At der bliver nok at tale om, når Natos 29 medlemslande mødes til forsvarsministermøde i dag og i morgen, synes hævet over enhver tvivl.
Mens bestikket klirrer i Bruxelles, kan russiske soldater være i færd med at patruljere side om side med tropper fra Nato-landet Tyrkiet i det krigsplagede nordøstlige Syrien.
Blandt andet derfor risikerer stemningen at blive en anelse trykket i aften aften. Her spiser Nato-alliancens forsvarsministre nemlig arbejdsmiddag sammen efter den første dags drøftelser.
- Dagsordenen er i den tungere ende i forhold til, hvad den plejer at være, konstaterer forsvarsminister Trine Bramsen (S), der rejser afsted med et gult kort - eller voksenskældud, om man vil - til sin tyrkiske kollega, Hulusi Akar.
Tyrkiet er for tiden den slemme dreng i Nato-klassen. Først på grund af indkøbet af et russisk luftforsvarssystem, der tidligere på året kastede grus i maskineriet mellem Tyrkiet, USA og Nato.
Senest på grund af det militære fremstød mod kurdiske områder i det nordøstlige Syrien, der siden den 9. oktober har sendt tusindvis af civile på flugt fra bomberne.
Tirsdag kom det frem, at Rusland og Tyrkiet sammen har indgået en samarbejdsaftale om at patruljere de krigsplagede områder. Med assistance fra syriske grænsevagter.
Herunder kan du se, hvad forsvarsminister Trine Bramsen har at sige om mødet i aften.
Forsvarsminister Trine Bramsen (S), hvad er dit budskab til din tyrkiske kollega?
- Vi kommer til at understrege, at kamphandlingerne ikke skal genoptages. Jeg er meget bekymret for de civile konsekvenser, hvor der er både dræbte og fordrevne samt beskyldninger om overgreb. Det er vigtigt at sende et signal om, at det må stoppe.
Hvad er din holdning til den aftale, som Rusland har indgået med Tyrkiet om Syrien?
- Jeg har set, at der er lavet en russisk-tyrkisk aftale om det nordøstlige Syrien og der er ingen tvivl om, at jeg ikke er tryg ved, at russiske og syriske regime-styrker forventes at skulle spille en stor rolle i grænseområdet. Når det er sagt, så skal vi holde fokus på, at kamphandlingerne og overgrebene på civile stopper.
Er Nato bedre tjent med at smide Tyrkiet ud af alliancen?
- Nej, jeg mener klart, at det vil være en overreaktion. Tyrkiet har plads i Nato og er en vigtig allieret. Derfor mener jeg også, at det først og fremmest handler om at finde løsninger og selvfølgelig signalere klart til Tyrkiet, at der er spilleregler, når man er en del af et fællesskab. Men at begynde at udstede røde kort vil være en overreaktion.
Skal det forstås på den måde, at Tyrkiet skal have en advarsel?
- Det vil være en fejl ikke at markere, at der selvfølgelig er rammer for, hvordan man kan agere inden for Nato. At vi selvfølgelig ser med bekymring på de overgreb, der har været på civile. Det skal markeres. Men derfra og til at ekskludere Tyrkiet fra Nato er langt. Det vil have endnu mere vidtrækkende konsekvenser for freden og sikkerheden.
Tyskland vil måske sende tropper til Syrien. Skal Danmark bidrage til den indsats?
- Jeg går til mødet og til min tyske kollega med ørerne åbne og ønsker at drøfte, hvad der ligger i de tyske meldinger, for der er ingen tvivl om, at vi fortsat har en udfordring i Syrien. Jeg ser frem til at høre mere om det tyske forslag på Nato-mødet og tage tingene i den rigtige rækkefølge. Derfra må vi se, om der eventuelt er initiativer, vi skal bidrage til, og i hvilken ramme det skal være.