For første gang siden covid-19 begyndte at rulle ind over verden, ser vi nu en mutation af virusset hoppe fra dyr til menneske og sprede sig. Og ikke nok med det, så sker det i vores egen baghave - i Nordjylland.
- Det er meget, meget alvorligt, lød det onsdag på et pressemøde med blandt andre statsminister Mette Frederiksen (S).
Mutationen har fået tilnavnet 'cluster 5', og ind til videre er 12 danskere konstateret smittet med den særlige variant.
Hvad er der sket?
Covid-19 er allerede muteret mange gange, for det er en helt naturlig ting for virus at gøre.
Problem opstår, når virus smitter fra dyr til menneske.
Eller rettere: Et menneske har smittet en mink med coronavirus, som så har smittet rigtig mange andre mink, der så igen har smittet et menneske tilbage.
- Når virus skifter vært, altså fra mennesker til mink, kommer det ind i et andet biologisk system, og det giver altså en anden slags mutationer, siger Kåre Mølbak, faglig direktør ved Statens Serum Institut.
Hvorfor er det et problem for en kommende coronavaccine?
Professor i infektionsimmunologi Jan Pravsgaard Christensen fra Københavns Universitet forsker blandt andet i vacciner. Han forklarer, at den nye mutation særligt er et problem for kommende vacciner, fordi mutationen ligger i de dele af virus, som vaccinen forsøger at ramme.
Derfor virker antistofferne - altså de stoffer der skal bekæmpe virus - ikke lige så godt på den muterede variant, og den kan spænde ben for den kommende vaccine mod coronavirus.
For at forklare det bruger Jan Pravsgaard Christensen et billedesprog med en nøgle og en lås.
- På oversiden af coronavirus sidder der nogle pinde, og hvis du forestiller dig, at den pind er en nøgle, er det også den nøgle, vi bruger til at vaccinere folk med.
- Med vaccinen udvikler vi låsen, der passer til nøglen. Hvis der kommer en helt ny virus, så passer låsen ikke, så kan nøglen og lås ikke sammen.
Er det overraskende?
Det er ikke overraskende, at coronavirus er muteret, og måske heller ikke, at det er sprunget fra menneske til dyr og retur igen. Problemet er bare, at det kommer alt for tidligt.
Hvert år ændrer vi også på influenzavaccinen, fordi virus muterer. Jan Pravsgaard Christensen kalder det et "molekylærbiologisk trick".
- Dét er ikke det besværlige. Problemet er, at du først er nødt til at komme i mål med overhovedet at have en vaccine, som du kan dokumentere har en effekt.
Så den her store mutation kommer for tidligt i forhold til, hvor langt vi overhovedet er med at få en vaccine?
- Ja, det kan du sige. Var vi allerede godt igang med at vaccinere befolkningen, ville vaccineproducenterne kunne lave produkt nummer to og tilbyde det, eller blande det med den første vaccine.
Det er det, vi gør med influenzavaccinen hvert eneste år, forklarer han.
Kan den bekæmpes?
Ja, det kan den, men lad os blive ved influenzaen et øjeblik.
- Grunden til, at vi aldrig får udryddet influenza, er, at vi har nogle grise og nogle andefugle på verdensplan, der 'huser' influenza. Så det kommer du aldrig af med, siger Jan Pravsgaard Christensen.
For man kan ikke slå alle verdens andefugle ihjel. Minken kan man til gengæld lettere komme af med.
- Det er dybt tragisk for alle dem, der bliver ramt nu. Men det overrasker mig ikke, at vi er nødt til at tage det tiltag, for vi er nødt til som borgere at tage ansvar for, at vi ikke fremelsker en ny variant af corona, der starter en ny pandemi.
Vil det lykkes?
Det er meget muligt, lyder det fra både SSI og flere virologer, heriblandt Allan Randrup Thomsen, der er professor og virolog ved Københavns Universitet.
Man skal bekæmpe det på de samme to måder, som man har bekæmpet den normale variant, når der har været store lokale udbrud på eksempelvis slagterier.
- Det ene er at fjerne reservoir - altså mink. Det andet er at sikre, at der sker smittebekæmpelse ude i samfundet, siger Allan Randrup Thomsen.
Torsdag vil der komme yderligere lokale tiltag og restriktioner for at inddæmme smitten i nordjyske kommuner, og der vil blive testet mere.
Lykkes man til gengæld ikke, kan vi ende i det, SSI kalder ‘worst case scenario’.
Det er meget alvorligt siger Kåre Mølbak, direktør i Statens Serum Institut.
- Det værst tænkelige scenarie er, at vi har en ny pandemi, der starter forfra med udgangspunkt i Danmark, siger Kåre Mølbak fra SSI.
Har den spredt sig?
Man undersøger ikke alle positive test for, hvilken variant af coronavirus, der er tale om. Men man undersøger cirka 15 procent af de positive prøvesvar, fortæller sundhedsminister Magnus Heunicke (S).
- Indtil videre er der via de her stikprøver kun lokaliseret i de kommuner, vi har nævnt oppe i det nordjyske område, siger han.
Men han kan ikke afvise, at smitten med den nye variant har bredt sig til andre steder i landet.
- Derfor intensiverer vi overvågningen og opsporingen af de her smittekæder, siger Magnus Heunicke.