En ny pulje på tre millioner kroner skal gøre det lettere for grønlændere i Danmark at få et job. Det er Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, der udvælger, hvilke kommuner der får del i puljen.
For selvom man som grønlænder er klar til et arbejde eller en uddannelse, så tyder noget på, at der ikke er en lige vej til beskæftigelse.
En af de grønlændere, der har haft svært ved at finde arbejde i Danmark, er 40-årige Methe Johansen. Hun kom til Danmark fra Grønland for to år siden og har stadig intet job.
- Jeg har søgt indenfor kokkebranchen og pædagogarbejde. Jeg får at vide, at jeg skal sende en mail, men jeg får ikke noget svar, siger hun.
Flot natur og mange problemer
Det er blandt andet sproget, som kan være en hindring, når grønlændere skal finde sig til rette på et nyt arbejde i Danmark. Det siger Aaja Chemnitz, der er folketingsmedlem for partiet Inuit Ataqatigiit og har taget initiativ til den nye pulje.
- Vi oplever, at der kommer flere fra Grønland, som ikke er gode nok til dansk, men jeg oplever desværre også en diskrimination – det gør en forskel om man hedder Malik eller Mads.
Når mange grønlændere går ledige, styrker det også et negativt samfundsbillede af den grønlandske befolkning, siger Aaja Chemnitz.
- Det er med til at fastholde stigmaet om, at Grønland har flot natur, men også mange sociale problemer.
Gamle tal
Den seneste nationale undersøgelse på området er fra 2018, så det er svært at vide, præcis hvor mange ledige, der er tale om.
Men tallene fra dengang viste, at cirka en tredjedel af de grønlændere, der reelt var arbejds- eller uddannelsesparate var beskæftiget.
Og der er ikke den store grund til at tro, at de tal har ændret sig. Det siger Nauja Bianco, der er tidligere direktør ved Det Grønlandske Hus i Odense og nu selvstændig konsulent ved Isuma Consulting, der rådgiver om Grønland og Arktis.
- Min erfaring fortæller mig, at de her problemstillinger stadig gør sig gældende.
Modellen har ikke virket
Esbjerg er en af de kommuner, der søger puljen.
Her viser nye tal, som kommunen har fået lavet, at over halvdelen af de grønlændere i kommunen, der er klar til uddannelse eller arbejde, stadig er ledige.
Formand for social- og arbejdsmarkedsudvalget Jakob Lykke fra Socialdemokratiet er enig i, at den model, de har arbejdet efter indtil nu, ikke har virket efter hensigten.
- Kommunerne har gjort rigtig meget uden den helt store succes. Så vi håber puljemidlerne kan være med til at starte nogle nye og mere effektive indsatser.
Beskyttelse af oprindeligt folk
Som en del af FN har Danmark, som tidligere kolonimagt, underskrevet konventioner, der giver os et særligt ansvar overfor den grønlandske befolkning.
Og Methe Johansen ved Reden i Esbjerg håber, at de puljepenge, som Esbjerg Kommune håber at få, kan være med til at løfte det ansvar.
- Jeg håber at flere grønlændere kan få hjælp til at finde et arbejde, siger hun.