To hospitaler i England og Sverige stod allerede sidste år klar med en udstrakt hånd til mave- og tarmkirurgisk afdeling på Aarhus Universitetshospital.
De ville gerne hjælpe afdelingen med at operere svært syge patienter med fremskreden tarmkræft.
Aarhus-afdelingen har i over et år været presset af lange ventelister på kræftoperationer, som DR tidligere har afsløret,
Køen til operationsbordet har betydet, at mindst 293 kræftpatienter ikke er blevet opereret inden for den lovsikrede maksimale ventetid på to uger. Og Aarhus Universitetshospital har erkendt og beklaget, at den lange ventetid kan have kostet menneskeliv.
De to udenlandske hospitaler – Uppsala Universitetshospital i Sverige og det engelske Basingstoke and North Hampshire Hospital - sendte konkrete tilbud af sted til Aarhus Universitetshospital i august og september sidste år.
Her tilbød de at hjælpe med at operere de patienter, der med lægejargon bliver kaldt HIPEC-patienter.
HIPEC-patienter har brug for en kræftoperation, der kræver særligt specialiserede kirurger. Derfor er mave- og tarmkirurgisk afdeling på Aarhus Universitetshospital det eneste sted i Danmark, der kan udføre dem. Ellers skal patienterne til udlandet.
Men selvom mave- og tarmkirurgisk afdeling siden januar sidste år har brudt den maksimale ventetid for mindst 36 HIPEC-patienter, er ingen HIPEC-patienter blevet behandlet i udlandet. Hverken i år eller sidste år. Det oplyser Aarhus Universitetshospital til DR.
Det undrer eksperter i sundhedsjura og forvaltningsret. Det er nemlig sådan, at hvis et hospital i Danmark ikke kan tilbyde en kræftoperation inden for den maksimale ventetid på to uger, så har patienten ret til at få et konkret tilbud om en operation et andet sted.
Og hvis operationen ikke kan udføres på andre hospitaler i Danmark, skal patienten tilbydes operation i udlandet.
- Der er jo en helt klar handlepligt, der er fastlagt i sundhedsloven. Når man har et behandlingstilbud til rådighed, så har patienten også retten til at få det anvist. Og hvis det ikke sker, er det en grov tilsidesættelse af helt grundlæggende patientrettigheder, siger lektor i sundhedsjura ved Syddansk Universitet, Kent Kristensen.
Økonomi blev vægtet
Læger og hospitalsafdelinger må ifølge loven ikke vægte økonomi, når de skal vurdere, hvilken behandling en konkret patient skal have. Det fastslår både Kent Kristensen og Rasmus Grønved Nielsen, der er lektor i forvaltningsret ved Københavns Universitet.
Men økonomi er en af forklaringerne på, at ingen HIPEC-patienter fra Aarhus Universitetshospital er blevet opereret i udlandet.
Det kan DR afsløre på baggrund af interne mødereferater og mails fra Aarhus Universitetshospital, som DR er kommet i besiddelse af.
Rasmus Grønved Nielsen har læst dokumenterne og konkluderer:
- Hvis man kigger på dokumentsporet, kan man jo se, at økonomien er noget, man har lagt vægt på løbende.
Du kan se et kronologisk uddrag af dokumenterne i tidslinjen her:
Og de vigtigste nedslag i dokumenterne folder vi ud herunder.
Vi begynder i juni sidste år. Her havde mave- og tarmkirurgisk afdeling haft problemer i mindst seks måneder med at overholde de maksimale ventetider på en operation.
Overlæger fra afdelingen havde derfor undersøgt om HIPEC-patienter kunne blive opereret i udlandet i stedet. Og i juni skrev en overlæge til afdelingens ledelse, at både et hospital i England og et i Sverige kunne hjælpe med at udføre HIPEC-operationer.
Det fik i august en økonomikonsulent på Aarhus Universitetshospital til at skrive til to overlæger på mave- og tarmkirurgisk afdeling.
Konsulenten spurgte i en mail, om overlægerne havde taget højde for, at det var afdelingen selv, der skulle betale de udenlandske hospitalsregninger, hvis patienter blev sendt af sted:
"Jeg vil gerne være helt sikker på, at I har forstået, hvordan det er økonomien bag dette er. Det er afdelingen selv, der afholder alle udgifter, når man køber behandling i udlandet. … Har I dette med i jeres overvejelser?"
Mødet på direktørens kontor
Penge og HIPEC-operationer i udlandet var også på bordet, da der 1. september sidste år var møde mellem ledelsen på mave- og tarmkirurgisk afdeling og Claus Thomsen på hans kontor.
