Der er i den grad brug for at forstærke samspillet mellem myndighederne, styrke de unges kritiske sans over for ekstremistiske synspunkter og forbedre dialogen med de religiøse miljøer, hvis man vil forhindre, at flere unge bliver radikaliserede i fremtiden.
Det er nogle af anbefalingerne i en ny rapport om forebyggelse af radikalisering, som Københavns Kommune har fået udarbejdet.
- Der er ingen enkel løsning på radikalisering. Det kræver en bredspektret indsats, hvor man samarbejder med både offentlige og private organisationer og foreninger, siger Magnus Ranstorp, terrorforsker og daglig forskningsleder på Försvarshögskolan i Stockholm, der har stået i spidsen for ekspertgruppen bag rapporten.
360-graders syn
Rapporten kommer godt et halvt år efter terrorangrebet i København, hvor to personer blev skudt og dræbt af den 22-årige Omar El-Hussein, der var blevet radikaliseret under et fængselsophold.
Derudover har Københavns Kommune modtaget et stigende antal såkaldt bekymringshenvendelser om personer, der kan være blevet radikaliseret.
Alene i årets første seks måneder har kommunen modtaget 49 henvendelser sammenlignet med 60 henvendelser i hele 2014.
Ifølge Magnus Ranstorp er der først og fremmest brug for en mere helhedsorienteret tilgang, hvis man vil radikaliseringen til livs.
- Man skal have et 360-graders syn på de enkelte individer, så man kan gribe tidligt ind for at undgå, at de unge bliver radikaliseret, siger han.
Dialog med religiøse miljøer
Magnus Ranstorp peger på, at der er behov én, samlet enhed, der bedre kan koordinere hele antiradikaliseringsindsatsen på tværs af kommunen, Kriminalforsorgen, skolerne og de andre myndigheder og aktører på området.
- Når en ung person, der kan være blevet radikaliseret i fængslet, bliver løsladt, skal kommunen vide det. Det vidste man ikke i sagen om Omar El-Hussein, siger Magnus Ranstorp.
Der er samtidig brug for, at de unge får styrket deres kritiske sans over for ekstremistiske holdninger på nettet og de sociale medier, og derudover skal kommunen styrke kontakten med eksempelvis de religiøse miljøer, hvor de unge kan blive radikaliserede.
Samtidig med det er der brug for at styrke dialogen med de almindelige borgere og civilsamfundet, siger Magnus Ranstop.
- Det kan være et medborgerforum, hvor man kan diskutere ikke blot radikalisering og ekstremisme, men også andre spørgsmål, der kan styrke sammenholdet i samfundet, siger den svenske terrorforsker.