Den omstridte lov L87 - også bedre kendt som den såkaldte 'Smykkelov' - træder i kraft i dag. Med den i hånden kan myndighederne beslaglægge værdigenstande og store kontantbeløb fra flygtninge.
Udlændinge-, Integrations - og Boligministeriet har derfor offentliggjort den vejledning, som de danske betjente skal rette sig efter, når de visiterer og vurderer, om midler og genstande skal beslaglægges.
Hvem gælder reglerne? Reglerne gælder, hvis Udlændingestyrelsen har eller forventer at få udgifter i forbindelse med opholdet. Loven gælder både midler, som udlændingene har, når de rejser ind i landet, og også midler, man skaffer, mens man er i Danmark.
Hvad må konfiskeres? Kontanter Udlændinge må medbringe beløb op mod 10.000 kroner per person. I en familie på to voksne og tre børn, må man altså medbringe 50.000 kroner. Har man for eksempel 15.000 kroner på sig, kan 5.000 tages i konfiskeres. Kreditkort til en udenlandsk konto med penge kan ikke beslaglægges. Bliver der hævet penge fra kortet i Danmark, kan de dog beslaglægges.
Smykker og værdigenstande Genstande til en værdi af mere end 10.000 kroner. Brugsgenstande som ure og mobiltelefoner er undtaget. Med mindre der for eksempel er tale om et usædvanligt dyrt ur. Flere genstande, der samlet har en værdi til over 10.000 kroner kan ikke beslaglægges. Genstande med affektionsværdi er undtaget. Blandt andet "vielsesringe og forlovelsesringe, hæderstegn, erindringsgaver fra nærtstående, religiøse genstande, herunder bøger, relieffer" og lignende.
Hvordan må politiet visitere? Betjente må klappe og føle på udlændingenes tøj og mærke i lommer. Betjente må ikke afklæde migranter eller flygtninge. Man må dog for eksempel gerne knappe de øverste knapper i en skjorte op. Der må ikke ske ”indtrængen i det menneskelige legeme”. Politiet må gennemse og undersøge tasker og kufferter og lignende. Er der tvivl om værdien, vil det kunne konfiskeres for nærmere vurdering.