- Det er ikke ret tit, at jeg føler mig utilstrækkelig, når jeg går hjem fra arbejde. Men der er dage, hvor eleverne har været så svære at håndtere, at jeg er endt med at sætte en film på. De dage føler jeg ikke, at jeg har løst opgaven godt nok, for jeg har ikke lyst til at være den slags vikar, der bare sætter en film på.
23-årige Anne Juul Paustian er lærervikar på en folkeskole i København.
Her har hun været i et år, hvor hun har undervist i stort set alle fag og på alle klassetrin. Hun dækker også ind, når der er fravær blandt de medarbejdere, som er støttepersoner for børn med særlige udfordringer.
Ifølge en ny undersøgelse fra Undervisningsministeriet bliver mere end hver 10. undervisningstime i folkeskolen ikke gennemført som planlagt. I stedet bliver der indsat en vikar, og nogle gange bliver der slet ikke undervist.
Anne Juul Paustian blev færdig med HF for tre år siden, og ligesom flertallet af vikarerne i folkeskolen er hun ikke læreruddannet.
Tomme vikarmapper
På lærerværelset på den skole, hvor Anne Juul Paustian arbejder, står mapper med navnene på alle klasser. Meningen er, at lærerne skal efterlade materiale til vikarerne, så de har noget at arbejde ud fra.
- I det år, jeg har været der, har jeg endnu ikke oplevet, at der var noget materiale i mapperne, siger hun.
Ved planlagt fravær kan lærerne også efterlade en note til vikaren med anvisninger om, hvad klassen skal lave i timerne. Ifølge Anne Juul Paustian er der dog oftest ingen overlevering.
Hun oplever det ikke som et større problem på de yngste klassetrin, hvor hun i øjeblikket har flest timer. Men når hun har vikartimer i de ældste klasser, føler hun sig ikke godt nok klædt på.
- Jeg kan ikke som 23-årig uuddannet undervise en 9. klasse i matematik, dansk, historie eller nogen andre fag. Jeg kan bede eleverne om at lave lektier eller afleveringer, men det typiske svar er, at de ikke har noget for. Så går timen for mit vedkommende ud på, at jeg sidder og drikker kaffe og fører tilsyn med eleverne.
Gik grædende hjem
Det er ikke kun fagligt, men også på det pædagogiske plan, at Anne Juul Paustian kan mærke, at hun ikke er uddannet lærer. Én oplevelse i december sidste år fik hende til at ændre sin tilgang til vikarjobbet fuldstændigt.
Hun skulle være vikar i en 7. klasse, hvor der var afsat seks timer til at spise morgenmad og klippeklistre julepynt. Anne Juul Paustian satte også en julefilm på, men eleverne mistede hurtigt interessen og begyndte at forlade klassen uden at få lov.
En stribe nedladende bemærkninger fra en gruppe piger, der forlod klasselokalet som de sidste, fik bægeret til at løbe over.
- Det føltes som et kæmpe nederlag, at jeg ikke kunne udføre mit arbejde. Til sidst kunne jeg mærke fuldstændig afmagt. Læreren i klassen ved siden af måtte tage over, mens jeg gik på kontoret, og jeg endte med at gå grædende hjem klokken 11.
Vikartimer i folkeskolen
- •
Undervisningsministeriet har undersøgt, hvor stor en andel af undervisningstimerne i folkeskolen der bliver vikardækket eller forløber uden undervisning. Det gælder samlet set 11,1 procent af timerne.
- •
I 0,3 procent af timerne blev der ikke undervist.
- •
1,2 procent af vikartimerne blev dækket af pædagoger.
- •
3,2 procent af vikartimerne blev dækket af læreruddannede.
- •
6,5 procent blev dækket af vikarer uden kvalifikationsgivende uddannelse. Kilde: Undervisningsministeriet
Tager det ikke længere personligt
I tre måneder havde Anne Juul Paustian ikke timer i den pågældende klasse. Oplevelsen lærte hende, at hun ikke skal tage det personligt, når elever forsøger at presse hendes grænser.
Nu har hun igen timer i klassen og har ingen problemer med at sætte sig i respekt over for eleverne, ligesom hun helt generelt oplever sig selv som en vellidt vikar.
- Jeg har lært at sige til mig selv, at jeg ikke skal tage noget af det, jeg oplever som vikar, personligt. For intet af det eleverne siger til mig, har i bund og grund noget med mig at gøre. De er bare børn eller teenagere, der afprøver grænser, og det har jeg lært at acceptere.
I dag er hun glad for sit job og oplever, at skolens lærere og ledelse altid er klar til at hjælpe, når hun rækker hånden ud eller spørger efter et godt råd.
- Min drivkraft ved at være vikar er de små succeser hver dag. Når jeg prøver at lære eleverne noget, og det lykkes, eller når jeg kan hjælpe to elever med at blive venner igen efter et skænderi. Det er det, der gør, at jeg har lyst til at stå op om morgenen og være vikar.