Offentligheden har flere gange fået indblik i efterforskningen i sagen om den døde svenske journalist Kim Wall.
Det er sket under retsmøder, eller når politiet har holdt pressemøder.
Men hvad der konkret skete i ubåden Nautilus den 10. og 11. august, hvor Kim Wall døde, ved vi ikke. Der vil dog komme flere detaljer frem, når retssagen kører fra den 8. marts til den 25. april.
Her er, hvad vi ved om sagen:
Peter Madsen er tiltalt for flere forhold
Anklagemyndigheden har tiltalt Peter Madsen for flere forhold. Noget nægter han sig skyldig i. Andet erkender han.
Planlagt drab på Kim Wall:
Drabsmåden er ifølge anklagemyndigheden ukendt, men det kan være sket ved kvælning eller halsoverskæring. Peter Madsen nægter sig skyldig i drab.
Usømmelig omgang med lig:
Peter Madsen har parteret Kim Wall, mener anklagemyndigheden, og det har Peter Madsen erkendt. Han har til politiet forklaret, at det skete i panik som en form for "begravelse".
Andet seksuelt forhold end samleje af særlig farlig karakter:
Peter Madsen har stukket Kim Wall adskillige gange i underlivet, mens hun var i live, mener anklagemyndigheden. Det forhold nægter Peter Madsen.
At have forvoldt nærliggende fare for andres liv eller førlighed:
Anklagemyndigheden mener, at Peter Madsen har sejlet hensynsløst i ubåden. Det er uklart, hvordan Peter Madsen stiller sig.
Det siger anklageren og forsvareren
Anklagemyndigheden vil kræve fængsel på livstid til Peter Madsen - alternativt forvaring - hvis han bliver dømt.
Forvaring er en foranstaltning, hvor en person sidder fængslet på ubestemt tid, som kan komme på tale, hvis en person efter en mentalundersøgelse vurderes at være til fare for andre.
Hvad forsvareren for Peter Madsen, Betina Hald Engmark, vil gå efter, kommer først frem under retssagen.
Peter Madsen har erkendt usømmelig omgang med lig. Det straffes med bøde eller fængsel i op til seks måneder.
Sagen kører over 12 dage
Sagen kører fra starten af marts til slutningen af april i Københavns Byret med flest retsdage omkring påske.
Hvad der kommer til at ske i retten på de enkelte dage, bliver først oplyst, når sagen starter.
Det ligger dog fast, at anklager Jakob Buch-Jepsen på førstedagen præsenterer sagen. Herefter skal Peter Madsen også afgive forklaring.
Retsdagene:
- •
Torsdag den 8. marts
- •
Onsdag den 21. marts
- •
Torsdag den 22. marts
- •
Fredag den 23. marts
- •
Mandag den 26. marts
- •
Tirsdag den 27. marts
- •
Onsdag den 28. marts
- •
Tirsdag den 3. april
- •
Onsdag den 4. april
- •
Torsdag den 5. april
- •
Mandag den 23. april
- •
Onsdag den 25. april
Tre personer skal dømme sagen
Egentlig havde anklagemyndigheden rejst sagen mod Peter Madsen som en nævningesag.
I sådanne sager skal tre juridiske dommere og seks nævninger afgøre sagen. Nævningerne er borgere uden juridisk uddannelse. Hvis der er krav om mindst fire års fængsel, kører sagen som udgangspunkt med nævninger.
Den tiltalte kan dog fravælge brugen af nævninger, og det har Peter Madsen gjort, selvom anklagemyndigheden kræver fængsel på livstid.
I stedet skal en domsmandsret afgøre hans skæbne. Det betyder, at én juridisk dommer og to lægdommere, altså almindelige borgere, skal dømme i sagen.
37 skal vidne i retten
37 personer skal afgive forklaring i retten.
På den første dag i retten får offentligheden at vide, hvem der er indkaldt som vidner, når anklageren fremlægger sagen.
Det har dog været fremme, at nogle af vidnerne skal "afhøres om blandt andet udtalelser og adfærd" hos Peter Madsen, ligesom en retsmediciner og tekniske eksperter skal afgive forklaring.
I alt har politiet afhørt 200 vidner i forbindelse med efterforskningen.
Stor interesse fra journalister
Over 125 journalister fra 15 lande vil dække retssagen, når den kører i Københavns Byret.
Der kommer journalister fra Danmark, Sverige, Norge, Finland, Tyskland, England, Frankrig, Holland, Østrig, Schweiz, Spanien, Rusland, Israel, USA og Kina.
- Jeg kan ikke komme i tanke om andre straffesager i Danmark, der har fået en lignende interesse fra udlandet, har DR's retskorrespondent, Trine Maria Ilsøe, tidligere udtalt.
På grund af den store interesse for sagen har Københavns Byret valgt at lave et lytterum - noget der sker med jævne mellemrum.
Men for første gang vil et kamera i retslokalet give journalisterne i lytterummet mulighed for at følge retssagen på en skærm.
I lytterummet vil 105 journalister tage plads. 20 journalister får plads i selve retssalen.