Claus Thomsen er lægefaglig direktør på Aarhus Universitetshospital og sidder i hospitalets øverste ledelse.
På mødet blev det ifølge referatet bragt op, at der havde været kontakt til hospitaler i udlandet, som kunne tage HIPEC-patienter på grund af lang venteliste på Aarhus Universitetshospital.
Det blev nævnt, at det ville koste en million kroner pr. patient plus transport at sende en patient til udlandet. Og punktet om behandling i udlandet blev i referatet afsluttet med ordene:
”AL (afdelingsledelsen red.) orienterede om at de vil informere speciallægerne om at der ikke pt kan sendes ppt (patienter red.) afsted, da MTK (mave- og tarmkirurgisk afdeling red.) ikke har tilstrækkeligt budget”.
"En vej vi skal undgå"
14 dage efter mødet på Claus Thomsens kontor afholdt afdelingsledelsen møde med det team af overlæger, der udfører de avancerede HIPEC-operationer.
Det er afdelingsledelsen, der har skrevet referatet, og her står, at lægerne blev oplyst om, at HIPEC-patienter "har ret til at blive informeret om muligheden for operation i udlandet".
Herefter spurgte overlægerne ind til, hvordan de patienter, der ønsker en HIPEC-operation i udlandet, skal håndteres. Som svar på det står der i mødereferatet, at:
”Det koster 1 mio. kr., hvilket svarer til 1 overlæge eller 2,5 sygeplejersker, en vej vi skal undgå at følge, da afdelingen vil skulle betale for forløbene og tvinge os ud i besparelser.”
Med på mødet var overlæge Peter Nerstrøm, der siden har sagt sin stilling op på mave- og tarmkirurgisk afdeling i protest over ledelsens måde at håndtere de lange ventetider på.
- Vi var dybt rystede efter det møde.
- Det var fuldstændig uhørt og fuldstændig absurd, at vi skulle begynde at tænke økonomi ind i det, når vi har med så sårbare avancerede kræftpatienter at gøre, siger han i videoen her:
Intet konkret tilbud til patienter
DR har været i konktakt med flere HIPEC-patienter, der har været tilknyttet mave- og tarmkirurgisk afdeling på Aarhus Universitetshospital i løbet af det seneste år.
De fortæller, at de under samtaler på afdelingen hverken er blevet informeret om, at der lå konkrete tilbud fra Sverige og England om, at de kunne blive opereret der. Eller er blevet indført i, hvordan et operationsforløb i udlandet ville blive.
I stedet blev de, som DR tidligere har afsløret, informeret om, at det havde en konsekvens, hvis de sagde ja til, at afdelingen skulle undersøge udlandsmulighederne. De ville ryge af ventelisten til en operation på mave- og tarmkirurgisk afdeling.
Flere af de patienter, DR har været i kontakt med, fortæller, at de af den grund ikke turde sige ja til, at mulighederne blev undersøgt. Og de accepterede derfor ventetiden på Aarhus Universitetshospital.
En af dem er Annette Bekner, som her fortæller om forsamtalen til en operation på mave- og tarmkirurgisk afdeling:
Den ansvarlige cheflæge på mave-og tarmkirurgisk afdeling, Charlotte Buchard Nørager, sagde under et interview med DR i marts, at kun få patienter har ønsket at få undersøgt muligheden for behandling i udlandet. Og i de tilfælde er patienterne ikke endt med at blive sendt af sted.
- Vi har fundet en anden løsning internt i afdelingen på at få dem opereret, sagde hun.
Aarhus Universitetshospital har tidligere i DR’s dækning erkendt, at det var forkert at fortælle patienter, at de ville miste deres plads på ventelisten, hvis patienterne sagde ja til at få undersøgt muligheder i udlandet.
- Det er en forkert information, vi har givet dem. Det er jeg virkelig ked af. Det er forkert, vi ved det, sagde den lægefaglig direktør Claus Thomsen i marts.
- Patienter til udlandet kan betyde fyringer
I slutningen af sidste år blev ventetiderne på en kræftoperation på mave- og tarmkirurgisk afdeling længere og længere. Og i januar i år ventede kræftpatienter op til 10 uger på en operation.
Og mens ventetiderne steg, blev operationer i udlandet og afdelingens økonomi igen bragt op på mave- og tarmkirurgisk afdeling.
Det skete den 18. januar, efter at en overlæge på afdelingen flere gange i 2022 havde gjort ledelsen opmærksom på afdelingens pligt til at tilbyde patienterne behandling i udlandet.
Den 18. januar fik de læger, der udfører HIPEC-operationer, en ny vejledning fra afdelingsledelsen.
