Da Danmark for to år siden besluttede at donere fem missilsystemer til Ukraine, skete det med Forsvarets velsignelse.
Og systemerne af typen ’Harpoon’ har gjort stor gavn i Ukraine.
Men ifølge DR’s oplysninger har det efterladt Forsvaret med en amputeret og lav beholdning af de vigtige missiler, der er fregatternes kraftigste og bedste våben til at angribe andre skibe.
Kilder med indsigt i processen omkring donationen siger til DR, at den markante donation til Ukraine fra Forsvarets side skete med den klare betingelse, at der blev købt erstatninger ’hurtigst muligt’.
Men det er nu to år siden, og der er hverken købt en erstatning for Harpoon-systemerne eller nye missiler.
Det er kritisabelt, mener Torben Ørting Jørgensen, kontreadmiral og formand for forening Folk og Sikkerhed.
- Det er jo ikke sådan, at det flød med missiler heller ikke før Ukraine-krigen. Så selvfølgelig har det da en effekt, siger Torben Ørting Jørgensen.
Johannes Riber, der er orlogskaptajn og forsvarsanalytiker på Forsvarsakademiet, siger, at Harpoon-missilet er afgørende for vores fregatter.
- Det er et helt centralt våbensystem, fordi det er det eneste langtrækkende våbensystem, som fregatterne kan affyre efter andre skibe og sømål helt generelt, siger han.
Ifølge DR’s oplysninger råder Søværnet ikke over nok Harpoon-missiler i beholdningen til, at alle fregatter kan udrustes med dem.
Fejl på Harpoon-missil i Korsør gav minder om ’hovsa-missil’
Det er 42 år siden, at et Harpoon-missil ved en fejl blev affyret fra en af de danske fregatter ved Sjællands Odde. Under et rutine-tjek blev et skarpt missil affyret og ødelagde fire sommerhuse i Lumsås.
I forrige uge var der så pludselig risiko for et nyt ’hovsa-missil’. Under et rutinetjek skete der en fejl på missilsystemets løfteraket, der i flere timer lukkede sejlruter og luftrum over Storebælt.
Et uarmeret missil var nemlig i fare for at blive sendt flere kilometer ud over bæltet. At der sker fejl på samme missilsystem 42 år efter ’hovsa-missilet’ ved Sjællands Odde fortæller meget godt historien om lagerbeholdningen i Søværnet, siger flere kilder til DR.
Selv om Harpoon stadigvæk er et slagkraftigt system, så er det gammelt og trænger til udskiftning.
Derfor giver det god mening, at Forsvaret har krævet en erstatning for det, der blev doneret til Ukraine, siger Torben Ørting Jørgensen.
- Vi har al mulig grund til at sørge for at genopfylde lagrene med tilsvarende missiler, eller at vi benytter lejligheden til at kigge på et nyt missilsystem.
Ud af de fem lovede missilsystemer til Ukraine leverede Danmark med hjælp fra partnerlande fire. Der var ifølge en orientering af Folketingets Finansudvalg i november 2023 ikke nok på lager af ordentlig kvalitet til at levere det femte system til Ukraine.
Ingen erstatning i central aftale og nyt udspil
Ifølge Forsvarsministeriet er der her to år efter påbegyndt en indkøbsproces til at erstatte Harpoon-systemerne.
Der er også planlagt med, at der skal købes nye missiler til fregatterne, lyder det i et skriftligt svar fra Forsvarsministeriet.
Men ifølge DR’s oplysninger var der ganske rigtigt gang i en indkøbsproces, men ifølge DR’s kilder, der har indsigt i processen, blev den bremset op sidste år.
Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse har ikke ønsket at kommentere på historien.
Men i dag er der er altså hverken lagt en ny bestilling eller kommet nyt grej til Forsvaret.
Det til trods for, at der i første delaftale af i forsvarsforliget fra januar er afsat næsten to milliarder kroner til at indkøbe såkaldt kampafgørende ammunition. Og i regeringens udspil til delaftale to, der rummer forslag til indkøb af flere dyre kapaciteter, er der heller ikke peget på nye sømålsmissiler til Forsvaret.
Tilbage står Søværnet med de gamle Harpoon-missiler som det, der ved en fejl var ved at blive sendt over Storebælt i sidste uge.
- Det er problematisk, at vi udhuler vores egen robusthed på de her områder, uden at vi iværksætter tiltag til at ændre på det, siger Torben Ørting Jørgensen.
Ifølge Forsvarsministeriet er lagerbeholdningen af Harpoon-missiler tilstrækkeligt i forhold til, hvad Nato har af forventninger til os.
Hverken forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V), Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse eller Forsvarskommandoen har ønsket at stille op til interview om sagen.