Den samme medarbejder kunne både oprette projekter og udbetale tilskudsmidler. Ledelsen skulle hverken godkende overførslerne eller føre kontrol med, hvem der havde adgang til økonomisystemerne.
Dette er blot få af de 13 konkrete grunde til, at Britta Nielsen som sagsbehandler i centraladministrationen, herunder Socialstyrelsen, formodentlig i løbet af 25 år kunne svindle for mere end 120 millioner kroner.
Det viser en revisionsundersøgelse fra PwC, som blev fremlagt i Børne- og Socialministeriet i dag. Undersøgelsen kortlægger det eksakte omfang af den formodede svindel og afdækker, hvordan misbruget kunne finde sted.
- Undersøgelsen bekræfter, at der er en række kontrolfejl, der forklarer det kan lade sig gøre. Især får vi understreget én fejl, der drejer sig om funktionsadskillelsen mellem at rette i stamdata som kontonumre og udbetale pengene. Altså den rolle, som Britta Nielsen har haft. Det konkrete svigt, som formentlig var omdrejningspunktet for hovedparten af svindlen, siger Per Nikolaj Bukh, professor i økonomistyring ved Aalborg Universitet.
Han peger på, at der har manglet en forsvarslinje i Socialstyrelsen sammenlignet med et moderne kontrolmiljø.
- Der skal være interne kontrolfunktioner, det man kalder compliance- eller tilsynsfunktioner. Den anden linje har simpelthen manglet, og der mener jeg, at man kan placere et ansvar hos ledelsen, fordi man ikke indså det, konstaterer Per Nikolaj Bukh, professor i økonomistyring ved Aalborg Universitet.
Oversigt: Sådan blev pengene overført
Svindel foregik i 25 år
Ifølge revisionsundersøgelsen begyndte svindlen i 1993 og fortsatte til 2018, hvor den blev opdaget i en regnskabskontrol. Undersøgelsen har afsløret omkring 300 pengeoverførsler til 66 forskellige bankkonti, der alle tilhørte Britta Nielsen.
Hun var siden 1977 ansat som sagsbehandler i centraladministrationen, herunder Socialstyrelsen, indtil svindlen blev opdaget og hun blev bortvist sidste år.
Ifølge undersøgelsen blev der svindlet med tilskudsmidler for mere 120,6 millioner kroner. Men blandt andet på grund af ‘begrænset kvalitet’ af data samt indførslen af nye it-programmer kan omfanget af svindlen endda være større.
- Det er sandsynligt, at der er svindlet for mere end afdækket - især i de tidlige år, står der i revisionsrapporten.
Britta Nielsen varetægtsfængslet
Samtidig fremlagde Kammeradvokaten en undersøgelse, der konkluderer, at der ikke umiddelbart kan placeres et ansvar for den formodede svindel.
Britta Nielsen selv sidder i øjeblikket varetægtsfængslet i Danmark, hvor hun er sigtet for groft databedrageri, der kan give op til otte års fængsel.
Sagen skal for retten senere, når Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet (SØIK) er færdig med efterforskningen.