testen finder 100 borgere med corona, finder lyntesten de 70 borgere. En del mere end de 56 procent, som Statens Serum Institut tidligere har vurderet.
- Det er jo bare dejligt. Jeg hører, at den er på omkring 70 procent, og det synes jeg er fedt, for jeg tænkte normalt, at de bare var et pejlemærke. Det var ikke noget, du kunne bruge til at sige, 'så er jeg i hvert fald ikke smittet'. Så jo højere sikkerheden er, jo bedre er det jo bare, siger han.
Giver tryghed på skoler
Undersøgelsen er stadig under peer-review, hvor den gennemgås af uvildige forskere. Derfor er det væsentligt at tage forbehold for resultaterne og deres validitet.
I Skolelederforeningen håber formand Claus Hjortdal dog, at de hurtige test, der kan give svar på 15 minutter, kan spille en rolle i en kommende genåbning af skolerne.
- Noget af det, vi hører ude fra skolerne, er personalets bekymring for smitterisikoen, siger han.
- Med en højere sikkerhed for kviktestene kunne man overveje, om man kunne skabe mere tryghed blandt medarbejdere, men også blandt elever og forældre ved at medarbejderne fik mulighed for at lade sig kvikteste langt mere, end vi ser i dag, siger Claus Hjortdal.
Han håber også, at en mere udbredt brug af kviktest kan føre til, at man kan genåbne med flere elever, end man ellers havde regnet med.
Hos organisationen Dansk Live, der repræsenteret live-arrangørerne, håber man på, at kviktest kan blive et nyttigt værktøj til at genåbne festivaler og koncerter.
- Det er jo rigtigt positivt, siger Esben Marcher, sekretariatschef i Dansk Live, om den nye undersøgelse.
- Det er et godt skridt på vejen til, at vi forhåbentlig kan bruge dem (lyntest, red,) i forbindelse med adgangskontrol ved store begivenheder, siger han.
Kan bruges, mens vi venter på vacciner
Han håber, at vi med tiden indfører en form for coronapas, hvor man kan dokumentere sin vaccination eller sit friske testsvar.
- 48 timer efter at man er testet negativ, vil man så kunne komme ind på et spillested og deltage i samfundet, selvom man ikke er vaccineret, forestiller han sig.
- Vi kan jo nu se, at de fanger meget mere, end man har troet. Det er klart, at der vil være en smitterisiko, men den vil være væsentligt mindre end uden test, siger han.
Han mener nemlig ikke, at spillesteder og publikum kan vente på at genåbne, indtil hovedparten af befolkningen er vaccineret.
- Lyntest er jo et værktøj i det, vi kan betragte som vejen ud af en nedlukning. Vi opfordrer til, at man har det med i overvejelserne, når man fra myndighedernes side skal diktere, hvad der kan lade sig gøre, siger Esben Marcher fra Dansk Live.
Vil gennemføre forsøg til fodboldkampe
Samme forhåbninger har man i Divisionsforeningen, der repræsenterer blandt andet superligaklubberne.
- Det aktualiserer det jo endnu mere, at det her kan være en løsning for oplevelseserhvervenes overlevelse i Danmark på længere sigt, siger direktør i Divisionsforeningen Claus Thomsen
Sammen med Dansk Live, Horesta og Dansk Erhverv håber man nu på at få lov til at gennemføre et videnskabeligt forsøg, hvor forskere i begyndelsen af 2021 vil teste 30.000 deltagere ved superligakampe for at se, hvordan lyntest kan være med til at sikre gennemførelsen af større begivenheder.
- Derfor ville det være super vigtigt og givende at få sat det her forskningsprojekt i gang, siger Claus Thomsen fra Divisionsforeningen.
Projektet venter stadig på grønt lys fra myndighederne, fortæller han.
Vicedirektør: Støtter op om anbefalinger
Ifølge Helene Probst, vicedirektør i Sundhedsstyrelsen, støtter den nye danske undersøgelse "rigtigt godt op omkring de anbefalinger, vi har, og som vi har haft siden december".
- Vi har jo været ude og sige, at hurtigtest er et rigtigt godt redskab til at få epidemikontrol. Man kan særligt bruge dem til screening af for eksempel personer, der skal på arbejde. Det kan være også et sted, hvor der er folk i øget risiko, eller hvor vi ser øget smitte, siger hun.
Men hurtigtest kan også spille en rolle i forbindelse med genåbningen, siger vicedirektøren.
- På et eller andet tidspunkt står vi overfor at skulle genåbne uddannelsesinstitutioner og ungdomsuddannelser. Vi har set meget smitte blandt uge, og der kan hurtigtest være et rigtigt effektivt redskab, siger Helene Probst fra Sundhedsstyrelsen.
I Sundhedsstyrelsens anbefalinger står der blandt andet, at hurtigtest gradvist skal implementeres til screening af: Skoleklasser ved ét tilfælde af smitte, tilskuere ved større kultur- og idrætsbegivenheder samt 15-25-årige på uddannelsesinstitutioner.
RETTELSE: I en faktaboks stod der tidligere, at undersøgelsen er offentliggjort i det anerkendte amerikanske lægetidsskrift JAMA. Det er ikke korrekt, da studiet er stadig under peer-review.