En 104 meter lang russisk korvet ved navn ‘Stoikiy’ sejler rundt ud for Skagen Havn.
Det var torsdag aften situationen på hjemmesiden ‘Marinetraffic.com’, der overvåger alverdens skibstrafik.
Det viste sig senere, at der var tale om et kanon- og missilbevæbnet spøgelsesskib. Ifølge Forsvaret var der nemlig intet fremmed krigsskib på uanmeldt besøg i Ålbæk Bugten ud for Skagen.
En usædvanlig episode, der formentlig skal forklares ved, at hackere har placeret det russiske orlogsfartøj virtuelt tæt på kysten - og som har potentiale til at udvikle sig til et storpolitisk drama med militære undertoner.
Havde der været tale om et virkeligt krigsskib, ville det være en voldsom krænkelse af dansk suverænitet.
Det fortæller en militær forsker og søofficer fra Forsvarsakademiets Center for Maritime Operationer.
- Det er nok en form for virtuelt flåde- eller kanonbådsdiplomati, vi har været vidner til, siger Anders Puck Nielsen.
- Før i tiden kunne man opnå en effekt ved at sejle ind med krigsskibe, virke truende og på den måde tvinge folk til at rette ind. I dag kan man opnå det samme, ved at man på Marinetraffic.com sender et virtuelt krigsskib, forklarer han.
Tilbageholder statsskib
Sagens kerne er formentlig fartøjet, der på skærmbilledet fra Marinetraffic.com ligger ved siden af den russiske korvet: Forskningsskibet 'Akademik Ioffe', der ejes af den russiske stat.
Skibet bliver for tiden tilbageholdt af danske myndigheder.
Ifølge dokumenter fra Retten i Hjørring med krav om, at ejerkredsen bag forskningsskibet betaler mere end 39 millioner danske kroner i sikkerhed, før skibet kan sejle videre.
Hensigten bag at placere et tungt bevæbnet russisk spøgelses-skib i området er derfor - angiveligt - at markere en tydelig russisk utilfredshed med situationen.
- Signalet i det her er nok, at Rusland tager tilbageholdelsen enormt seriøst. På et niveau, hvor vi ikke helt har opdaget, at det faktisk er noget, der nærmer sig storpolitik, forklarer Anders Puck Nielsen.
To betjente og en fogedret
Historien begyndte for alvor tidligere på ugen. Dokumenter fra Retten i Hjørring afslører, at en retsassessor samt to danske politiassistenter ved navn Jakob og Jonas mandag gik ombord på ‘Akademik Ioffe’.
Med en dansk advokat som mellemmand hævdede et canadisk rejseselskab, at ‘Akademik Ioffe’ i 2018 havde påført selskabet et tab på over 39 millioner kroner.
Det skete, fordi fartøjet gik på grund under et arktisk krydstogt, som det var hyret til at gennemføre. Skibet blev beskadiget og rejseselskabet måtte aflyse og erstatte resten af sæsonens krydstogter.
Sagen kører nu ved en canadisk ret. I papirerne står, at ‘Akademik Ioffe’ tidligere er lykkedes med at stikke af fra en havn i Portugal, før myndighederne kunne nå at gøre de canadiske krav gældende og stoppe skibet.
Blandt andet derfor besluttede fogedretten i Hjørring, at ‘Akademik Ioffe’ skulle placeres i såkaldt ‘skibsarrest’.
- Der er tale om et krav mod en selvstændig institution ejet af den russiske stat, så mulighederne for fuldbyrdelse er meget beskedne, hvis man ikke har skibet som sikkerhed, konstaterer Retten i Hjørring.
Fogedretten konstaterer samtidig, at skibet ikke kan sejle videre som statsskib under dække af diplomatisk immunitet. Fordi det tidligere har været lejet ud til private krydstogter.
Her står sagen - ifølge retsbogen fra Retten i Hjørring - fortsat. Kravet på 39,6 millioner kroner er tilsyneladende endnu ikke betalt.
Kaptajnen på forskningsskibet har oplyst til danske myndigheder, at han har vand, proviant og brændstof ombord til 60 dage.
Med andre ord: Sagen risikerer at trække ud. Fogedretten har givet Søfartsstyrelsen besked om, at forskningsskibet kan klare sig i 60 dage. Forsvarskommandoen er blevet oplyst om, at fartøjet er i 'skibsarrest'.
Skib er et russisk symbol
Sagen har nu potentiale til at udvikle sig til et storpolitisk drama, forklarer Anders Puck Nielsen fra Forsvarsakademiet.
Hvorfor går Rusland så meget op i et skib som dette?
- Det er et russisk symbol og set fra Ruslands synspunkt tilbageholder Danmark uretmæssigt den russiske stats ejendom. Det er man fra russisk side ikke umiddelbart interesseret i at acceptere, siger Anders Puck Nielsen.
Han forklarer, at Rusland ofte før har benyttet sig af teknikken med at placere virtuelle krigsskibe på digitale landkort. For derved at opnå noget i virkelighedens verden. Derfor føler han sig sikker på, at det er russere, der står bag.
- I al informationskrig er det svært at pege præcist på, hvem afsenderen er. Man kan slippe afsted med meget i cyberspace. Men det her passer godt ind i et mønster, vi har set før. I de seneste år har der været en del situationer som denne, hvor Rusland har været involveret, siger Anders Puck Nielsen.
Samtidig tror han, at Rusland ønsker at plante en tanke i baghovedet på danske myndigheder, for derved at presse Danmark til at slippe forskningsskibet fri. Han kalder hændelsen for en ‘diplomatisk episode med militære undertoner’.
- Jeg tror, at de godt kunne tænke sig, at danskerne begynder at overveje, om de kunne finde på det i virkeligheden. Har Danmark en plan for det - og er vi parate til at eskalere situationen - hvis russerne sender et rigtigt krigsskib ind, siger Anders Puck Nielsen.
Patruljeskibet ‘Najaden’ fra Søværnet sejlede fredag formiddag gennem Ålbæk Bugten, hvor det russiske forskningsskib ligger for anker. Ifølge Forsvarskommandoen var der dog tale om en rutineoperation.
Udenrigsministeriet skriver fredag til DR Nyheder, at man er bekendt med sagen og bekræfter at være i kontakt med den russiske ambassade.
Det har ikke været muligt at få en kommentar fra den russiske ambassade.