Nord Stream 2 trækker ansøgning om gasrørledningerne på dansk søterritorium tilbage.
Det skriver Energistyrelsen i en pressemeddelelse.
Det betyder, at gasrørledningerne slet ikke kommer til at gå igennem dansk søterritorium.
- Nord Stream 2 AG har meddelt, at de trækker den første ansøgning fra 2017 tilbage, hvor selskabet ansøgte om tilladelse til at etablere Nord Stream 2 gasrørledningerne på dansk søterritorium og på kontinentalsoklen sydøst for Bornholm, skriver Energistyrelsen.
Selskabet har stadig to andre ansøgninger, som bliver behandlet af Energistyrelsen. Disse går imidlertid andre veje rundt om Bornholm, hvor ledningerne ikke vil gå igennem dansk søterritorium.
Ved at trække ansøgningen tilbage afslutter Nord Stream 2 en to år lang procedure.
- Vi har set os nødsaget til at tage dette skridt, fordi den tidligere danske regering i de to år, der er gået siden indgivelsen af vores ansøgning, ikke har givet en indikation af, at de er kommet til en afgørelse, siger Matthias Warnig, administrerende direktør for Nord Stream 2, i en pressemeddelelse.
To ansøgninger med alternative ruter
Selskabet vil nu fokusere på de to øvrige ansøgninger, der er under behandling. Det gælder en rute nordvest for Bornholm og en ansøgning, der indeholder to forslag til en rute sydøst for Bornholm.
Nord Stream 2 skriver i sin pressemeddelelse, at selskabet fortsat agter at "samarbejde konstruktivt med de danske myndigheder".
Det er altså blot én af tre ansøgninger, der er blevet trukket tilbage. I den tilbagetrukne ansøgning skulle ledningen gå igennem dansk søterritorium. Når det er tilfældet skal udenrigsministeren indover og lave en såkaldt indstilling, hvor der tages stilling til, om det er i "rigets udenrigs-, sikkerheds- og forsvarspolitiske interesserat imødekomme ansøgningen".
Ved de to ansøgninger, som Energistyrelsen stadig skal behandle færdigt, går ledningen dog udenfor det danske søterritorium.
Mere sårbar overfor russisk pres
Ifølge Nord Stream 2 er tilbagetrækningen af ansøgningen "nødvendig" for at beskytte aktionærer og investorer "imod risikoen for yderligere forsinkelser og økonomiske tab".
Majoriteten af aktierne i selskabet bag Nord Stream 2 ejes af det russiske energiselskab Gazprom, der er ejet af den russiske stat.
Rørledningen er kontroversiel. Mange danske politikere, flere østeuropæiske lande og USA er imod den, mens særligt Tyskland og Rusland er fortalere.
Mere russisk gas til EU vil gøre Europa mere sårbar over for russisk pres, ligesom Ukraine vil blive ladt i stikken, hvis Rusland fremover kan undgå at sende gas til EU gennem landet, lyder kritikken.
USA meldte for nylig ud, at man ville påføre firmaer sanktioner, hvis de deltog i konstruktionen af Nord Stream 2.