Her står, at ”vi har nu tilbud foreliggende fra England og Sverige”. Og så fik lægerne endnu en gang at vide, at det ”skal pointeres over for ptt (patienten red.), at ønsker vedkommende at gå videre med muligheden for behandling i udlandet, vil ptt ikke kunne beholde den reserverede operationstid hos os”.
Samme dag var der teammøde i afdelingen. Og det var her, at økonomien igen kom på bordet. Afdelingslederen orienterede ifølge referatet om, at:
"Det vil have stor betydning for afdelingens økonomi, hvis der er mange patienter, der bliver sendt til udlandet. Det kunne i sidste ende betyde fyringer, og man skal vurdere patienter og informere om ventetider og overskridelser samt udlandet, og hvad det indebærer jvf. vejledningen."
"Overlæger har behandlingsansvar overfor patienterne, men skal også have en viden om den økonomi, der er på den afdeling hvor de er ansat. Såfremt afdelingen ”kæntrer” som nogle nævnte, at den så måtte gøre, så vil vi ikke kunne behandle nogle patienter."
Eksperter: Ulovlig praksis
Den lægefaglige direktør på hospitalet, Claus Thomsen, har ikke ønsket igen at stille op til interview med DR, men svarer på skrift, hvor han ikke afviser, at økonomi har haft en betydning:
- Økonomi må ikke stå i vejen for at opfylde patienternes rettigheder. Men hospitalet er også forpligtet til at anvende de offentlige midler effektivt, så flest mulige patienter kan behandles.
- Derfor gør vi først, hvad vi kan for at tilbyde patienterne behandling på Aarhus Universitetshospital eller et andet sted i Danmark, så de kan gennemgå disse større operationer så tæt på hjem og familie som muligt og samtidig til en lavere udgift, udtaler han.
Lektor Rasmus Grønved Nielsen forklarer, at et hospital gerne må tage økonomiske hensyn, når hospitalet fordeler ressourcer generelt. Men når lægerne skal vurdere den enkelte patient, skal de økonomiske briller blive i skuffen.
- Der skal man lægge vægt på, hvordan man sikrer en sundhedsfaglig korrekt behandling i overensstemmelse med loven, siger Rasmus Grønved Nielsen.
Han vurderer samtidig, at det er en skærpende omstændighed i sagen, at Aarhus Universitetshospital havde helt konkrete tilbud på hånden fra England og Sverige, men ikke har benyttet dem.
- Vi har at gøre med borgere, der er meget svage og i en meget svag position. Og vi har at gøre med lovgivning, der faktisk rimelig klart giver patienterne nogle rettigheder, og så nogle myndigheder der ikke overholder helt basale regler. Jeg synes, at det er meget alvorligt, siger han.
Sundhedsjurist Kent Kristensen er enig i, at afdelingen ikke må vægte økonomi, når den skal vurdere, om patienter skal have behandling i udlandet eller ej.
- Hvis man har et behandlingstilbud i udlandet, skal patienten have det anvist, og hvis det er for dyrt, er det Sundhedsstyrelsen, der afgør, hvorvidt der kan gives afslag.
Men det er en afdeling, der ikke har råd til at sende mange patienter til dyre operationer i udlandet. Hvad skulle de egentlig gøre i den her situation så?
- De skulle overdrage sagen til Sundhedsstyrelsen.
Som DR tidligere har fortalt, er Sundhedsstyrelsen først blevet alarmeret om de lange ventetider på mave- og tarmkirurgisk afdeling, efter DR har bragt det frem.
Hospital har ikke alarmeret regionen
I marts i år skrev hospitalets presseafdeling til DR, at:
- Det økonomiske ansvar for de maksimale ventetider ligger - i hvert fald i Region Midtjylland på hospitalerne - og på Aarhus Universitetshospital ligger dette på afdelingerne.
DR har spurgt lægefaglig direktør. Claus Thomsen, hvorfor det er den enkelte afdeling på hospitalet, der skal betale, hvis en patient skal behandles i udlandet.
- Hvis nye udgifter bringer en afdelings budget i ubalance, fx udgifter til behandling i udlandet, vil vi altid gå ind og lave en konkret vurdering af, om afdelingen skal have kompensation for de ekstraordinære udgifter.
Har du henvendt dig til regionen med forespørgsel om at finde finansiering til kræftoperationer i udlandet, og hvornår og til hvem har disse henvendelser fundet sted?
- Nej, hospitalsledelsen har ikke rettet henvendelse til regionen; for i en situation, hvor en afdeling har større udgifter end afdelingens budget, er det i første omgang hospitalsledelsen, der skal finde penge til at dække udgifterne.