De seneste 150-200 år er pubertetsalderen faldet dramatisk.
Hvorfor det er sådan, leder forskere som Cecilia Ramlau-Hansen efter svar på.
Og nu har hun og kollegaer på Aarhus Universitet fundet "endnu en brik" i det puslespil, der kan forklare, hvorfor bryster og testikler i dag allerede begynder at vokse hos helt gennemsnitlige piger og drenge, når de er 10-11 år.
Et nyt dansk studie viser nemlig, at jo mere stress moren oplever under graviditeten, jo højere er risikoen for, at barnet kommer til at gå tidligere i puberteten end andre.
Studiet er baseret på data fra det omfattende forskningsprojekt Bedre Sundhed i Generationer (BISG), som professor Cecilia Ramlau-Hasen er leder af.
Konkret kan forskerne se, at børn til mødre, som var mest stressede under graviditeten, i gennemsnit går i puberteten en-to måneder tidligere end de børn, hvis mødre var mindst stressede.
Det er interessant, fordi en lang række studier peger på, at selv det at gå bare en-to måneder tidligere i puberteten hænger sammen med en række forskellige sygdomme, forklarer Cecilia Ramlau-Hansen.
Det gælder både fysiske sygdomme som type 2-diabetes og forhøjet blodtryk samt mentale lidelser som angst og depression.
- Vi vil gerne forhindre sygdomme i at opstå. For at kunne gøre det, skal vi kende årsagerne, og så skal vi sætte ind de rette steder med forebyggende indsatser, siger hun.
Få måneder gør en forskel
Det kan måske lyde ubetydeligt at gå i puberteten bare en eller to måneder tidligere, men det peger andre studier på, at det ikke er, siger forskeren fra Aarhus Universitet.
- Bare det at kunne gå lidt tidligere i puberteten ser ud til at kunne øge risikoen en smule for de senere sygdomme, siger hun.
Samtidig ved man, at også andre ting kan påvirke puberteten til at starte tidligere. Det gælder eksempelvis rygning og overvægt under graviditeten, genetik og overvægt i barndommen. Flere faktorer lagt sammen kan give en betydeligt tidligere pubertet, påpeger Cecilie Ramlau-Hansen.
- Det er små bidder, man lægger sammen, siger hun.
Ingen grund til bekymring for gravide
Stress er jo et vidt begreb, og det kan i sig selv være overvældende at have udsigt til en stor livsomvæltning som at få et barn.
Forskerne har både kigget på konkrete parametre som problemer i parforholdet, familieforhold, boligforhold og økonomi og så kvindernes egne vurderinger af deres mentale helbred som angst, stress og depression under graviditeten.
Forskerne ser den stærkeste sammenhæng mellem stress og tidlig pubertet i tilfælde, hvor mødrene har haft bekymringer om ydre faktorer som økonomi og boligforhold, forklarer Cecilia Ramlau-Hansen.
Den viden giver mulighed for at forebygge, påpeger hun.
- Man kan jo ikke fjerne bekymringerne fra kvinden, men det er alligevel noget, der ligger udenfor kvinden, og som der måske kunne være mulighed for at interagere på.
Hvis man nu er gravid og tænker; "jeg er da også lidt stresset over alt det, man skal være klar til, og at det bliver en kæmpe livsomvæltning", skal man så være bekymret?
- Nej, det skal man ikke.
- Når man hører om forskning, skal man altid huske, at man aldrig kan overføre det 1:1 til sig selv, siger hun.
Cecilie Ramlau-Hansen påpeger, at den forskning, hun og kollegaerne har lavet ser på gennemsnit i grupper og sammenligner det mellem flere grupper.
- Der kan sagtens være en kvinde, som har været udsat for rigtig meget stress, hvis barn går i puberteten ved en helt normal alder. Det gælder også den anden vej rundt, fordi der også er andre faktorer, der påvirker det, siger hun.