Efter problemer med alt for lange ventetider på kræftoperationer på Aarhus Universitetshospital er Region Midtjylland nu klar med en plan, der skal forbedre forholdene for patienterne.
Planen er bare ikke god nok, fordi den mangler noget: En konkret plan for at løse problemet med de for lange ventetider.
Det mener både Kræftens Bekæmpelse og professor i sundhedsøkonomi ved Syddansk Universitet Jes Søgaard.
- Samlet set er vi ikke imponerede over planen, som mest handler om fremtidig ledelse og kvalitetskultur, skriver Jesper Fisker, der er administrerende direktør i Kræftens Bekæmpelse.
De i alt syv initiativer fra Region Midtjylland kommer, efter DR den seneste tid har fortalt om kræftpatienter, der venter livstruende længe på en operation på mave- og tarmkirurgisk afdeling på Aarhus Universitetshospital.
Når ventetiderne overskrides
Årsagen til overskridelsen af ventetiderne på afdelingen skal undersøges, så lignende situationer fremover kan undgås. Derudover skal der ses nærmere på blandt andet bryst- og lungekræftområdet, hvor den maksimale ventetid på operationer også bliver overskredet, står der i planen.
Men der står ikke noget om, hvordan regionen fremover vil indberette tilfælde om overskredne ventetider til Sundhedsstyrelsen.
Netop indeberetningerne har ellers været til debat efter DR's historier om mave- og tarmkirurgisk afdeling på Aarhus Universitetshospital.
For Region Midtjylland - og de fire andre af landets regioner - har ikke indberettet tilfælde med overskredne ventetider på kræftoperationer, når patienten selv har godkendt en forlænget ventetid.
Det betød, at ingen af overskridelserne af ventetiderne på mave- og tarmkirurgisk afdeling på Aarhus Universitetshospital blev indberettet til Sundhedsstyrelsen.
Det har ifølge regionerne været i tråd med Sundhedsstyrelsens retningslinjer, men den vurdering er flere eksperter dog uenig i.
Derfor mener Jes Søgaard, at indberetningerne skal indgå i den nye plan.
- En væsentlig del af de her sager er den uklarhed om, hvad der skal og ikke skal indberettes. Det burde stå klart nu, at alle overskridelser af ventetider skal indberettes.
- Det er svært at forestille sig, at en patient, der er blevet ordentligt informeret om risici ved at udsætte deres kræftoperation, vil give samtykke til en forlænget ventetid, siger han.
Regionsrådsformand i Region Midtjylland Anders Kühnau (S) siger til DR, at de er i kontakt med Sundhedsstyrelsen om, hvilke informationer der fremover skal indberettes.
Heller intet om rekruttering af sygeplejersker
Ifølge Region Midtjyllands nye plan for kræftområdet skal der gøres "status på alvorlige udfordringer med kapacitet på regionens hospitaler" - det vil blandt andet sige mangel på personale.
Manglen på især sygeplejersker peger cheflægen på mave- og tarmkirurgisk afdeling på Aarhus Universitetshospital påsom årsag til de overskredne ventetider.
Derfor er det også kritisk, når regionen i planen ikke fortæller, hvordan de konkret vil rekruttere flere af dem, siger Jes Søgaard.
- Jeg siger ikke, den eneste årsag til lange ventetider er mangel på sygeplejersker, men det er den vigtigste årsag.
- Man får ikke løst det her problem, før man får nogle af de sygeplejersker, der har forladt afdelingen, tilbage. Det er formentlig kun mere i løn, der kan få dem tilbage, siger han.
Regionsrådsformand Anders Kühnau, forsikrer dog om, at Aarhus Universitetshospital arbejder på at få flere sygeplejersker til afdelingen.
- Det er også lykkedes langt hen ad vejen, siger han og tilføjer:
- I det omfang, man ikke kan få sygeplejersker nok til at gennemføre livsnødvendige operationer, må man få hjælp fra andre hospitaler i regionen eller andre steder i landet.
Hvem skal betale for operationer i udlandet?
Kræftpatienter har ret til at blive opereret inden for to uger efter, de er blevet tilbudt en operaton og har sagt ja. Det kaldes også den maksimale ventetid, og hvis den ikke overholdes, har patienter ret til at blive henvist til et andet hospital.
Patienterne med fremskreden tarmkræft kan typisk ikke behandles andre steder i Danmark end på Aarhus Universitetshospital. Derfor skal de henvises til operation i udlandet, hvis de ønsker det.
Det tilbud har flere tarmkræftpatienter på Aarhus Universitetshospital bare ikke fået, viser interne dokumenter, DR har fået adgang til.
Anders Kühnau slår nu fast: Alle kræftpatienter skal behandles inden for den maksimale ventetid på regionens regning, også selvom det bliver i udlandet.
- Vi skal betale regningen for at hjælpe patienterne med livsnødvendig behandling, uanset om det er i Danmark eller i udlandet.
- Det må ikke være økonomien, der bremser den nødvendige behandling, siger han.
Administrerende direktør i Kræftens Bekæmpelse Jesper Fisker understreger, at information som denne naturligvis er vigtig at give til patienterne.
Men der stopper rosen også.
- Det kan undre, at planen ikke er mere konkret, og at den indeholder tiltag, der for længst burde være sat i gang.
Carsten Loop er en af de patienter, der har ventet for længe på en kræftoperation. Han er nu uhelbredeligt syg. Læs hans historie her.