Det er en af de udfordringer, der volder forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) og de øvrige forsvarspolitikere flest kvaler – manglen på medarbejdere og ansatte, der siger op i stor stil.
Men lige nu forhandler politikerne om den anden delaftale i forsvarsforliget, og her vil regeringen forsøge at give flere ansatte i Forsvaret et større incitament til at blive længere tid i Forsvaret.
Det siger Simon Kollerup, forsvarsordfører for Socialdemokratiet.
- Nye uddannelsestiltag kan være effektfuldt i forhold til at holde på vores soldater i længere tid. Det ligger på forhandlingsbordet nu, og det ser vi meget positivt på at få indført, siger han.
Helt konkret skal konstablerne – de menige, professionelle soldater – rykkes fra at være ufaglærte til at være faglærte ved at gøre konstabeluddannelsen til en såkaldt erhvervsuddannelse, som de får papir på.
- Det er klart, at når man er faglært, så får man også faglært løn. Og alt det er også noget, som vi drøfter. Selvfølgelig gør vi det, siger Simon Kollerup om dét initiativ.
Gammel kending kan være på vej tilbage
For det andet skal et levn fra fortiden i Forsvaret – den såkaldte civiluddannelse, også kaldet ’CU’ – genindføres. Med ordningen kan ansatte i Forsvaret optjene muligheden for at få soldaterlønnen med, hvis de vil tage en civil uddannelse.
Jo længere tid, man bliver i Forsvaret, jo flere uger med løn til uddannelse optjener man. På den måde har CU’en en fastholdende effekt på soldaterne.
I forsvarsforliget i 2013 blev civiluddannelsesordningen skrottet, fordi der skulle spares i Forsvaret.
Dengang mente man, at det vil kunne give en besparelse på omkring 180 millioner kroner om året.
Siden har soldaterne og de ansatte i Forsvarets fagforeninger råbt op for at få den genindført. Det kigger politikerne også på nu, siger Simon Kollerup om de forhandlinger, der ventes at falde på plads i næste uge.
- Det vil være et vigtigt værktøj til at kunne fastholde soldaterne i længere tid. Og det er det, vi mangler – soldater, der bliver i længere tid i Forsvaret, siger den socialdemokratiske forsvarsordfører.
’Det handler om respekt og anerkendelse’
Tom Block, der er forbundsformand for HKKF, har, siden han overtog jobbet for fire år siden, kæmpet for at få indført en erhvervskonstabeluddannelse. Det, som lige nu ligger på forhandlingsbordet, og som regeringen ifølge Simon Kollerup ’ser positivt på’.
Derfor følger han forhandlingerne tæt.
- Det her handler om respekt og anerkendelse for et fag. Lige nu står vi soldater på papiret som ufaglærte – og det synes vi bestemt ikke, at vi er, siger Tom Block.
Hvis konstablerne går fra at være ufaglærte til faglærte med den nye aftale, og civiluddannelsesordningen bliver genindført, så har forsvarspolitikkerne for første gang i det her forsvarsforlig gjort noget, der kan sikre, at flere vælger at blive i Forsvaret, mener Tom Block.
- Det synes jeg. Hvis vi kommer hele vejen rundt med løftet fra ufaglært til faglært og får en civiluddannelsesordning, så har vi et vigtigt skridt i forhold til fastholdelse i Forsvaret, siger han.
Et første 'lille' skridt på vejen
Den første delaftale i forsvarsforliget skulle egentlig have været forhandlet på plads i efteråret. Til fagforeningerne og soldaternes store skuffelse blev det ikke til noget.
Først sidst i januar landede politikerne den aftale, og her var der skuffelse at spore hos både HKKF og Centralforeningen for Stampersonel (CS), der tilsammen organiserer tusindvis af ansatte i Forsvaret.
For ifølge dem var der ikke ét initiativ, der kunne bidrage nævneværdigt til fastholdelsen. Men det kommer der nu, hvis der virkelig bliver lavet en aftale om at genindføre civiluddannelsesordningen, mener Jesper K. Hansen, forbundsformand for CS.
- Det er et skridt på vejen. Men det er også et lille skridt, for der skal mange andre ting til. Så det er en del af det. Men bare det at vi kommer i gang med det vil være rigtig rart, siger han.
Lige nu er forbundsformanden på rundtur i hele landet for at tale med sine medlemmer. Og der er ingen tvivl om, at en gulerod i form af retten til at uddanne sig med fuld løn vil få nogle til at blive længere i Forsvaret.
Men det er ikke en mirakelkur, understreger han.
- Ja, det vil kunne få nogle til at blive. Men løn og ydelser betyder også meget, når man skal ud og se på, hvor man skal arbejde, siger han.
Ifølge Simon Kollerup skal partierne i forsvarsforligskredsen vende tilbage til fastholdelse i flere fremtidige aftaler i forliget, som går helt indtil 2033. Så det bliver ikke den sidste aftale med initiativer, der skal være med til at sikre, at soldaterne bliver, hvor de er, siger han.
- Soldater er den største mangelvare i Forsvaret i dag. Det er ikke penge. Det er soldater. Evnen til at holde på soldaterne kommer vi til at følge op på igen og igen.
Sidste år sagde 1.606 ansatte i Forsvaret deres job op. Det er det højeste antal såkaldt ’uforudsete afgange’ fra Forsvaret i 10 år, hvis man ser bort fra 2022, hvor 1.769 forlod Forsvaret.