Få møder mellem menneske og dyr har skabt så hidsig debat som ulvens genkomst.
Men hvordan reagerer det store rovdyr egentlig, når et menneske nærmer sig?
Det er der faktisk ikke rigtig nogen, der ved, men det vil et nyt projekt forsøge at finde ud af.
Metoden bliver simpelthen at lade forsøgspersoner opsøge gps-mærkede ulve i naturen, hvor de så skal gå tæt forbi dem.
- I princippet fremprovokerer vi det, som mange er bange for skal ske for dem, når vi lader mennesker jogge eller gå forbi ulvene. Det bliver den ultimative test af, hvordan de reagerer i mødet med os, siger Peter Sunde.
Han er seniorforsker ved Institut for Bioscience på Aarhus Universitet og en af initiativtagerne til det internationale projekt.
Forhåbningen er, at man også i den danske natur kan få sat nogle møder op mellem de to arter, homo sapiens og canis lupus.
- Vi er med i projektet og har en stående fangsttilladelse, så vi venter bare på at kunne gøre det med danske ulve også, siger Peter Sunde.
Hundredvis af møder
Når der ventes, skyldes det, at eksperimenterne forudsætter ulve med gps-halsbånd, og så langt er man ikke nået herhjemme.
Endnu er der nemlig ikke nogen ulve, der er gået i en af de opsatte fælder.
Større succes har de haft i Norge, hvor ulvene i vildmarken opspores og bedøves fra helikopter.
Derfor kunne man også allerede sidste efterår i Norge gennemføre de første fire ”eksperimentelle nærmøder med ulv”, som projektet omtales på de kanter.
De fire forsøg er kun begyndelsen, og nu handler det om at få skabt så mange af de kunstige møder mellem ulv og menneske som muligt.
- Så kan man på gps’en se deres reaktionsmønster. Hvordan de bevæger sig, når de først hører et menneske nærme sig. Hvor tidligt de bemærker, at noget nærmer sig.
- Og når man så et stort antal gange over tid har registreret deres reaktionsmønster, så kan man begynde at skabe sig et billede af, hvad en ’normal ulv’ vil gøre, når den bliver forstyrret af et menneske, forklarer Peter Sunde.
Skal give data
De første fire norske forsøg forløb fuldstændig uden dramatik. Ulvene trak sig enten væk eller gik i dækning og skjulte sig, da menneskene nærmede sig, hvorefter de forlod stedet, efter de havde passeret.
Den næste tid vil de norske forskere så eksperimentere med at sende folk i forskellige størrelser, køn, antal og med og uden hund forbi ulvene for at observere, om det gør en forskel for deres reaktion.
På samme måde håber Peter Sunde også at blive klogere på den sparsomme danske ulvebestand.
Indtil videre har dens få medlemmer været heftigt omdiskuterede, men på et grundlag af gisninger og ikke fakta.
- Det her kan give os data, så vi kan sammenligne på tværs af bestande og familier, for der kan være stor forskel på, hvordan de lever.
- Der har været snak om, at ulvene skulle opføre sig anderledes herhjemme, hvor de er tættere på bebyggelse, men vi ved faktisk overhovedet ikke, hvordan de opfører sig, siger han.