Nyt dansk coronastudie: Omikron er bedre til at bryde gennem immunitet, men er mindre smitsom end frygtet

Selvom omikronvarianten er bedre til at slippe forbi vaccinerne, så har især boostervaccinerne fortsat effekt, viser studiet.

Ifølge er omikron ved at udkonkurrere delta, fordi den er bedre til at bryde gennem immunitet, men den er ikke så smitsom, som man tidligere har regnet med, viser studie. (arkiv) (Foto: © Henning Bagger, Ritzau Scanpix)

Man vil altid gerne skyde det nye år i gang med gode nyheder, og det tyder et dansk studie på, at vi kan.

19 forskere fra Københavns Universitet, Danmarks Statistik, DTU og Statens Serum Institut (SSI) har nemlig undersøgt, hvor meget omikronvarianten smitter i forhold til deltavarianten i danske husstande.

Konklusionen er, at omikron ikke er så smitsom, som man havde frygtet. SSI har tidligere regnet ud fra, at omikron var to gange mere smitsom end deltavarianten, men studiet peger på, at den er halvanden gang så smitsom.

Det fortæller Camilla Holten Møller, der er læge hos SSI, leder af deres ekspertgruppe for matematisk modellering og en af forskerne bag undersøgelsen.

- Det er en positiv overraskelse. Derfor ser det også lysere ud, end de værste scenarier, vi kiggede ind i.

I midten af december udgav SSI's ekspertgruppe en ny rapport. Her forventede man, at der til juleaften kunne være helt op til 45.000 daglige smittede med coronavirus, mens prognosen for daglige indlæggelser lød på op til 250.

Så slem har stigningen dog ikke været. De seneste dage har der været i omegnen af 20.000 smittede om dagen.

Ekspertgruppen kan nu bruge studiet til nye beregninger, som ifølge Camilla Holten Møller vil være mindre dystre.

Undersøgelsen er stadig et såkaldt preprint, der betyder, at den endnu ikke er fagfællebedømt.

Bryder gennem immunitet

Ifølge Lone Simonsen, der leder PandemiX Center på Roskilde Universitet, er konklusionen måske ikke så overraskende, men den er positiv.

- For mig dræber den mistanken, der har været om, at omikron kunne have en lige så vild smitsomhed som mæslinger. Det har den ikke, og det er lettende, siger hun til Videnskab.dk.

I studiet har man brugt data fra husstande i Danmark med coronasmittede, hvilket er unikt for forskerne at kunne gøre brug af.

Og forskere er generelt glade for at bruge husstande, da de er relativt sammenlignelige, fortæller Frederik Plesner Lyngse, der er postdoc ved Økonomisk Institut på Københavns Universitet og førsteforfatter på undersøgelsen.

- Folk bor i nogenlunde samme størrelse husstande. Det gør, at vi kan sammenligne en masse små laboratorier, hvis man kan kalde dem det, hvor vi kan se, der kommer en ny smittet ind, og hvornår bliver de andre så smittede. Det er godt for statistik.

Og data viser altså, at omikron er halvanden gang mere smitsom end deltavarianten.

De viser også, at omikron er langt bedre til at bryde gennem immunitet både fra vacciner og tidligere coronasmitte, fortæller Camilla Holten Møller.

- Langt de fleste fik deres andet stik for fire-fem måneder siden, og der kan vi se, at den beskyttelse, man har mod omikron, forsvinder. Det er en af grundene til, at omikron har en fordel her over for delta.

Camilla Holten Møller er leder af SSI's ekspertgruppe for matematisk modellering. (© SSI)

Vacciner har stadig effekt

Det betyder dog langt fra, at vaccinerne ikke løsningen, når det kommer til omikronvarianten, slår hun fast.

Studiet viser nemlig, at man har en halv gange risikoen for at blive smittet, hvis man er booster-vaccineret i husstande med omikron.

- Det er selvfølgeligt nedslående, at den undviger vores immunitet, som vi trods alt har opbygget fra vaccinerne. Omvendt er det en god nyhed, at boostervaccinerne virker til at reducere videre smitte og mod at blive smittet. Og så er det godt, at den trods alt ikke er så smitsom, som man kunne have frygtet, siger Camilla Holten Møller.

Det store spørgsmål er så, om vi rider på toppen af coronabølgen, når det kommer til smittede og indlagte, eller om julehygge og nytårsfester vil vise sig i de kommende uger.

Her hælder Camilla Holten Møller til det sidste.

- Jeg tror desværre ikke, at vi er på toppen af bølgen endnu. Den forventer vi først kommer et stykke inde i januar. Det tager noget tid, før smitten giver sig udtryk. De fleste vil få symptomer tre-fire dage efter nytårsaften, og så kan man smitte videre i nye smittekæder, siger hun.