Danmark er blandt de lande i Europa, hvor flest stofmisbrugere hvert år mister livet.
Det er ikke godt nok, mener Jann Sjursen, formand for Rådet for Socialt Udsatte.
- Det drejer sig om mennesker, som du og jeg, så et hvert liv der går tabt på den konto, det er et liv for meget, siger han til DR Nyheder.
Men hvorfor er det sådan, og hvordan forebygger man dødsfaldene?
Det giver en undersøgelse, iværksat af regeringen, en række svar på.
805 døde stofmisbrugere
Undersøgelsen bygger på tal fra 2008 til 2011 i Københavns, Aarhus og Odense Kommune og kigger på alle forgiftningsdødsfald og andre narkorelaterede dødsfald.
Ifølge undersøgelsen, der blev udarbejdet af et norsk forskningsinstitut, døde 805 stofmisbrugere af forgiftning mellem 2008 og 2011. Af dem fandt 230 af dødsfaldene sted i de tre kommuner.
Et af de helt store problemer i forhold til dødsfald blandt stofmisbrugere er blandt andet høje doser af metadon.
Det fortæller sundhedsordfører for Radikale Venstre, Marlene Borst Hansen.
- Rigtig mange af dem som dør, får stort set alle sammen metadon. Derudover så får de meget meget stærk smertestillende mange af dem.
Hun peger på, at man skal blive bedre til at koordinere den medicinske behandling.
- Når lægen udskriver stærk smertestillende, så skal han altså være helt sikker på, hvilken metadon-behandling den pågældende er på, for det er stærk overmedicinering, der ser ud til at have en meget stor dødsårsag.
Undersøgelsen anbefaler blandt andet, at man øger kvaliteten i substitutionsbehandlingen, hvor man for eksempel bytter stofferne ud med metadon.
Metadonen bør dog ifølge undersøgelsen i videre omfang erstattes af andre lægemidler som buprenorphin med naloxon.
Psykisk sygdom og stoffer
Selvom overmedicinering er et stort problem, så er der mange andre faktorer, man også skal tage højde for i behandlingen af stofmisbrugere.
- Det er ikke kun et spørgsmål om medicin. Det er også et spørgsmål om stofmisbrugerens situation, hvilke andre problemer man slås med, hvilke sociale netværk man har og dobbelt-diagnose problematikker, siger Jann Sjursen og fortsætter.
- Psykisk sygdom og stoffer er for eksempel en problematik, som vi bør tage meget bedre hånd om, end vi gør i dag.
Kommuner har ansvaret
Man kan i undersøgelsen læse at ud af de 230 stofmisbrugere, der døde af forgiftning, havde 226 været i kontakt med det offentlige behandlingssystem, og 118 var indskrevet på et misbrugscenter.
Derudover dør cirka halvdelen af misbrugerne i eget hjem. Derfor anbefales det, at kommunerne, der har haft ansvaret for behandlingen siden 2007, i højere grad tilbyder en opsøgende indsats.
Også samarbejdet kommunerne i mellem skal blive bedre, siger Marlene Borst Hansen.
- Nu skal kommunerne lære, at de også skal arbejde tværkommunalt, fordi en narkoman bor ikke bare i sin kommune, de flytter sig imellem kommunerne. Nogle gange får de metadon i den ene kommune, og bor i den anden. Derfor skal det tværkommunale samarbejde simpelthen blive bedre.
I en mail til DR Nyheder skriver borgmester i Rødovre Kommune Erik Nielsen, der også er næstformand for KL, at kommunerne allerede arbejder meget på tværs af kommunegrænser.
Han er heller ikke uenig med undersøgelsen i, at behandlingen skal koordineres. Det er dog ikke altid så ligetil.
- Kommunerne er bestemt ikke er uenige i, at arbejdet skal koordineres, men den del af opgaven bliver ikke nemmere af, at der lægges op til, at man vil kunne bo i sin hjemkommune, modtage lægelig behandling i en anden kommune, mens den socialfaglige indsats kan ligge i en tredje kommune.
Regeringen og Enhedslisten afsatte i 2013 to millioner kroner til undersøgelsen.
Den er en del af regeringens sociale mål om, at antallet af narkorelaterede dødsfald skal reduceres med cirka 30 procent frem mod 2020 og fastholdes på et niveau på højst 200.