Fra i dag er det betydeligt sværere at komme til at se børneporno på internettet, hvis man er kunde hos TDC.
TDC har nemlig oprettet et særligt filter i samarbejde med Rigspolitiet og Red Barnet.
Filteret virker på den måde, at Red Barnet indsamler oplysninger om, hvor der findes børneporno.
Rigspolitiet udarbejder på den baggrund en liste over ulovlige internetadresser. Derefter spærrer TDC siderne.
- Vi ser frem til, at alle internetudbydere tilslutter sig samarbejdet, så filteret kan blive så effektivt som muligt, siger Jakob Scharf fra Rigspolitiet.